Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Great Milan
Der er delte meninger om hvorvidt det er klogt at købe Zlatan. Nogle store personligheder omkring Milan (bl.a. tidligere spillere) mener at det er bedre at satse på ungdommen og køre nogle unge spillere ind på holdet. Glem det!

Det har vi bestemt ikke tid til. Vi skal tilbage til vores storhedstid så hurtigt som muligt. Og det gør vi ikke ved at købe unge spillere ind på holdet. Det gør vi netop ved at kaste store sedler efter store navne. Jeg er bestemt ikke tilhænger af Galliani, men for første gang i mange år vil jeg mene, at han gør det helt rigtige ved at gå efter spillere med status (Zlatan) og spillere med erfaring. Et par unge spillere omkring starten af 20´erne må der gerne købes ind, men så skal det være nogle på niveau med Kondogbia, altså store talenter. Ellers bør vi gå efter spillere fra 27 og op efter.

Vi skal også lige huske, at vi har nogle ret løntunge spillere i den nuværende truppe, Mexes f.eks. og en masse andre uduelige spillere som tjener langt over en brøkdel af hvad de egentlig burde få. Disse spillere skal sælges her og nu, så vi kan spare de penge. Og det er ikke småpenge.

Grande Milan!
Skrevet af Great Milan
Lentini, jeg synes bestemt ikke der er grund til pessimisme. Milan går en meget lys tid imøde, så vær nu glad og afvent tålmodigt på succes.

Med hensyn til El Shaarawy har du fuldstændig ret. Han kan ikke med en ledertype som Zlatan. Hvorfor? Fordi Zlatan har vindermentalitet og ikke vil finde sig i en middelnådig indsats af sine medspillere. Det var også Zlatan der hævede niveauet på Boateng, Nocerino osv.

El Shaarawy skal nok bede om en transfer, og gør han det, er det helt fint med mig, så har vi flere penge at forbedre holdet for. Han er alt for ofte skadet, så han kan bare smutte.
Grande Milan!
Skrevet af Lentini
Jeg er enig i at Zlatan vil være fantastisk at få tilbage. Han bringer ikke bare verdensklasseniveau med sig, men en attitude som emmer af vinderinstinkt, som smitter af på holdet.

Men jeg er ikke enig i at status er vejen frem. For mig handler det om at skabe et så slagkraftigt mandskab, der er så stærkt som overhovedet muligt. Der betyder status ingenting – ville Cristiano og Zlatan være en god idé? Jeg tvivler selvom de begge er i top 3 af verdens bedste spillere. Zlatan og Messi var ingen god cocktail, fordi der netop blev skubbet lidt for meget i stjernehierarkiet i Barcelona, som den lille Messias ikke brød sig om. Det skabte bare interne kontroverser i stedet for. Så man skal være meget varsom med bare at ville have stjernenavne.

Jeg har i øvrigt svært ved at se os starte sæsonen med en angrebskollektion af Jackson, Zlatan, Ménez, Faraoen og Niang. En af de tre sidste må ryge. Ud fra diamand-systemet hælder jeg imod Faraoen.

Med Ménez og Niang garderer man sig også ind i en 4-3-3 hvor Honda og Jack også kan spille kant. Så det skaber noget fleksibilitet.
Skrevet af Martinovic
Jeg tror, man skal slå koldt vand i blodet og nyde, Milan måske igen henter nogle store navne, der ligefrem kan spille fodbold.

Jeg er færdig med de høje forventninger. Galliani har tidligere lovet i øst og vest, uden det blev til noget. Eller jo, vi fik da Ricardo Oliveira.
Mojn do!
Skrevet af Great Milan
Vi skal heller ikke have 2 på niveau med Zlatan, kun ham. Martinez og alle de andre er ikke på hans status.

Jeg tror ikke på at Menez er i Milan til den kommende sæson. Honda forventer jeg på bænken, El Shaarawy ryger også tænker jeg. Destro og Pazzini må også lade pladsen tak. Eder fra Sampdoria kunne være en god idé bag Zlatan og Martinez.
Grande Milan!
Skrevet af Gustenv@rius
Ingen kan længere være i tvivl om, at det er DEN GM.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Gustenv@rius
Lige hvad angår dine fremtidsudsigter, GM, så husker jeg din spådom om at det ville tage 10 år for Juventus at vinde mesterskabet igen.

Den ramte du jo næsten rigtigt.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Lentini
Når man lægger sig fast på Zlatan og Jackson som angrebskonstellation, som jeg må indrømme er noget aparte. Så tvinger man samtidig 10’eren i systemet til at være en meget løbestærk disciplineret spiller, som desuden har noget mellem ørerne. Det sidste skal jeg ikke skyde Éder i skoene, men det andet er han ikke. Desuden fungerer han bedst på en kant. Man skal over i noget Bertolacci, Soriano osv., når man investerer i Jackson og Zlatan.

Derudover tvinger man Milan til at spille med meget offensive backs, fordi Zlatan og Jackson bevæger sig sjældent meget udaf i banen. De holder sig centralt. Tidligere skrev jeg at Zlatan fungerer mere med en flakkende angriber, netop fordi de vandrer lidt rundt. Han fungerede rigtig godt med hhv Robinho og Cassano, der tøffede lidt rundt over det hele. Det gør Jackson ikke.

Og når man så skal have offensive backs, til at holde bredde og gøre Jackson farlig, behøver man investere i kontrollerende mezzala-typer, som fx Kondogbia. Det er ikke helt min stil, som flugter meget mere Carlos stil, men sådan må det jo være. Nu er jeg jo blevet kritiseret for min analytiske evner, men forholder man sig ikke bare en snert til ovenstående, skabes et hold i ubalance som lever på ren individualisme.

I Milan må man gerne have ambition om mere end bare at hente "trøje-navne", som fungerer super i FM, uden hold i virkeligheden.
Skrevet af Martinovic
Hvorfor ikke bruge Menez som trequarista? Jeg synes, han har noget x-factor over sig. Han havde en flot første sæson med ualmindeligt meget modgang. Han har tidligere spillet sammen med Zlatan i PSG, så de er ikke helt nye over for hinanden.

Bare vi spiller med et tomandsangreb. Jeg magter ikke 4-3-3, med mindre der kommer nogle klassespillere til den midtbane, som kan løbe fra boks til boks.

Juventus kunne godt leje Vidal og Pogba ud til os en enkelt sæson, så de igen kan få noget konkurrence om det mesterskab.
Mojn do!
Skrevet af Great Milan
Naturligvis handler det ikke kun om at hente store navne. De spillere der bliver hentet, skal jo også passe ind i spillesystemet. Vi skal forsøge at skabe et hold der harmonerer godt sammen. Soriano har forlænget med Sampdoria, og det er jeg personligt ret glad for, da jeg ikke kan se ham skabe noget ekstra ordinært på et nyt stort Milan hold. Du har reti , at Eder mere er en kantspiller. Det samme er Moretti fra Genoa vel også. Har lidt svært ved at se mulige alternativer til den hængende angriber/offensivspiller. Der er naturligvis mange store navne til den plads, men så vil jeg hellere bruge pengene på at styrke forsvaret og midtbanen. I øvrigt synes jeg vi skal forlænge med De Jong. Har han de rigtige spillere omkring sig, skal han nok gøre det godt. Lige nu er han jo omringet af amatører.

Men det passer mig helt fint, at Milan endelig er ved at styrke sig, mens det går den modsatte vej for Juventus. Jeg er 100% sikker på at Tevez, Pirlo og Vidal bliver solgt.. så må vi se om Pogba vil blive, når disse navne bliver solgt.
Grande Milan!
Skrevet af Lentini
Ménez er i mine øjne ganske enkelt ikke disciplineret nok til en 10’er-rolle bagved to luddovne angribere som Zlatan og Jackson. Bliver Ménez overspillet en gang, vender han sig om og går hjem. Så er der tre mand væk i det defensive spil, og det ville være en overdrivelse at påstå at vores forsvarsspil af hele holdet har været sublimt de senere sæsoner.

Dog er det spændende hvad man gør i det centrale forsvar. Jeg kan da leve med Paletta… som reserve! Men vi mangler nogle startere, og det er vel for meget forlangt at overtale Roma til at sælge både Romagnoli og Bertolacci til os. Jeg ville dog gerne se en konstellation med Miranda-Romagnoli. Mihajlovic har haft held med Romagnolis udvikling.

Der er også spørgsmål omkring den højre mezzala. Jeg forestiller mig Montolivo som regista, Kondogbia til venstre som er mest naturligt ift. hans venstreben, men efter vi har, formodentligt, blæst kæmpe summer af på Kondogbia og Jackson tvivler jeg på at der hives endnu et navn en til den position.
Skrevet af Lentini
GM,

Juve har vel lige tjent i omegnen af 100mio€ i Champions League. Så der er råd til at sige nej hos dem. Derudover har de Paratici, der er milliarder af kilometer foran Galliani i kompetencer. Hele tiden er man forberedt og et skridt foran. Selvom de er nogle vatnisser, der kun kan tabe CL-finaler, så skal deres sportslige ledelse nu have et skulderklap med på vejen. De er med længder foran i Italien.

Med Kondogbaia vil jeg ikke foreslå en forlængelse til De Jong. Midtbanen ville blive for langsom i min optik. Det er egentlig derfor jeg hellere havde set Gündogan tilføjet end Jackson Martinez. Gündogan-Montolivo-Kondogbia er i min verden topklasse.

Ud fra rygter og mine egne ønsker havde jeg helst set nedenstående:

Diego Lopez; Abate, Miranda, Romagnoli, De Sciglio; Gündogan, Montolivo, Kondogbia; Bertolacci; Ménez, Zlatan.

Der er både rutine, fysik, fart, løbevillighed, ungdom og flair.
Skrevet af Viola 4 Ever
@ Great Milan

Det er en interessant tilgang til økonomisk teori du har. Man vender altså et underskud på små 700 mio. kr. til et mindre underskud, ved at spendere omkring en mia. kr. mere?

Er det trøjesalg og tilskuere du forestiller dig skal finansiere det?

EDIT - Tastefejl.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Great Milan
Enig i at Menez ikke er den rigtige mand bag Zlatan og Martinez. Har godt nok svært ved at finde en mand til den rolle. Benatia til forsvaret kunne også være godt. Vi har forspurgt på Godin, men han bliver svær at fravriste, da han er Simeones øjesten. Miranda er en stor mulighed til forsvaret, men det er næppe nok med kun ham.
Grande Milan!
Skrevet af Great Milan
Lentini, det er rigtigt, at Juventus har nogle dygtige ledere i staben, men når spillerne selv vil væk, er der ikke noget Juventus kan stille op. Tevez, Pirlo og Vidal ryger i dette transfervindue. De har helt sikkert nye ambitioner. Nu har de spillet i Italien i nogle år og vundet det man nu kan vinde som spiller hos Juventus. De forventer jo ikke at vinde CL med Juve.

Derudover sætter jeg spørgsmålstegn ved disse spillere: Evra, Ogbonna, Bonucci, Pogba, Llorente.

P.S.: Gündogan har jeg absolut ingen fidus til. For mig virker han som en spiller der kan nå bunden i løbet 2-3 år, og så er han færdig. Hvis vi vil bruge penge på stabile spillere, bør vi satse på tyskere (rigtige tyskere) såsom Reus f.eks. men det bliver ikke i år.
Grande Milan!
Skrevet af Great Milan
Viola, som sagt så tror jeg ikke vi kommer i knibe med UEFA, og i såfald vi gør det, bliver det med en sum som vi sikkert kan leve med. Derfor bekymre det mig ikke en meter her og nu. Det er faktisk det sidste jeg overhovedet tænker på p.t.

Lad os bare bruge en masse penge her og nu, så må vi tage konsekvensen senere. Selvfølgelig får vi ikke succes før vi har brugt mange penge, og da succes er påkrævet, bliver nødt til at bruge de mange penge og tage konsekvensen, hvis og såfremt UEFA kommer og banker på vores dør.
Grande Milan!
Skrevet af Gustenv@rius
"Det er faktisk det sidste jeg overhovedet tænker på p.t."

Det forudsætter at der rent faktisk forekommer tankevirksomhed. Jeg er ikke overbevist efter i aften.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Bishop
Hvorfor ikke Honda på pladsen bag Zlatan og Marinez, hvis det altså bliver de to? Han er da disciplineret. Jeg vil gerne se ham på hans favoritplads bag nogle kvalificerede angribere, man ved jo fra tidligere at han kan ligge nogle gode fornuftige afleveringer. Han vil givetvis også få lidt mere plads og tid, når modstanderen skal koncentrere sig om Zlatan. Og så er der jo også, dog mindre vigtigt, det kommercielle aspekt, når nu der er så stor fokus på det asiatiske marked.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lentini
Vi skulle have budt 25mio? for Kondogbia. Monaco vil have 30mio?.
Skrevet af Martinovic
Vi må da have nogle spillere, de gerne vil have den anden vej, evt. Rami eller Menez, hvis de ikke er i planerne til næste sæson.

Det vil være rart at få en ny træner på plads inden alle de her spillerhandler.
Mojn do!
annonce
0