Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Lentini
Ift. diskussionen omkring Pippo Inzaghi, synes jeg ikke det vil være synderligt klogt at smide ham på porten. Og det er ikke fordi Pippo har leveret noget, som egentlig fritager ham fra ansvar. Men i min optik synes jeg problemet stikker dybere end som så.

Lige siden Lady B har trådt ind i klubben med bulder og brag, har Milan været igennem en turbulent tid. Hun har virkelig sat skub i de kommercielle projekter i klubben, med stadionplanerne, forbedrede trøjesponsorat, projekter i Asien og USA osv., men men men….

Hendes tid i Milan har også været signaleret ved magtkampe imod Galliani, og det er der hele humlen ligger for mig.

Laver man en idealopstilling for de spillere, der er i Milan lige nu, er det ikke meget ringere, hvis overhovedet ift. klubber som Inter, Napoli, Fiorentina, Lazio osv. Fx 4-4-1-1; Lopez, Abate, Aléx, Paletta, Antonelli; Cerci, De Jong, Montolivo, Jack; Ménez; Destro – selvfølgelig er det ikke befordrende når nøglespillere bliver ramt af skader, men alligevel.

Opstillingen indeholder jo faktisk alt den behøver, indenfor et vist niveau.
Min tro, og den tager jeg gerne på mine skuldre, er at stemningen omkring det ellers hellige Milanello er gennemsyret af dårlig stemning. Den stammer fra diverse ledere i Milan, hvor jeg synes Silvio ikke har udvist rettidig omhu. Ikke alene er det ikke videre befordrende at de to CEO’s ikke kan lide hinanden, og konstant er Barbara lurende på at sende Galliani ud af klubben – det skaber uro. At Tasotti vil gå – det skaber uro. At Galliani ikke vil slippe Tasotti og pådutter Pippo at finde ud af det med Tasotti – det skaber uro.

Alle beslutninger de har foretaget sig giver uro. Momentvis kan man poppe op og blomstre, men konstante dårlige beslutninger, forårsager den uro som skaber et miljø hvor man ikke kan performe optimalt.

Sidste vinter var jeg MEGET skeptisk omkring Silvios løsning med at opdele CEO-rollen mellem Lady B og Galliani, fordi det i min optik bare var at skubbe problemerne indunder gulvtæppet, og sandsynligvis ville problematikken komme frem i det åbne igen med tiden – hvilket det har gjort igen her knap et år senere. Hele tiden ulmer der uro under Milanello, som altså ikke skaber et særlig godt miljø for det der er helligst og vigtigst: Fodboldspillet.

Hvis vi udelukkende skal kigge på den sportslige del, og kigge væk fra Lady B’s mange gode initiativer rent kommercielt, så er det magtpålæggende at Milan får noget struktur omkring den sportslige del. Det betyder vi kun skal have en CEO, hvor der skal ansættes en sportsdirektør med ansvaret for den sportslige del. Derudover skal træneren have de assistenter han ønsker, og ikke påduttes nogen – det handler jo om at skabe en harmoni og de rette vilkår for alle kan udføre deres job optimalt. Det gør man ikke pt. i Milan.
Skrevet af Old Bull Lee
Var der nogen der så Lazio - Genoa kampen igår? Hvordan gjorde vores kære Niang det?
"Old Lull Bee"
Skrevet af MILANMILAN
Havde et godt frispark, og fremtvang et straffe og imponerede generelt som han plejer. Håber ikke han er færdig i Milan!
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af Fossa dei Leoni
Niang skal nok blive en gevinst for Genoa, han har vist glimt af sit store potentiale hos hos jo
Skrevet af Old Bull Lee
Fedt. Der er krummer i den knægt siger jeg jer!

I øvrigt er der nogen der har erfaringer med voksenbleer? Jeg har nemlig ingen børn
"Old Lull Bee"
Skrevet af Martinovic
Tror de har mere erfaring med den slags i Juve-tråden!
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Haha, good one, Foggy.
Skrevet af Lentini
Mht Niang ved alle jo han er talentfuld – men han ville gøre sin fremtid i Milan noget lettere hvis han rent faktisk begyndte at gøre det en angriber skal, nemlig at lave mål. Personligt så jeg ham meget gerne afløse Pazzini til sommer, hvor man har Destro og Niang til den forreste position, men om Pippo ser ham som center forward er lidt uvidst. Han prøvede ham i hvert fald på alle tre frontpositioner i sommers, og Niang har en dejlig fleksiblitet over sig i sit offensive repertoire. Mit håb er at han leverer minimum 4-5 mål i foråret for Genoa, fordi så får han sat en streg under at han rent faktisk kan lave mål og levere et slutprodukt.

Jeg tror at midtbanen er den del af banen, som bliver sat under største beskuelse frem imod sommeren. Jeg forventer ikke De Jong forlænger – i går kom der så en melding fra calciomercato, som mente at Milan er nået til mundtlig enighed med Atalanta om Daniele Baselli, i øvrigt til en lønning på 1mio€ netto. Pippo er så latterlig glad for Poli at jeg også tror han er sikret til næste sæson – som marginalspiller vil det gå an. Men sikre på at blive tror jeg kun er Montolivo, Poli og Baselli. Essien og van Ginkel er helt sikkert væk, hvilket i min optik også gælder De Jong. Det betyder at Galliani skal finde tre midtbanespillere – det er alligevel en del! Muntari kan blive reddet af gongongen fordi pengene ikke er der, hvilket kræver to nye mand til midtbanen foruden Baselli.

Spørgsmålet bliver om Pippo planlægger at skulle ommøblere sin midtbane efter hans egentlige ønsker, med en dyb playmaker i Montolivo. Det er vigtigt at lægge sig fast på i den henseende, at man skal hente typer ind som matcher ift den resterende trupsammensætning. Galliani skal virkelig hive et godt transfervindue ud af lommen, hvis Lady B da ikke planter kniven i ham forinden.
Skrevet af Rossoneri
@Lentini
Jeg er meget enig i at det er essentielt at lægge sig fast på en måde at bruge midtbanen på.
Vi har forsøgt os med mange konstellationer under skiftende trænere. For mig at se har vi dog aldrig fundet "the winning formula". Dels har man prøvet opstillinger som vi ikke havde spillerne til - eksempelvis med Montolivo som en dynamisk 8´er. Når man har prøvet at sikre sig defensivt (for at dække det svageste midterforsvar i Milan i mands minde), er det gået udover kreativiteten fremad.
Det har efterladt kummerlige arbejdsforhold for de tre forreste.

For mig at se er der en række ting der skal tages hensyn til:

Montolivo fungerer ikke når han både har offensive og defensive pligter. Han skal enten have et dybere udgangspunkt - fx som 6´er i en 4-2-3-1. Alternativt i en mere kreativ rolle lidt længere fremme hvor han ikke skal bekymre sig om for mange defensive pligter. Personligt mener jeg at hans kreative egenskaber overskygger de defensive, hvorfor jeg hellere ser ham som 8´er end 6´er.

Han kunne i princippet sagtens fungere som regista, problemet er bare at vi ikke har de typer de kan agere tovejs-spillere og dermed være med til at supportere angreb. Så er vi tilbage ved de lange bolde fremad i banen igen.

Så har vi De Jong. Han er klart bedst som 6´er - end of story. Han har en ganske fin omgang med bolden, men er ikke den kreative spiller der også kan bringe bolden frem.
Dermed ser jeg et problem med en 4-4-2 formation, hvor jeg mener at de to centrale skal være meget fleksible. Det bliver lidt "hverken fugl eller fisk" med Monty og De Jong. To af de spillere der skulle være bærende kræfter.

Det er vist evident for enhver at Menez ikke skal ligge alene forrest. Vi mangler simpelthen tilstedeværelse i boksen. Han skal have sit udgangspunkt dybere i banen, hvorfra han han udfordre med sin fremragende teknik.

Det efterlader et par muligheder.

4-4-1-1 kunne fungere, men så skulle Montolivo bruges som 6´er.

Personligt kunne jeg være tilhænger af en 4-1-4-1 opstilling, med offensive wings der trækker ind i banen.
Umiddelbart er der ikke den helt store forskel på dét og en klassisk hollandsk 4-3-3. Wings har her et lidt dybere udgangspunkt. Der er dog den kæmpe forskel at de to wings her i langt højere grad kan være med til at føre bolden frem, og ikke primært skal modtage bolde fremme i banen.

Samtidig giver det mulighed for at De Jong (lad os stadig håbe på at vi kan holde på ham) kan ligge foran forsvaret og give noget ekstra beskyttelse. Dermed kan Montolivo bruges på en position hvor han først og fremmest kan tænke på offensive/kreative udfoldelser. Baselli vil så i øvrigt være en glimrende makker til Montolivo.

Vi ville skulle bruge Menez i en lidt uvant rolle - og så ikke alligevel. Med hans super teknik og drive frem i banen, er jeg sikker på at han ville gøre sig godt der. Se bare på Ribery i Bayern.

Jeg ser os faktisk kunne stille med en ganske skarp start 11´er:

Lopez; Abate, Alex, Bocchetti, De Sciglio; De Jong; Honda, Montolivo, Baselli, Menez; Destro.

Tilbage står naturligvis hele snakken omkring et naturligt hieraki, respekt, disciplin m.m. som synes at mangle i klubben. Det kan ingen taktik ændre på.
Skrevet af Bishop
€20m for De Sciglio, arh mon dog, hvis der skulle komme et bud i sådan en størrelseorden så er det sgu bare at sælge. Jeg har endda meget svært ved at se at han skulle blive den nye Maldini.

http://www.football-ital…-de-sciglio
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Viola 4 Ever
Hvem skulle han dog slå af holdet i Madrid?
Det ville være en gave fra Carlo.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Lentini
Historien ligner mere et konstrueret rygte, af en af de mange idioter, som man har ansat hos Sport. Det ligner man bare lige har smedjet en rygte sammen fordi Braida og Ancelotti er tidligere Milan-folk – alene Barcelona koblingen er i sig selv tåbelig i og med at man har transferkarantæne i det katalonske. De kan jo ikke købe ham, om de så ville, hvilket ville være noget tvivlsomt.

Hvis, og det er et meget stort hvis, man kan holde ham skadesfri har han skam et stort talent – Maldini samligningen er dog tosset, fordi der aldrig bliver en ny Maldini. Eller Nesta. Eller Thiago Silva. Jeg har altid hadet disse ”Den næste bla bla bla”, det er tåbeligt. Derudover minder De Sciglio og Maldini slet ikke om hinanden.

I min bog måtte de dog gerne smide 20mio€ efter ham, så kan de afvente hans skadespauser. Vi er fint dækket ind med Antonelli og Bocchetti til den position med Bonera i yderste nødstilfælde. Første problem er dog Sport – de ved aldrig noget som helst. Slet ikke i Madrid. Og hvis det skulle vise sig at Real Madrid rent faktisk genopliver deres interesse i De Sciglio vil jeg stadigvæk holde igen, fordi den sidste tid har vist at vores salg af spillere ikke bliver geninvesteret i truppen. Og det er med afstand det mest frustrerende. Godt nok er man økonomisk ramt, men det går jo ikke at man ikke geninvestere i produktet, som trods alt er spillerne. Det er resultaterne som i sidste ende skal gavne fodboldklubben, AC Milan.
Skrevet af Sheriffen
Så fik jeg købt et par italienske sneakers. Nu kører det!
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af MILANMILAN
Hvilke?
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Skrevet af Sheriffen
Pantofola d´Oro. Nu mangler vi bare et solidt pomadegarn.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Lentini
Så er der igen købsrygter omhandlende Milan. Og jeg skal gerne lige sætte streg under at jeg ikke er markedsekspert, økonom eller videre. Så står der noget mærkeligt i følgende tekst, så hænger den på mig.

Milan skulle åbenbart have søsat et projekt, til at finde eventuelle investorer til klubben. Jeg ved ikke helt om det ”bare” har haft at gøre med stadionprojektet, og der så er udsprunget købstilbud på klubben, eller om Milan hele tiden har haft den plan at finde decideret købere til klubben. Jeg tror egentlig mest på det sidste, hvor man har kørt i to parallelle spor – det er ingen hemmelighed at Milans værdi er devalueret, hvorfor man formentlig har været presset ud i en fremskyndelse af en salgsproces.

Ud af det, skriver La Repubblica, i dag at en thailandsk investeringsgruppe, stadig ukendt navn, har fremført et købstilbud til Berlusconi familien på 1 milliard€. Og det kan ligge ekstra kapital til det forventede stadionbyggeri. Tilbuddet er af en større sum end det kinesiske, Wanda Group, har fremført. Kineserne var villige til at investere i 20%, og har allerede købt en større sum aktier i den spanske storklub, Atlético Madrid.

Det som jeg finder interessant, er at La Repubblica hævder at Silvio Berlusconi allerede har underskrevet en ”pree-agrement”(jeg kan ikke huske hvad det hedder på dansk), hvor thaierne vil opkøbe 30% af aktierne for den nette sum af 300mio€. Silvio skulle have lagt det sentimentale på hylde, og underskrevet, særligt fordi det fjerner Milans gæld på 256mio€ til bankerne, hvor den resterende sum bliver investeret i produktet: altså spillere. En lille net sum på 45mio€, men som det ser ud i dag, hjælper alt. Det har også længe været kendt at Finninvest ikke længere har de ressourcer, der skal til for at tage kampen op med andre af Europas giganter.

Derudover får Silvio titlen af ærespræsident for Milan, mens Barbara rent faktisk holder sin position som ansvarlig for marketing og kommercielle interesse. Derimod er Gallianis position mere truet, fordi thaierne sandsynligvis kommer med en stor ledelse, og spørgsmålet blafrer i vinden, om der rent faktisk vil være plads til Galliani.

I næste uge ankommer thaierne til Italien og Milano, hvor der yderligt skal drøftes hvordan og hvorledes aktierne skal opkøbes. Som jeg forstår det, så handler det om en glidende overgang over en 3-årig periode, hvor thaierne tilsidst vil sidde med den fulde aktiemajoritet over Milan. Det er dog også en chance for at handlen falder igennem denne uge, men det anses som usandsynligt i og med at forhandlingen faktisk har strakt sig over de seneste måneder, og med Silvio underskrivelse, tyder alt da også på at man rent faktisk er rimelig enige omkring fremtidsudsigterne. Man ved selvfølgelig aldrig med Silvio, men som nævnt før holder Finninvest ikke længere til kapløbet i europæisk topfodbold, og Silvio har faktisk muligheden for at hente en ganske fornuftigt pris ind på Milan. Jeg har i hvert fald svært ved at se Silvio takke nej til en milliard euro.

Hvis man har interesse er der en lille spraglet artikel om det på football-italia.net på engelsk, men den større mere indgående artikel kan findes på italiensk på La Repubblicas hjemmeside.

Skrevet af Viola 4 Ever
@ Lentini

Det forekommer mig en lille smule besynderligt, at en ny ejer skulle være interesseret i at beholde Barbara. I hvert fald i andet end en overgangsperiode. En ligegyldig titel til Papa kan man sagtens stikke ud, men hvorfor skulle man som ny ejer beholde den tidligere ejers datter som CEO, en post hun aldrig havde fået i første omgang, hvis ikke hendes far havde ejet butikken. Det giver ikke nogen mening, at en seriøs investor, hvad man må betegnes hvis man er villig til at investere 1 mia. € i en fodboldklub, ikke headhunter sin egen ledelse.

Overall, så er det nok ikke så dårligt hvis man får nogle nye ejere i Milan.

Wanda Group har i øvrigt købt TV rettighederne til Serie A.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Viola 4 Ever
Fininvest har i øvrigt meddelt at man hverken har underskrevet noget som helst, eller har planlagt nogen møder med nogle potentielle investorer.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Lentini
La Repubblica skriver faktisk at Finninvest formentlig ville benægte alt for at sikre ro.

Mht Barbara tror jeg måske det har noget at gøre med den plan man lancerede i sommers, som hun får lov til at gøre færdig. Ellers er det også mit klare indtryk at man som regel fjerner alle for at sætte sit eget og nye præg på virksomheden.
annonce
0