Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Caroe
Ely var en del af Serie Bs suverænt bedste forsvar med 28 mål imod sig i 42 kampe. Det er 7 færre end det 2. bedste forsvar og hele 21 bedre end Frosinone der sluttede på den følgende plads i tabellen.


Eh? Ely spillede for Avellino, som havde det 8. bedste forsvar i Serie B, 14 mål flere indkasseret end Carpi.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Bishop
Jeg forstår iøvrigt ikke helt hvordan man har tænkt sig at stille op, hvis vi skulle gå over til en 442, og heller ikke hvordan det skulle komme vores spillere til fordel. Ja Monty og De Jong kunne muligvis fungere sammen centralt, men hvem skulle spille på siderne, og hvordan skulle rollerne fordeles? Og hvem skal sætte vores angribere op?
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Fossa dei Leoni
Jeg tror ikke på Top 3 mere. Sinisa har skuffet mig lidt, men om han skal fyres, det bør han ikke. Bortset fra Romagnoli og måske Mexes har vi ingen gode midterforsvarer og De Jong SKAL spille 6´eren, Montolivo er slet ikke så stærk defensivt. Også må Kucka og Bertolacci spille centralt.
Skrevet af Rossoneri
@Bishop
I venstre side har vi både Bonaventura og Menez som begge gjorde det rigtigt godt da Pippo spillede systemet.
I højre side kan Menez også bruges mens både Honda og Cerci dækker pladsen.

De Miha testede systemet imod Napoli, var det med Cerci til højre og Bonaventura til venstre.

Det ville samtidig kunne tillade at backs havde en position lidt længere tilbage i banen.

Spillet kan sættes både de to centrale midtbanespillere - i den forbindelse har Bacca vist at han er dygtig til at falde ned i banen. Det samme er Balo.

Opspillet kan også gå via de to brede midtbanespillere, der naturligvis skal kunne sætte den direkte modstander.

Ikke mindst er der også backs der kan slå indlæg fra en lidt dybere position, eller en dyb stikning til den brede midtbanespiller i deres egen side.

Generelt set mener jeg at vi har en ganske glimrende trup til det system og det kunne forhåbentlig give lidt bedre balance og opbakning til vores akilleshæl - det centrale forsvar.
Skrevet af Lentini
Milan har da typer til at diamant-opstillingen. Problemet er jo at vores 10er på ingen måde fungerer. Selvom jeg ikke personligt forestillede mig at Honda skulle blive profil i ligaen, havde jeg dog ventet mere acceptable præstationer end tilfældet har været. Jeg har meget svært ved at se balancen i det defensive skulle blive så pokkers meget bedre i en 4-4-2. Særligt hvis man foreslår Menez og Cerci til kanterne - der er intet defensivt arbejde i de to. Hvis man har det ønske at have disse to spillere inde samtidig ville en 4-3-3 være væsentlig mere oplagt.

Apropos Honda - så er ledelsen, ikke underligt, ikke videre begejstret for den type af kommentarer som Honda leverede. Bliver spændende at se fremtiden for Honda i Milan. Han præsterer ikke tilnærmelsesvis tilfredsstillende og har nu lagt sig ud med ledelsen.

Mexes fik desuden en halvleg igår fra start. Han har haft nogle fysiske problemer og spørgsmålet er om han er fit til kampen mod Torino - det kan man da håbe. Særligt fordi Alex var ringe imod Monza(herregud!). Medierne snakker hele tiden om Mexes´ snarlige afgang. Jeg ville ikke sælge skindet så hurtigt endnu, idet han igen kan komme bagfra og få en rolle. Jeg håber det så vi ikke få klumrian Ranocchia at se i rødt/sort - han mangler ganske enkelt format. Og vi har allerede lidt nok med disse gode centerforsvarer med regelmæssige hjerneblødninger. Problemet er dog også at det er meget svært, ihvertfald for mig, at finde en kvalitets forsvarer der er realistisk at købe til vinter. Dog synes jeg ikke man skal købe for at købe.

Der går desuden allerede rygter omkring midtbaneforstærkninger. Og i den henseende er det vigtigt at handlen med Bee går igennem, fordi navnene er ikke just billige. Som det forlyder pt. vil man igen kaste sig over Witsel - til januar vil prisen være sænket yderligere og Zenit værende mere lydhøre eftersom hans kontrakt bliver kortere og kortere, og bliver ikke forlænget. Et køb af Witsel vil formentlig være som den kontrollerende højre mezzala - Kucka har gjort det godt hidtil, hvor vi med Witsel yderligere opgraderer niveauet. Han burde dog ikke være en 1.prioritet, det afhænger dog hvem man kan hente til den offensiv midt i et svært vinter vindue. Jeg kunne godt forestille mig krav af overpris på interessante emner mm man tager en chance i Dennis Praet -> ikke rygtet til os.

Ellers er der lidt løs snak om Sissoko, Meyer og Calhanoglou. Førstnævnte gider jeg ikke fordi jeg gerne ser lidt mere teknisk boldomgang på banen.
Skrevet af Lentini
Med Witsel som en påstået realitet har man også 6 ganske dygtige spillere til den centrale midtbane:

Witsel, Kucka, Montolivo, De Jong, Bertolaccu og Bonaventura.

Det gør Nocerino, Poli og Mauri overflødige. De to første kan fint herpes ud, mens sidstnævnte meget gerne skal finde et lejemål i Serie A. Det burde man også stærkt overveje at gøre med Ely - han er ikke klar til Milan endnu. Spørgsmålet er om han nogensinde bliver det.

Suso har heller ikke vist nok til at kunne være en del af dette Milan. Honda heller ikke og man frygter næsten at Prince får en kontrakt i Milan på den baggrund.
Skrevet af Rossoneri
Det ligger vel nærmest i kortene at vi får moon-walkeren retur. Personligt synes jeg ikke det er så skidt endda - mere om det senere.

Det jeg dog først og fremmest frygter, er at Galliani og/eller Miha sidder og tænker (og det er desværre nok ikke helt urealistisk) at den gode Prince skulle have fundet formlen til at spille trequartista.
Hvis det skulle være tilfældet, fristes jeg til at med glæde at acceptere Post Danmarks nye takster og sende begge førstnævnte herrer, et pulverbrev.

Det ville simpelthen være idioti af værste skuffe - omvendt så burde vi som Milan fans nærmeste forvente det.

Noget kunne dog tyde på at det ikke nødvendigvis er tilfældet og at 4-3-1-2 er lagt på hylden - i hvert fald for en stund.
Efter en kammeratlig snak med Berlusconi, peger pilen dog i retning af at vi sadler om til en klassisk 4-4-2 med to 6ere.
Vi har haft en større snak om for og imod dette system, så det vil jeg holde ude af denne dialog.

Der hvor jeg ser KPB være et aktiv for klubben er på to plan:
Han har noget af den vildskab og fanden-i-voldskhed som jeg nogle gange (læs: tit) savner at se. På den måde kunne han minde lidt om Gattuso (naturligvis ikke som spillertype). Han er en vinder, han råber sine medspillere op og ikke mindst er han god til at få fansne på stadion op i gear.

Rent spillemæssigt ser jeg ham også kunne bidrage med noget. Først og fremmest i form af et enormt løbearbejde. Han kan meget af det samme som Kucka, bare med bedre teknik og bedre afslutninger.
Positionsmæssigt ser jeg han som en god mulighed som 6er mens han også ville kunne bruges på de to brede midtbanepladser. Herfra ville han kunne udfordre 1:1 og slå indlæg ind i boksen eller afslutte fra distancen selv.
Skulle vi veksle med 4-3-1-2, dækker han jo også mezzalaen rigtigt godt.

Tilbage står også vores udfordring med en CB. Som du siger Lentini - hvem er det lige vi skal hente? Én ting er evident (dog desværre ikke for vores sportslige ledelse) - Rannochia er på ingen måde svaret.

En af mine personlige gamle favoritter - Marco Simone - var ude med lidt af en bredside til ledelsen på netop dette punkt. At det alle dage har været Milans DNA med et stærkt forsvar. Det nytter ikke at bruge en masse penge, hvis man ikke bruger dem udfra en plan og et koncept. Hans kommentarer er henvendt til Berlusconi, men i virkeligheden peger fingeren derhen hvor den altid ender - på Galliani.

Så her er paradokset - vi er i gang med at bygge et nyt hold op. Vi har ikke den økonomiske pondus vi engang havde og vi kan ikke med sikkerhed tilbyde CL-deltagelse hvert år.
Alligevel mangler vi en forsvarer fra øverste hylde, som både kan styrke forsvaret her og nu og samtidig agere mentor og forbillede for de unge spillere. Eller med andre ord - vi mangler vores senatorer.
Hvor mange gange har Thiago Silva ikke sagt at han nok ikke var nået det niveau han har, hvis ikke Maldini havde været det til at lære fra sig.

Hvem er det lige der skal lære fra sig på det nuværende hold? Mexes? Han skulle nødig til at danne skole for forsvarer i Milano.
En løsning kunne naturligvis være at hive special-trænere ind. Noget som Maldini selv, tit har råbt op omkring.
Hvis vi ikke kan have dem på banen, må vi have dem udenfor.
Måske Maldini selv kunne være en mulighed - til trods for hans forhold til Galliani. Mr. Bee og hans konsortium skulle efter sigende også have en del ideer i den retning, og har i hvert fald ønsket at Maldini skulle være en del af klubben igen.
En anden mulighed kunne være at prøve at fiske Jaap Stam der har en tilsvarende rolle i Ajax i dag.

Det er i hvert fald svært at få øje på et transferemne der kan hæve niveauet fra dag 1.

Blandt emner der er en smule mere realistiske, synes jeg at Sportung Lisabons Paulo Oliveira ser spændende ud. På de kanter omtaler de ham som den nye Carvalho - omend man naturligvis skal være meget varsom med den slags sammenligninger.
Skrevet af Fossa dei Leoni
Lentini

Montolivo og Kucka er ikke midtbanespillere, der fortjener at blive karaktiseret som dygtige. Montolivo er færdig og Kucka er ikke dygtig. At kalde Bonaventura dygtig er også at stramme den, han er udemærket. Men ikke en spiller der bør være i start 11´eren for et hold, der vil slutte i top 3.

Jose Mauri skal nødvendigt kun lejes ud, han er rigtig ung og kan blive god om et par år.

Bertolacci, tror jeg skal ha noget tid før han viser det niveau, han havde i Genoa.


Witsel-Bertolacci
------De Jong---
Skrevet af Rossoneri
@Fossa
Bare lige for at forstå dig - hvilke spillere tænker du skulle være i Milan (såfremt man vil være i top3)?

Og til info, så har KPB aldrig spillet i Genoa.
Skrevet af Old Bull Lee
Problemet med 4-2-3-1 taktikken som du foreslår Rosso, er at selvom vores backs ikke får så mange offensive pligter så er vores 3 "faste" backs Antonelli, Abate og De Sciglio bare ikke gode rent defensivt.

I min verden er de i høj grad med til at skabe den ustabilitet som midterforsvaret har.
I nogle af de mål der er blevet scoret imod os, er det enten Antonelli eller De Sciglio som har sluppet deres markering. Jeg medgiver at Romagnoli og Zapata heller ikke har spillet skidegodt og vi har i den grad brug for en general.

Problemet er, som jeg også tidligere har benævnt, at vi igen igen igen står med en trup der er sammensat af 4 mænd. Berlusconi, Galliani, Inzaghi og Mihajlovic. Det betyder også noget internt at spillere er blevet lovet en startplads under Inzaghi og er røget helt nederst i hierarkiet under Miha, eller som i Mexes situation at man har forlænget med løfte om spilletid af Berlu.

Det er også noget af en hovedpine Miha står med når han skal vælge den centrale midtbane. De Jong og Monty spiller lige op, har lige stor vægt i omklædningsrummet og er lige dårlige ud af position, de har endda næsten samme alder og det giver ingen mening at omskole en af dem. Jeg syntes at Monty ikke er noget nær så dårlig som du siger Fossa. Egentlig kan jeg meget godt lide vores midtbane når den består af Kucka, Jack og Monty og syntes at Monty og Kucka ER dygtige, bare til hvad de kan. Vi bliver ikke lige så presset i opspillet som da De Jong spillede Regista, og han er en bedre mulighed når vi, spiller mod "bus-parkerings-hold" og Monty ligger udenfor feltet og spreder spillet.

Vi står i en situation hvor vi bliver nødt til at bygge et hold op og vi har i den grad brug for slidere som Kucka der samtidig er lavet af stål. Med hold, mener jeg egentlig også organisation ligesom Rosso også er inde på det. Jeg skrev i sommers at nogle af problemerne lå i at trænerstaben var løbet tør for idéer, da de fleste trænere havde været med siden Allegri og vi havde de samme problemer.

Prinsen ville være en katastrofe at få tilbage. Han har da meget gejst men uden at vide hvad han lavede i Schalke, så skal der ekstremt meget til at blive "fyret" i fodbold især når man er/var landsholdsprofil. Han viste også et meget ustabilt niveau den sidste sæson han spillede for os.

Vi må se hvad Menez kan gøre ved den 10´er position når han kommer tilbage, og forhåbentlig hente en habil forsvarskaptajn til vinter.

Det er brand ærgeligt at man i sommers ikke formåede at hente en Simon Kjær på fri transfer. Han viser stadigt et højt niveau og kender italiensk fodbold.

"Old Lull Bee"
Skrevet af Bishop
https://pbs.twimg.com/me…d.jpg:large

Hvis ovenstående skulle blive opstillingen i næste kamp, så er Miha nøjagtig lige så håbløs som de andre hovedløse kyllinger vi har haft på bænken, famler i blinde efter en løsning.

Jeg brækker mig..
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Martinovic
Pinligt Cerci overhovedet er i betragtning til spilletid. Mest uduelige Milan-spiller i nyere tid.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
@Old Bull Lee
Jeg tager egentlig udgangspunkt i en 4-4-2 - ikke mindst på baggrund af at det ligner et systemskifte til netop dette.

Jeg er derudover ret enig i at en at vores udfordringer ligger i backs der bliver fanget fremme i banen ved omstillinger.
Vores backs er generelt stærkere i det offensive, men jeg kan ikke se at det skulle gøre dem dårligere rent defensivt, hvis de bliver fritaget lidt af deres offensive pligter. Tværtimod vil jeg påstå.

Udfordringen er i øvrigt den samme med vores midtbane - de er blevet fanget i omstillinger. Dette netop en af grundene til at jeg gerne så to mere holdende 6ere, der ikke i samme grad forventes at tage løb frem i banen.

Jeg synes i øvrigt at 4-2-3-1 kan være et fint alternativ i kampe hvor man har stort overtag eller hvor der skal jagtes et resultat. Vi skal bare stadig huske på at vi ikke har en trequartista. Derfor skal 10\´er positionen besættes af en anden type. Fx en dyb angriber a la Menez eller Balo.

Men det bliver spændende at se mod Torino. Meget tyder på at opstillingen hedder 4-4-2. Én ting er sikkert - der SKAL ske noget andet.

Der har i øvrigt været skriverier om at netop Torino kampen kan afgøre Miha\´s skæbne. I så fald skulle en tandem med Brocchi og Lippi være linet op.
Jeg har altid holdt af Lippi, men jeg tvivler på at dette skulle løse vores problem på bænken.
Skrevet af Old Bull Lee
Jeg tror ikke det gavner noget hold at skifte træner så hyppigt som vi har gjort de sidste år.

Mht. Back problemet, så er jeg bange for at uanset hvor meget du fratager Antonelli offensive pligter så står han gang på gang oppe i modstanderens felt.

De Sciglio vil også stadig slippe sin mand. Men alt skal da prøves. Er Abate stadig skadet eller er Miha bare en idiot?


"Old Lull Bee"
Skrevet af Lentini
Først og fremmest skulle det undre mig utrolig meget, hvis Sinisa pludselig kaster sig over en 4-4-2 opstilling med flad midtbane. Det har han mig bekendt aldrig rigtig stillet med – derimod har han altid sværget til en 3-mands central midtbane, eventuelt med en forskydning af en offensiv midtbanespiller. Kaster han sig ud i en 4-4-2, vil jeg anse ham som særdeles presset, fordi han afgår fra sine egne væsentlige grundidéer omkring spillet.

Sidste år i Sampdoria virkede hans 4-3-3 også bedre end hans 4-4-2 diamant, han så gerne ville implementere – faktisk med inspiration af Sarri som han besøgte i det toscanske.

Jeg anser faktisk Bisp’s opstilling som ret realistisk i den henseende, hvis han vil forsøge noget. Rent defensivt maser han de tre centrale midtbanespillere mere sammen – sideforskydningen bliver ikke helt så stor, mens både Cerci og Jack får opgaver i det defensive spil, så man i den defensive organisation, nok er henne i noget a la 4-1-4-1(nu når vi tilsyneladende er så glade for tal-kombinationer i denne tråd). Så kan vi næsten ikke stå mere kompakt på banen.

Det vil dog igen ærgre mig, hvis Jack igen skal skifte position, men hvis Sinisa rent faktisk vælger en standard 4-3-3, så er der ikke andre alternativer til den position, da både Ménez, Niang og Mario sidder ude med skader, som hver især, på hver deres måde, ville kunne besætte den position.

Jeg drømmer dog stadigvæk om at se Jack tilbage på den venstre mezzala i kombination med Kucka og Montolivo.

Ift. mere defensivt udgangspunkt for vores backs, kommer det jo ikke til at ske. Spillet ville blive alt for statisk i den henseende. Samtidig kunne modstandere bakke op om deres backs, hvorfor vores wings så vil stå en situation hvor de skulle sætte to mand alene, mens backen står og glaner på midterlinjen. Backen er jo nødt til at komme i overlappet, for at skabe fart og ikke mindst rum for kantspilleren, idet backen tiltager sig opmærksomhed ved sit overlap.

Snarere er det tåbelige fejl som skal skæres ned kraftigt. Napolis mål var en lang perlerække af elendigheder, man stort set ikke kan gardere sig imod, fordi det for det meste omhandler manglende omtanke ved individerne. Hvordan skal man som træner gardere sig imod at Diego Lopez står og snorkbobler mod Palermo, som tilfældet var? Eller at Zapata skal ramme bolden rigtig på vristen i sine clearinger? At Diego Lopez ikke skal spille bolden til Zapata når han står med ryggen til spilretningen? Det er elementære fejl, der er rigtig svære at gøre noget ved. Fejl som De Sciglio laver, er lettere, fordi det i bund og grund handler om at De Sciglio skal spille situationerne til ende og ikke satse på andre redder kastanjerne ud af ilden, eller at han muligvis kan trække en offside.

Fossa,

De tre midtbanespillere som du fnyser over, er faktisk de tre bedst præsterende midtbanespillere i Milan overordnet set hidtil i sæsonen. Og igen – jeg foretrækker at man holder fast i det som rent faktisk fungerer, snarere end enkeltpersoner SKAL spille.
Skrevet af Bishop
"Jeg drømmer dog stadigvæk om at se Jack tilbage på den venstre mezzala i kombination med Kucka og Montolivo."

Jeg bliver mere mere irriteret over at Miha ikke fatter at ovenstående fungerede ganske godt.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lentini
Ja, det er ret utroligt. Jeg ville mene at træneren skal lave en damage control og fokusere på hvad fungerer og ikke fungerer. Det er som om Sinisa er forhippet på at Bertolacci skal fungere i rollen som mezzala - koste hvad det vil.

Jeg forstår det sgu ikke. Navn og pris tæller intet i min verden, men nu står jeg heller ikke med ansvaret for holdet oh det tryk han formentlig oplever.
Skrevet af Rossoneri
For det første, så har Miha tidligere tilpasset sit spilsystem til de spillere han havde til rådighed. Eksempelvis i Sampdoria da han skiftede til 4-2-3-1 for at akkomodere primært Gabbiadini.

Som jeg hører det, er det tale om en flad midtbane med to 6ere.

Jeg vil nu også påstå at Miha allerede har prøvet det af. Underligt nok var det da vi var nede 0-3 mod Napoli, hvilket ikke virker logisk.

Der var det med Montolivo og Kucks centralt, mens Bonaventura og Cerci var på hhv venstre og højre kant.

Jeg undrer mig en del over at vi hele tiden taler om ikke at rokke båden. Virkeligheden er dog at det jo primært er offensivt at holdet har fungeret med Jack-Monty-Kucka konstellationen.

Det er jo bydende nødvendigt at der gøres noget ved problemet - de mange indkasserede mål.

Jeg siger ikke at 3-mands midtbanen bærer skylden. Ikke mere end resten af holdet. Men det taktiske oplæg betyder altså noget ift spillernes ageren.

To mere holdende midtbanespillere må, alt andet lige, forventes at give bedre opbakning til det centrale forsvar.
Backs der ikke alene bærer ansvaret for at angribe modstanderne bredt, må også forventes ikke at blive fanget nær så ofte.

Ovenstående er ikke nødvendigvis de vises sten. Det vil givetvis tage lidt af vinden fra offensiven. Så det skal ses som en opprioritering af defensiven, på bekostning af offensiven.
Men nu er det som bekendt som oftest forsvar der vinder mesterskaber.

Det er naturligvis også vigtigt at intet taktisk oplæg kan gardere sig imod de amatøragtige personlige fejl, som vi endnu engang har måtte være vidner til.
Skrevet af Viola 4 Ever
@ Lentini

Er sandheden ikke lidt hen i retning af at den konstellation som du foretrækker på midtbanen, Bonaventura - Montolivo - Kucka, i bund og grund kun har "fungeret" i det fremadrettede, eller for nu ikke at tegne tingene alt for stramt op, primært har fungeret fremad banen, mens det har set lidt mindre fantastisk ud den anden vej?

Når nu man ikke har den der naturlige 10´er, kunne man så ikke forestille sig den kætterske tanke at man helt undlod at spille et system hvor man havde brug for sådan en spiller, i stedet for at man skal til at forsøge sig med spillere der aldrig tidligere har excelleret i rollen?

Nu sætter jeg helt bevidst bare tingene på spidsen, for at bryde lidt med vanetænkningen. Hvad med at man eks. fjernede 10´eren helt fra taktiktavlen. Du står nu med en ekstra plads som du kan placere et andet sted.

- Hvad med 5 mand i bagkæden?
Tænk Abate/De Sciglio - Zapata - Mexes - Romagnoli - Antonelli/De Sciglio.
Det kunne måske reducere mængden af mål indkasseret og give lidt mere snor til backernes offensive togter.
Skulle det koste lidt på den offensive konto, men give plus på på den defensive konto, så kunne nettoresultatet måske være flere point på kontoen i sidste ende.

- Der er heller ikke langt til en 3-5-2, hvis man justerer lidt i ovenstående. Abate, De Sciglio og Antonelli kunne man vel sagtens forestille sig spille wingbacker, fremfor backs.

- Hvad med at smide De Jong ind i en rolle bag Montolivo, så man spiller 4-1-3-2. De Jong skal i runde tal bare fokusere 80% på det defensive i sin 6´er rolle som han bliver kylet ind i og skal ikke ud på offensive eventyr. Montolivo står stadig for at fordele spillet.

- Hvis nu man ikke har 10´eren, men har andre gode offensive kræfter der kan bringes i spil (Menez, Niang, Cerci, Balotelli) sammen med Bacca/Adriano, hvorfor så ikke prøve det, fremfor at man for alt i verden skal prøve at klemme dem ind i en anden rolle end den der falder dem mest naturlig?
EDIT - Ja, jeg er klar over at Menez/Niang er skadede. De er nævnt for eksemplets skyld, ikke fordi jeg forestiller mig de skal spille i den kommende weekend.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Lentini
Sinisa har stort set altid været 4-3-3 mand – i Sampdoria skiftede han jo heller ikke over i 4-3-3 for at tilpasse særligt Gabbiadini. Det var det han startede ud med. Det var først senere at han fik idéen omkring 4-4-2 med en diamant på midtbanen, derfor tog han bl.a., som tidligere nævnt, en tur forbi Sarri i Empoli, for at hente inspiration til dette system, hvor særligt presspillet interesserede ham.

Gazzetta dello Sport skriver så sent som i dag om en 4-3-3, og jeg tror det er der holdopstillingen Bishop linkede til, kommer fra. Fordi den er nøjagtig lige sådan som den de gengiver, der bliver trænet på. Men nu er det trods alt kun mandag, og Sinisa kan nå at ændre mening igen. Det ville dog give god mening hvis han vender tilbage til et system, som han tidligere har været tryg ved.

Jeg undrer mig en del over at vi hele tiden taler om ikke at rokke båden. Virkeligheden er dog at det jo primært er offensivt at holdet har fungeret med Jack-Monty-Kucka konstellationen.

Det må være en selvkonstrueret virkelighed, for at argumenterne passer ind i egen agenda, eller et postulat med kraftige modifikationer. De to kampe trioen har spillet sammen – Inter & Palermo – er det jo ikke fordi modstanderen har skabt et væld af enorme muligheder. Ja, Montolivo skal dække området bedre af på pasningen til Guarin mod Inter, men situationen kommer jo af at Inters bagkæde kludrer rundt med bolden nede bagi – der skal sgu presses på den bold, hvilket er med risici, men man kan jo heller ikke spille med livremmer og seler. Og i øvrigt synes det også unødvendigt at vores egen bagkæde først møder Guarin på kanten af eget felt. Derudover har Icardi en stor chance, mens Guarin får bolden lige i hovedet fordi Zapata (igen) mistimer et indgreb, alt imens Jovetic høvler langskud afsted.

Palermo scorer på Lopez drop, og sløset backspil af De Sciglio – derudover har de et langskud fra Hiljemark. Det kan næppe kaldes en parade af store chancer til modstanderen. Det er overordnet set fire ”gennemspillede” chancer imod, hvoraf de to af dem kommer via tre situationer hvor backs er indblandet.

To mere holdende midtbanespillere må, alt andet lige, forventes at give bedre opbakning til det centrale forsvar.

Den her forstår jeg heller ikke. Hvorfor er det for dig, hele tiden det centrale forsvar som skal beskyttes mere og mere? Hvis du ser kampene igennem, og hvordan modstanderne skaber chancer er det ikke fordi der skabes alverden igennem midten på Milans hold. Snarere har vores backs problemer med at blive spillet indenom – det mest grelle eksempel er Insignes scoring til 2-0 på San Siro, hvor han afleverer bolden til Higuaín, og er 3-4 meter fra De Sciglio – tager løbet og ender et par meter foran De Sciglio(!), der helt åndsforladt bare koger den i enorm stor stil. Selvom jeg stadigvæk har tiltro til De Sciglio er han (for) ofte involveret i de defensive problemer, hvor hans blundere koster for meget.

Det er i øvrigt et problem som Antonelli ligeledes døjer meget med. De burde kigge lidt på deres yngre backkollega, Calabria, der faktisk sjældent havner i en sådan situation.
annonce
0