Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Fossa dei Leoni
Well Berlusconis filosofier har ikke ligefrem virket vel? Især når vi har spillet uden spillekoncept i de sidste par sæsoner...
Skrevet af Rossoneri
Well Berlusconis filosofier har ikke ligefrem virket vel? Især når vi har spillet uden spillekoncept i de sidste par sæsoner...

Berlusconi har skabt en af historiens mest vindende fodboldhold.

I 2012 fik man i klubben en ide om at man skulle forsøge sig med en 4-3-3. Det har ikke fungeret - primært fordi vi aldrig rigtigt har haft spillerne til det.

At sige at Berlusconis indblanding skulle hæmme resultaterne, er kort og godt mangel på historisk perspektiv.
Skrevet af Fossa dei Leoni
Rossoneri, det kan godt være. Men burde man i så fald så ikke tilpasse systemet til de spillere vi har at gøre med? Kan godt være Berlusconi har skab det vindende Milan, men nu er det vel ikke for sjov at man har en træner til at sætte holdet vel?

Desuden så har Ajax haft success med det de har gjort, blandt andet fordi at spillerne praktiserede systemet i ungdomsholdene, som du også kan se så alle andre hold, der prøver at kopiere AJax og Barcas spillestil fejlet, fordi det tager flere år at bygge setuppet.
Jeg vil absolut ha intet imod at man lavede vores egen spillekultur som de to klubber jeg lige har nævnt. Men så skal vi også investere i klubbens infrastruktur og det vil kræve at alle ungdomshold vil skulle spille under samme koncept. Også vil det kræve at vi hiver flere ungdomsspillere op til første holdet og give dem spilletid (Bryan Cristante) i stedet vælger man at købe ligegyldige spillere som: Zaccardo, Paletta, Essien osv…. Milan er bare en klub uden visioner og uden nogen planer og jeg tvivler på at Berlusconi er manden, der kan skabe det. Galliani har om nogen slet ikke vist at være sin opgave moden med alle de fejlkøb som får en høj løn..

Det er nye tider i Milan
Skrevet af Viola 4 Ever
@ Rossoneri

Den kredit som Silvio skal have, må handle om de store summer han har hældt i klubben. Han kan ikke få kreditten for at "skabe" et stærkt hold, det må tilfalde først Sacchi og siden Capello.
Silvios andel i det Sacchi skabte, var at han betalte det som det krævede at købe spillere som Donadoni, Gullit, Rijkaard og van Basten. Det samme gør sig gældende med Capello æraen, hvor der også blev langet nogle massive checks over mahognibordene og at det kostede en formue i underskud hvert eneste år, betød heller ikke noget.

Det er den kredit som Silvio skal have. Det var ham der betalte gildet. Det var ikke hans ideer om fodbold der gjorde nogen forskel. Det var heller ikke ham der fandt frem til de rigtige spillere, eller opdagede den ene eller den anden. Hans rolle var at underskrive checks.
På den facon er han ikke anderledes end Moratti, Abramovic, Nasser Al-Khelaifi eller Dmitry Rybolovlev er, eller har været for deres respektive klubber.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Lentini
Pedúlla skriver at Nigel de Jong har givet sit ord til landsmanden, Louis van Gaal, i Manchester United. Så det ser meget ud til at Nigel de Jong er fortid i klubben, desværre. Derudover skriver han yderligere at handlen omkring Valdifiori, er afhængig af hvor succesfuld Milan er i forsøget på at hente Daniele Baselli. Godt nok er jeg ikke videre imponeret af Baselli, men hvis han er nøglen til at Valdifiori ikke kommer til Milan, så go for it! Valdifiori skriger alt for langt væk af middelmådighed, og ville være en sørgelig signing.
Skrevet af Martinovic
Med udsigt til Champions League og sandsynligvis en længere og bedre kontrakt er det fuldt forståeligt, desværre.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
@Viola 4 ever
Du taler mod bedre vidende - og fred være med det.

Men virkeligheden er en anden end den du beskriver. Berlusconi har alle dage været involveret i alt fra spillerindkøb til holdopstillinger. Noget som naturligvis ikke altid har været lige velanset blandt skiftende trænere.
Bl.a. har Carletto jo flere gange fortalt om hvordan han "snød" Berlusconi ved at indlevere sine startopstillinger med Kaká positioneret som angriber, altimens han naturligt lå som trequartista.

Det skal naturligvis ikke tage noget fra Sacchi og Capello som begge var fantastiske trænere (sidstnævnte er det stadig).

Det er klart at Berlusconi skrev checksne - men han havde en meget mere aktiv rolle end langt de fleste præsidenter / holdejere eller hvad de nu skriver på deres visitkort.
Og det er kort og godt forkert når du skriver at Berlusconis bidrag har begrænset sig til et åbent checkhæfte.
Så kan man derudover synes om manden hvad man vil.

Det er jo ikke for at blåstemple alt hvad førsteelskeren gør - men blot for at sige at han jo rent faktisk må have gjort noget rigtigt. Det vidner resultaterne om.
Han har de seneste år været meget langt væk fra klubben - og det var måske ikke det værste (på godt og ondt) hvis han valgte at kaste lidt kærlighed over klubben igen.

Som jeg skrev den anden dag, har han netop frigivet en stor kapitalpost via et salg at en portion af hans Mediaset aktier. Man kan jo kun håbe på at nogle af disse er øremærket Milan.
Skrevet af Lentini
Det bliver i hvert fald nødvendigt at øremærke lidt penge til Milan, fordi så Tuttosport er ude med den helt store revolution i Milan. Naturligvis et sædvanligvis overophedet Tuttosport-rygte, men tanken er da meget sjov at lege lidt med.

Hele 13 spillere hævder de er færdige i Milan, hvor 10 af dem er at finde i klubben nu. De nuværende trupmedlemmer som skulle være færdige iflg Tuttosport er følgende: Essien, Van Ginkel, De Jong, Albertazzi, Armero, Mexés, Zaccardo, Zapata, Muntari og Pazzini. Yderligere betegnes de tre lejesvende Robinho, Birsa og Nocerino, som spillere uden fremtid i Milan.

Derudover påstår de at Bonera, Rami, Matri, Saponara og El Shaarawy bliver i klubben, mens spillere som Gabriel, Suso, Petagna og Niang er oppe til overvejelse.

Bocchetti tror jeg de har glemt i deres vilde rus på redaktionen, fordi han står ingen steder nævnt. Måske man antager ham som sikkert medlem i Milan, trods han pt. kun har status som lejesvend.

Jeg synes det er lidt voldsomt at komme med sådan en udmelding, fordi pt. er Milan i sådan en forfatning at man reelt set ikke engang ved hvilket system man skal købe spillere ind til, fordi der ikke rigtig synes at være noget som fungerer. Antager vi det urealistiske scenarie, at vi storspiller i Foggys ønskesystem, skal Galliani finde en målmand, centerforsvarer, tre centrale midtbanespillere, en 10’er/hængede angribere og en spidsangriber.

Det er alligevel lige syv mand man skal have presset ind – nuvel, man kan finde lidt spillere internt, bl.a. Saponara, Suso, Niang og Matri matcher nogle af de typer der skal mases ind, men det er vel oppe til diskussion hvor megen tiltro man har til dem, lad alene, den tiltro(eller manglende tiltro) man har vist disse spillere hidtil.
Skrevet af Martinovic
Jeg vil juble over sådan en udskiftning. Kontinuitet er vigtigt, hvis der er kvalitet nok i truppen. Det er der under ingen omstændigheder, selv om truppen trods alt er bedre end nuværende placering.
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Ja, det er da et meget sjovt tankeeksperiment – hvilket jeg også tror, har været gældende for Tuttosports lidt vilde artikel. Jeg ville dog anbefale at man også har spillertyper til juletræet i så fald, som Carlo også benyttede, for at have en fleksibilitet i sit taktiske oplæg.

Reelt set vil man kunne hive nogle af sine udlejede spillere hjem til at indtage en rolle på næste sæsons mandskab. Bl.a. kunne man tage Matri hjem, for at agere backup til Mattia Destro. Man kunne også hente Niang hjem for at konkurrere på ligefod med Cerci, som en del af gruppen for flakkende angribere, hvor Ménez også er en del af. Her vil man så have en offensiv besætning af: Ménez, Honda, Cerci, Niang, Destro og Matri. Ganske kompetent! Suso som et socialt projekt oveni hatten. Man kunne også tage Saponara som reserve til 10’er-positionen, men det ville skubbe Niang ud, og jeg vil langt hellere sætte min hat på Niang fremfor Saponara.

En ændring til diamanten, eller juletræet, diskvalificerer dog i min optik en mand som Stephan El Shaarawy. Der er ingen roller, som passer til hans karakteristiska specielt godt.

En spiller som Saponara kunne også komme tilbage, for at indtage en reserverolle til den venstre mezzala for Jack. Hvis man så hverver Baselli og Jordy Clasie, så har man egentlig besætning til 3’er midtbanen: Montolivo, Clasie, Baselli, Poli, Jack og evt. Saponara. Clasie er en spiller jeg rigtig gerne vil have, fordi han er omdrejningspunktet for Feyenoords hold, kaptajn og vant til at tage ansvar – hele tiden boldsøgende, krævende bolden og i øvrigt ikke bleg for at lave et svinsk frispark til tider. En midtbane, hvor de tekniske kvaliteter er mere fremhævende end det rugbrødsmaskineri man har for tiden. Med en decideret 10’er bliver hele ansvaret for den sidste tredjedel af banen, heller ikke lagt på skuldrene af Jack, Saponara etc., som de i hvert fald for nuværende ikke magter.

I forsvaret vil det kræve et indkøb af en ny centerforsvarer, selvom man egentlig er dækket ind med Aléx, Paletta, Rami, Bonera og Bocchetti. Men med en trupsammensætning, hvor man placerer Bocchetti som backup til Antonelli åbner man reelt en position til det centrale forsvar, og det er så her, jeg meget gerne vil have FC Basels, Fabian Schär, ind. Om man henter Gabriel hjem til tredjevalg er på sin vis ligegyldigt – man kan sagtens finde en kompetent tredjemålmand til billige penge, så Gabriel kan fortsætte andetsted, for at udvikle sig yderligere. Men en defensiv linje bestående af: Abate, De Sciglio, Aléx, Paletta, Rami, Schär, Bonera, Antonelli og Bocchetti, synes jeg egentlig som sådan ser ganske fint ud.

Så det behøves ikke at koste alverden at optimere holdet. Det vigtigste er dog at man får holdet til at fungere – det er det essentielle springpunkt på nuværende tidspunkt, som Pippo har mere end svært ved at lykkes med.
Skrevet af Rossoneri
Rossoneri, det kan godt være. Men burde man i så fald så ikke tilpasse systemet til de spillere vi har at gøre med?

Jo - det er jo netop det der er hele pointen. Udfra mit perspektiv er Galliani problemet. Han har fløjet solo de seneste år, og har slet ikke formået at hente spillere til det system man fra klubbens side havde bestemt sig for (4-3-3).
Mange af tidligere tiders store indkøb har været drevet af Silvio - helt tilbage fra de tre hollændere, til Leonardo, Weah, Shevchenko, Inzaghi m.fl. Der har naturligvis også været svipsere i blandt, såsom Ronaldinho, Rivaldo, Ronaldo, Emerson - ja den gode Silvio har bestemt haft en forkærlighed for udbrændte brasilienere. Førnævnte Leonardo skal i øvrigt have kreditten for at hente Kaká, Pato og Thiago Silva.
Kan godt være Berlusconi har skab det vindende Milan, men nu er det vel ikke for sjov at man har en træner til at sætte holdet vel?

Man kan jo diskture hvad trænerens opgave er. Naturligvis er trænerens opgave at vælge de bedste spillere til hver kamp. Det er så også trænerens opgave at motivere spillerne, at skabe den rette kultur på holdet, at undervise dem i den taktik man har valgt og at udvikle egenskaber hos dem.
Desuden så har Ajax haft success med det de har gjort, blandt andet fordi at spillerne praktiserede systemet i ungdomsholdene, som du også kan se så alle andre hold, der prøver at kopiere AJax og Barcas spillestil fejlet, fordi det tager flere år at bygge setuppet.
Jeg vil absolut ha intet imod at man lavede vores egen spillekultur som de to klubber jeg lige har nævnt. Men så skal vi også investere i klubbens infrastruktur og det vil kræve at alle ungdomshold vil skulle spille under samme koncept.

Jeg kan forstå at du ikke rigtigt følger så meget med i hvad der sker i klubben, for det er jo lige præcis det der var pointen da man startede med at spille 4-3-3 - at det skulle man hele vejen ned igennem system. At skiftende trænere i desperation så har prøvet andre systemer, er en anden snak.
Skrevet af Rossoneri
Inzaghi udtaler i øvrigt i dag at han stadig vil spille 4-4-2.
Skrevet af Lentini
Hehe, Det er vel også en 4-4-2, men bare med diamant på midtbanen, så han siger egentlig ikke noget forkert.

Sky bliver i hvert fald ved med at rapportere omkring den her 4-3-1-2, hvor Jack også skulle være forsøgt på positionen til træning. I mine øjne, udfra det jeg har set fra Jack hidtil, så synes jeg ikke han er manden der skal anvendes på 10’er positionen, ganske enkelt fordi han ikke har det assistsspil der kræves af en trequartista, og i øvrigt er noget jeg har skrevet fra dag et, som et element han skal lægge på sit spil.

Derimod vil hans løb igennem modstandernes linje fra en mezzala-rolle, kunne give lidt fleksibilitet så spillet ikke bliver for statisk, som jeg tror det vil blive spiller vi med en midtbane bestående af Montolivo, de Jong og Poli.
Skrevet af Sheriffen
Hail Pazzini!

Iøvrigt god vi startede med Menez, selvom der var forlydender om, a han skulle på bænken denne weekend.

aget i betragtning, a vi ikke har nogle nemme kampe, ville de også være idiotisk a bænke vores bedste spiller.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Viola 4 Ever
Problemer med T´et på dit tastatur Sjæriff?
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Sheriffen
Ja, min t knap virker ikke rigtigt.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
Skrevet af Lentini
Nå da da, Jack fik lige vist at man IKKE skal sige, at han ikke skal spille trequartista-positionen efter dagens kamp. Jeg fik ikke set kampen, fordi babyting åbenbart er vigtigere herhjemme for tiden, og min mening er tilsyneladende også pludselig blevet vigtig.

I øvrigt et lidt fesent straffe, og ligeså fesent sparket af Pazzo. Jeg fatter ikke hvordan Leali ikke kunne undgå at snuppe den. Det var virkelig en præstation i sig selv. Men en sejr, en god første halvleg og videre herfra. To Verona-kampe venter, og 6 point er magtpåliggende. Kan man hente 6 point i de to kampe, er nedrykningen i hvert fald fuldstændig udelukket.

Interessant nok at Marco van Ginkel blev sendt på banen fremfor ghaneserne. Man kan da håbe at det er et vink med en vognstang til ikke bare Essien, men også Muntari.

Apropos fesne ting, så skaber Cercis kæreste sig fordi han først kom på banen kort før tid. Jeg anede ikke han havde den italienske udgave af Ibi Makienok, som kæreste. Hvor belastende! Først Pazzos kone, som spiller klog, og nu Cerci. Vorherre bevares! Kvinder aner ikke en skid om fodbold, så luk dog skuffen, for helvede.
Skrevet af Tjasper
Er der noget der kunne tyde på at min gamle ven, Suso, skulle få noget spilletid snart, eller skal han også bare sidde og være en flot fyr på bænken i Milan?
Skrevet af Lentini
@ Tjasper

Jeg tror umiddelbart at Suso skal bestræbe sig på at være en flot fyr på bænken. Jeg tror mange i fangrupperingen ikke kender til den unge spanier, og samtidig ser det som en lidt underlig nyerhvervelse, fordi spilletiden står ikke lige for. Personligt kender jeg ikke så meget til ham, udover at han er en offensiv spiller som kan spille alle positioner bagved angriberne.

Med 2-0 sejren imod Cesena, hvor et 4-4-2 diamant system blev anvendt, står han i min optik efter Jack, Honda og Ménez til 10’positionen, og i et 4-3-3 system er han bagved Honda og Cerci i køen på højre wing.

Suso er heller ikke et krav fra Pippo, men en erhvervelse foretaget 100 % på foranledning af vores sportslige ansvarlige, Galliani. Galliani nævnte ifbm offentliggørelse af Suso, at han forsøgte at få ham førhen, men Liverpool vandt det kapløb.

Hvis han skal have spilletid, synes jeg en udlejning vil være at foretrække, fordi umiddelbart har han langt til spilletid i Milan.
Skrevet af Tjasper
Ja, så giver det jo umiddelbart ikke ret meget mening, hvis han er længere fra at få spilletid i Milan end han var i Liverpool. Går ud fra at spilletid var hans primære grund til at skifte til Milan, går ikke ud fra han har fået nogen super kontrakt, økonomisk set.

Det ærgrer mig, havde ellers håbet på at han ville få chancen i Milan for at vise sig frem, men jeg kan godt se at der er en del om buddet på de positioner han skal spille, så det ikke er helt så ligetil for ham.
annonce
0