Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Promo
Helt bestemt. Sheva blev jo solgt pga. han og Rebrov´s finurligheder i CL, som i øvrigt var fantastisk at overvære.
Og ja, han virker som typen der ikke skal bruge mange chancer for at score. Igen, meget lig Sheva i hans Milan tid.

Fisk ham endelig, for jeg vil meget gerne se ham i Serie A.
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af Lentini
Der har været on-going forhandlinger i nogle dage mellem Galliani, og Abates agent, den fede pizzamand, Raiola. Det skulle udmønte sig i en kontrakt med varighed til 2017 - næste mand på tapetet for Galliani er så Nigel de Jong, der har udlagt et ønske om at blive i Milan. Men det handler nok om kroner og øre. Skulle den forhandling ende med et positivt resultat, vil Galliani sætte standby-knappen på den resterende flok af spillere, hvis kontrakt udløber til sommer. Det gælder bl.a. Essien, Mexés, Pazzini etc.

Det lidt specielle idag omkring Milan, er de spillere vi er kædet sammen med. Flere navne har for mig været ganske ukendte, og har krævet en mindre research.

Det ligner lidt at Milan pønser på en forstærkning til hver kæde. Navnene flyver rundt i flæng - umiddelbart må jeg sige at Baselli og Illarramendi virker som de to spillere, der står øverst på listen som forstærkning til midtbanen ved os. Og det selvom navne som Geis og Lucas Silva også er interessante navne.

Backpositionen synes Leonel Vangioni, argentinsk venstreback, som den man er mest opsat på.

Suso er så yderligere en mand, som virker sandsynlig - særligt grundet Hondas afrejse til Asian Cup. Kramaric bliver nok først aktuel det sekund Pazzo skulle forlade os.

Generelt set tror jeg også kun vi ser spillere ankomme til Milan, såfremt nogle smutter. I forsvaret er Zaccardo, Albertazzi og Armero særligt udsatte. Saponara på midtbanen, mens både Niang og Pazzo kan blive aktuelle som afgang i forreste geled.
Skrevet af Lentini
Ift det forestående derby mod Inter, er der lidt eller megen uro på trådene hos naboerne. Den tidligere Inter- og Milanspiller, Francesco Coco er ude med kritik at Thohir samtidig med at Juve-legenden Tacconi rammer hovedet på sømmet ved at hævde Mazzarri beskylder alt andet end sig selv for de magre resultater. Det er dog som regel ikke gode nyheder op til et derby, da det Milano-hold med flest problemer ofte vinder derbyet. Inter har i øvrigt været væsentlig bedre på San Siro i år end Milan.
Skrevet af Flying Dutchman
Inter har i øvrigt været væsentlig bedre på San Siro i år end Milan.

Hvad snakker du om? Vi har ikke (endnu) vundet på San Siro i år ;)

Spøg til side, så skal det nok blive en underholdende affære. Jeg mindes ikke en sæson, hvor begge Milanhold har været i ringe form. Jeg tror dog, I snupper tre point, for at være ærligt.

FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Lentini
Jeg håber du får ret i din spådom, FD.
Skrevet af OC
Francesco Coco er ude med kritik at Thohir


Hahahaha.

Hvis jeg var Thohir, ville jeg tage kritik af min person mere seriøst hvis det kom fra Lotte Heise, end hvis det kom fra Coco.
La prende Vecino.
Skrevet af Lentini
Ikke desto mindre er Coco jo ikke eneste ude med kritik af Thohir.
Skrevet af OC
Ikke desto mindre er Coco jo ikke eneste ude med kritik af Thohir.


Nævn én klubpræsident der aldrig har modtaget kritik.

Ikke desto mindre, så skal du være hjertelig velkommen til at finde konkrete eksempler (som ikke kommer fra Big Brother Italia-deltagere), og så skal jeg da nok kigge på dem (gerne i Inter-tråden hvis du vil spare spalteplads her - du skal være så velkommen, god knows vi har brug for aktivitet og modspil når vi ikke spiller kampe).

Thohir har gjort rigtig, rigtig meget rigtigt - at Mazzarri stadig er træner er udelukkende på grund af de finansielle aspekter der ligger i at fyre ham på nuværende tidspunkt.
Skulle man have forlænget med ham? Nej.
Ville uvisheden om den fremtidige træner have været fuldstændig utroligt forstyrende, på grænsen til det katastrofale, havde man ikke forlænget med ham? Ja. Især som den første udenlandske præsident i italiensk fodbold, var det det ´fornuftige´ omend konservative valg? Bestemt.
La prende Vecino.
Skrevet af Lentini
Jeg kan ikke se hvorfor jeg i alverden skal begynde at sondere terrænet efter præsidenter som ikke er blevet kritiseret? Hvad har det med nudagen at gøre op imod derbyet? Absolut ingenting. Det er fuldstændig irrelevant ift det nuværende billed der er i Inter, og mediernes fokus på ledelsesgangen i Inter, der ligger mellem linjerne i mit tidligere indlæg.

Men jeg synes da det er paradoksalt hvordan han lovede klasseangribere a la Dzeko og endte op med Osvaldo på leje. Og hvordan han kan love sådan noget er mig en gåde, særligt nu når Inter skal stå skoleret for Fifa grundet en hel horrible økonomi. Han har også været ude i noget om Inter var klubben i Milano der havde størst omsætning, hvilket mig bekendt også er noget værre vrøvl. Det er så bare mine egne meninger, men jeg gider virkelig ikke til at hive konkrete eksempler op yderligere - så er du velkommen til at latterliggøre som dog inden sin stop i fodbolden trods alt havde repræsenteret Milan, Inter og Barcelona i sin karriere. Uagtet han er en liderkarl, horeprins, playboy, kald det hvad du vil har han dog en form for indsigt i International fodbold, italiensk fodbold og italiensk mentalitet samt kultur.
Thohir er præsident for det indonesiske basketball forbund, skal man også grine af det? Eller kan ejerskaber i 76´ers og DC i fodbold være gunstigt? Måske, men latterliggøres skal han da ikke.

Egentlig tror jeg Thohir er en tålmodig og visionær mand - Moratti havde forlængst givet Mazzarri sparket. Jeg tror dog han har undervurderet presset og de besværlige omstændigheder det er at vende et kæmpe skib som Inter er, til en sund forretning. Så skal han nok holde igen med at sætte tåbelige drømmerier i hovedet på fansene.

Mazzarri er Mazzarri - en stædig gammel mand uden den aura, karisma og koldblodighed en toptræner besidder. Jeg husker udemærket hvordan jeg blev høvlet ned i Inter-tråden, da jeg ikke syntes det var et godt valg og udtrykte min skepsis. Han førte uden reelt stort pres Napoli ud i midterregionen til et subtophold, der muligvis kunne blive en Scudetto-udfordrer. Det var en hel anden opgave han gik ind til i Inter. Derfor vil det passe mig enormt godt hvis det lige er Milan, der ender som bødlen for Mazzarri.
Skrevet af Viola 4 Ever
særligt nu når Inter skal stå skoleret for Fifa grundet en hel horrible økonomi


særligt nu når Inter skal stå skoleret for Fifa UEFA grundet en hel horrible økonomi.

/Fixed
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Lentini
Tak. My mistake.
Skrevet af OC
Jeg kan ikke se hvorfor jeg i alverden skal begynde at sondere terrænet efter præsidenter som ikke er blevet kritiseret? Hvad har det med nudagen at gøre op imod derbyet? Absolut ingenting. Det er fuldstændig irrelevant ift det nuværende billed der er i Inter, og mediernes fokus på ledelsesgangen i Inter, der ligger mellem linjerne i mit tidligere indlæg.


Du fik det til at lyde som noget ekstraordinært, at præsidenten for en af de største fodboldklubber i verdenen pga. sin position og den medieomtale den medfører, fik kritik. Hvilket det jo slet ikke er. Om man så lå nummer 1 med 0 mål scoret imod sig, så havde der stadig været kritiske røster - at man så ligger nummer 9 gør kun de røster så meget større.
Du kunne med lethed have fortalt historien om Inter som en klub i modgang uden at bringe Francesco fuckin´ Coco ind som ekspert, is all I´m trying to say...

Men jeg synes da det er paradoksalt hvordan han lovede klasseangribere a la Dzeko og endte op med Osvaldo på leje.


Et hurtigt link: http://www.theguardian.c…ta-transfer

Jeg citerer: "We will sign a striker in the summer and he will be of European standard(...)We have a lot of candidates in our list. We have to sign a striker and reports point to Dzeko, [the Real Madrid forward Álvaro] Morata and Torres, and it would be great if one of them was to join us."
Hvis målet var en spiller af Torres´ kvalitet, så har man vel næsten fået mere end det i Osvaldo...

Men jeg er ikke helt uenig - få af Thohirs udtalelser har synes lidt, hmm, små-naive og urealistiske? Drømmen om CHL-finale i 2016 som den helt store overvurdering af egne kvaliteter og evner.

Dog synes jeg på ingen måde, det ser ud som om han har undervurderet opgaven - flere gange har han været ude og sige, at vi er i en genopbygningsfase, at man ikke skal forvente for meget, osv. The usual spiel, indrømmet men ikke i det mindste sandheden. Han synes også at have gået til opgaven med arbejdshandsker og en god portion ydmyghed, og har sat masser af spændende projekter igang uden for banen. Nu er det inde på banen (eller rettere, lige uden for kridtstregerne) den måske vigtigste af alle beslutninger, skal tages... men den er ikke let, af flere forskellige årsager, selvom spillet og resultaterne jo var til en fyreseddel til træneren for længst.

Mazzarri er Mazzarri - en stædig gammel mand uden den aura, karisma og koldblodighed en toptræner besidder. Jeg husker udemærket hvordan jeg blev høvlet ned i Inter-tråden, da jeg ikke syntes det var et godt valg og udtrykte min skepsis. Han førte uden reelt stort pres Napoli ud i midterregionen til et subtophold, der muligvis kunne blive en Scudetto-udfordrer. Det var en hel anden opgave han gik ind til i Inter. Derfor vil det passe mig enormt godt hvis det lige er Milan, der ender som bødlen for Mazzarri.


Enig.
La prende Vecino.
Skrevet af Lentini
Ifbm sit ophold i den colombianske landsholdslejr, har Armero benyttet muligheden for at lange ud efter Pippo og den manglende spilletid. Armero er sur fordi han skulle have haft en samtale forinden sit skifte, hvor han hævder at Pippo siger han regner med Armero til en vigtig rolle. 23 minutters fodbold har han fået hidtil, hvilket gør ham til et yderligt medlem af truppen. Dårlig stil af Pippo såfremt han har lokket Armero under falske forudsætninger.

Det gør dog at Armero mere og mere ligner en der skal videre (heldigvis) i vintervinduet. Hans afløser kunne meget vel blive Vangioni, hvis far nu siger at han har været i kontakt med Milan af nogle omgange og med Rivers ledelse. Sportsdirektøren i River har forsøgt at spille lidt med musklerne i medierne, dem fik Vangionis far dog afvæbnet en del. Sandheden er også at argentinsk fodbold fattes mange penge.

Snakken omkring Kramaric intensiveres yderligere - en væsentlig problematik er dog at trods kontrakten udløber har han så vidt jeg er bekendt lovet at forlænge den så Rijeka kan tjene penge på ham. Han anslåede værdi er mellem 6-8mio€. De penge ved jeg ikke om Galliani kan fremtrylle nogen steder.
Skrevet af Lentini
Det er ganske problematiske kampe vi ser hen imod den resterende del af dette kalenderår. I tre af de fem kampe, skal vi møde konkurrenter fra ”Top 7-klubberne” i form af Inter, Napoli(hjemme) og Roma(ude). De sidste to modstandere er to positive oplevelser så langt – Stramaccionis Udinese og Gasperinis Genoa.

Det er ganske klart for alle, at niveauet vi indledede sæsonen med skal findes frem igen. Meget gerne allerede til weekendens derby imod Inter, som jo bekendt har fået ny træner, en gammel kending, i form af Mancini. Selvom det videnskabeligt er bevist at klubberne generelt ikke oplever et boost ved hvert trænerskifte, irriterer det mig dog at Mancini har afløst Mazzarri.

Mazzarris Inter virkede modløse og idéforladt, og selvom jeg ikke tror Mancini kan opfinde den dybe tallerken(offensiv kreativt spil), så kan hans input muligvis løsne lidt op hos bysbørnene og som det mindste inkarnere en fighterlyst. Mancini er et stort navn i Italien, grundet mesterskaberne med Inter og ligeledes et mesterskab med Manchester City. Det er for hårdt at sige en hjernedød abe kunne lave samme resultater som Mancini. Men med de trupper og budgetter han fik til rådighed, ville alt andet end mesterskaber være en dødssynd. Da han havnede i krise med City, ville han have nye angribere trods han havde et udvalg bestående af: Tevez, Agüero, Balotelli og Dzeko. Jeg synes ikke han tilbyder noget nyt. Som regel er det udpræget maskinfodbold lagt an på stor fysik, og angresmæssig individualisme. Og pt. står han ikke med et Inter-mandskab, der rent fysisk, kan tromle modstanderne ned. Madonnina-kampene har dog deres eget liv, men en sejr vil sand for dyden være velkommen og give en groende optimisme tilbage i Milan-truppen. Egentlig synes jeg Sampdoria-kampen gav et positivt afsæt, men en sejr er påkrævet.

Udinese-kampen på San Siro er en must-win kamp. Hidtil har Udinese haft en god sæson, men pointene bliver altså hentet hjemme på Friuli. Så trods vi ikke har været særlig frygtindgydende på San Siro hidtil, skal der ingen svinger i valsen være her. Jeg vil dog modtage en skade til ”Toto” med kyshånd.

Så venter Genoa på Luigi Ferraris. Ligeledes et mandskab der har oplevet en god første del af sæsonen. Modsat Udinese henter de dog hovedsageligt pointene på udebane, hvor de er iblandt de bedste i ligaen. Modsat har vi ligeledes været bedst på udebane, hvorfor det rent statistisk set skulle efterlade en god mulighed for sejr. Genoa er dog som regel vanskelige for os når de spiller hjemme, og det skulle da ikke undre mig at floppet Matri storspiller i den kamp, som han har gjort det indtil videre i sæsonen.

Napoli er næstsidste modstander i kalenderåret, hvor vi tager imod dem på hjemmebane. Yderst vanskeligt opgør, hvor deres stærke offensiv for alvor er ved at komme i sving(Higuain særligt), selvom de nu oplever skader til både Insigne og Mertens. Defensivt har de set lidt bedre ud, efter de har fået vind i sejlene, men det er stadigvæk deres akilleshæl. Noget skønt opgør forventer jeg ikke. Nærmere meget taktisk præget, fordi det igen vil være en 6-point kamp.

Slutteligt skal vi til Rom for at møde Roma på Olimpico. De har været uovervindelige og ganske suveræne på hjemmebane(bortset fra CL-opgøret mod Bayern). Men jeg mener ikke engang de har indkasseret et mål på Olimpico i Serie A, i skrivende stund. Deres mandskab er ganske enkelt bedre end vores. Vi skal virkelig ramme dagen for at snuppe bare et enkelt point dernede.

Et slutteligt kanon forløb vil være 12 point. Det vil naturligvis være uovertruffent med sejre i alle kampe – det virker dog en anelse urealistisk.
Et acceptabelt udfald vil være 8-10 point, mens derunder vil være lidt skuffende alt afhængig hvor magret udbyttet bliver.

Min forventning er at vi ligger på, lidt sølle, 25 point ved årsskiftet - det kan vi takke lorte kampe imod Cesena, Empoli og Palermo for. Mit håb er dog på 28-29 point, og ingen snitter i Rom, som vil give lidt for mange grå hår nytåret over.
Skrevet af Lentini
Der begynder at tegne sig et billede af, som nævnt en del gange før, at Leonel Vangioni og Andrej Kramaric skal ind i truppen i stedet for Pablo Armero og Giampaolo Pazzini. Godt nok er der en historie i dag, hvori det står beskrevet at Armero vil blive og kæmpe for sine muligheder i Milan – men efter hans udbrud offentligt i medier, marginale rolle i truppen og Milans forhandlinger med Pappa Vangioni og River Plate, ligner han ikke en mand, der skal forvente særlig megen spilletid efter nytår. Pazzo skulle have en del bud på hånden – Parma skal dog nok ikke medregnes ser man på nyhederne i dag, hvori de desværre ikke kan betale lønninger til trup eller trænerteamet. Ærgerlig nyhed i øvrigt.

Carlo Ancelotti skulle have været flink ved os igen. Han har intet imod at lade Asier Illarramendi smutte afsted til Milan på en låneaftale. Derimod er spilleren noget forbeholden – de spanske medier(trods deres utroværdighed) skriver at Asier helst vil blive i Spanien. Derudover skulle Florentino Perez heller ikke være så glad for at lade ham smutte, da man vidst investerede en sted omkring de 30mio€ for ham, da man hentede ham i sin tid hosReal Sociedad. Faktum er dog at han ikke har slået til, og glider længere og længere væk fra startopstillingen på Bernabeu. Den handel kunne godt se noget problematisk ud.

Dermed skal navnet, Daniele Baselli, nok poppe op igen, skulle forhandlingerne med Illarramendi få et negativt facit. Den spiller, man forventer skal afløses i dette spil, er Riccardo Saponara, som igen er mil fra en betydningsfuld rolle i Milan.

Medierne begynder at sende Michael Essien til MLS. Selvom det ville være ganske dejligt at få ham væk, så tvivler jeg på sandhedsværdien i rygtet. I sommers fik han fri adgang til at finde en anden klub, men besluttede sig for at blive og kæmpe sin chance. Man kan da håbe, han er løbet lidt tør i lysten, og MLS tilbyder ham gunstige vilkår i hans kontrakt.

Der blæser i øvrigt positive vinde omkring Philippe Mexés for tiden. Det handler om at den hidsige franske flødebolle gerne vil forlænge sin kontrakt og gå ned i løn, for at blive i Milan. Måske det er derfor han igen er aktuel, samtidig med at Pippo pludselig har travlt med at rose ham i medierne. I en af de første kampe i sæsonen snakkede Pippo om hans brede udvalg af centerstopper, og nævnte Aléx, Rami, Zapata og Bonera, men ikke Mexés. Det har så ændret sig. Aléx og Muntari er desuden tilbage i træning efter skadesperiode, og de skulle begge være aktuelle til weekendens derby. Derimod ser det lidt sløvt ud med både Abate og Nigel de Jong, desværre. To af vores bedst præsterende hidtil i sæsonen.

Et ”sjovt” navn blev nævnt ifbm os i rygterne, der begynder at fyge. Wesley Sneijder vil gerne væk fra Galatasaray. En fantastisk spiller, der er fantastisk meget skadet. Forlydenderne går på at hans agent har tilbudt ham til Juventus, hvor man fik et nej. Det har agenten så afkræftet efterfølgende – det skal han dog sige, ellers kommer Sneijder til at ligne en idiot. Jeg vil dog tro han er for dyr til os, selvom han ville give kreativiteten på midtbanen et gevaldigt kvalitetshop. Brozovic er ligeledes et navn, som igen er blevet aktuelt efter landskampen på San Siro. En spændende spiller, som heller ikke vil koste en bondegård.

Kunne man skifte Armero, Essien, Saponara og Pazzini med Vangioni, Baselli, Illarramendi og Kramaric vil det være ganske fint, og så ellers lade Zaccardo og Albertazzi finde nye græsgange.
Skrevet af Lentini
Jeg tvivler meget på Illarramendi bliver aktuel denne vinter - Modric er skadet i er stykke tid. Essien tweeter om MLS - lad ham bare komme afsted!

Selvom det var et langt ude rygte fra CDS og Talksport, ville jeg unægtelig blive glad for Sneijder i Milan. Og ja, han er dyr og for meget skadet bla bla bla, men for pokker hvor ville det være et løft i kvalitet på midten. Med tre klassespillere som Sneijder, de Jong og Montolivo vil der også være noget at se op til for Poli, evt. Baselli og Soriano.
Skrevet af Old Bull Lee
Jeg har mistet tilliden til Sneijder.

Havde du spurgt mig da han var frosset ude i Inter ville min mening være anderledes, men efter at have set for mange dårlige kampe for Gala og Holland må jeg sige at pengene kan bruges anderledes.

Det sidste vi har brug for er at hente flere "over-the-hill" løn-tunge spillere.

Hellere Poli, Bona endda Muntari på den midt end Sneijder.

Under VM virkede han ekstremt udbrændt og jeg er bange for at det vil blive det samme i Milan.
"Old Lull Bee"
Skrevet af Sheriffen
Fisse Wesley skal selvfølgeligt ikke til Milan.

Sheriffen har talt.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Viola 4 Ever
Måske hørte han meget godt om Bunga Bunga festerne i sin Inter tid
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Lentini
Herre Gud, Mancini kunne vel næppe have ønsket sig et bedre udgangspunkt til aftenens derby. Ingen af vores tre bedst præsterende denne sæson; Abate, De Jong og ikke mindst Alex bliver ikke klar til i aftenen. Mistilliden til Armero udtrykkes særligt da det ligner vi smider Rami på højrebacken og beholder De Sciglio på venstre, fremfor en rokade hvor Armero indtager venstrebacken.

Ydermere tyder det på at vi stiller i en 4-4-2 hvor Ghana-power skal udgøre den centrale akse. Det kunne vel næppe blive mere langsommeligt og Van Ginkel må godt nok være ringe i træning når Essien kan tvinge sig foran i køen. Det tyder også på at vi kommer til at se et spændende makkerskabets i front med Menez og Torres alt imens Bonaventura ser ud til at snuppe højrekanten fra Honda.

Min fortrøstning tidligere bundede i Alex tilbagevenden, men han blev ramt af en skade igår til træning. Det er dæleme nitten og en sølle udgave vi kommer i. Hvor vil jeg hade at give maskinmester Mancini en god start i sin stilling.
annonce
0