Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Lentini
Rettidig omhu. Javel, men det er jo uanset hvad stadig sådan at man skal overholde nogle regler og fremlægge nogle realistiske planer for hvordan man har tænkt sig at få rettet resultaterne på bundlinjen til.


Det er der vidst ikke nogen der er uenig i, mig bekendt.

Det er ikke nok bare at komme med nogle luftige ideer her. Det er professionelle mennesker der sidder i CFCB, der er vant til at have med finansverdenen at gøre.
Det handler ikke bare om at man skal have indtægter og udgifter på transferfronten til at gå i nul. Så enkelt er det bare ikke.

Hvem snakker om luftige idéer? Har du set materialet Barbara har fremlagt i Nyon?

Hvis klubberne ikke overholder reglerne, så bliver de straffet. Hvis de så indgår nogle aftaler hvor man forpligter sig til at få balance i tingene over en angivet tidsperiode, og ikke overholder aftalen, så bliver straffen også derefter. Det er meget fint at Ausillo mener at det går skidegodt i Inter, men det er bestemt ikke hvad der er kommet frem på det seneste. Rentebærende gæld for mere end 400 mio. €, hvoraf en del af gælden er til renter langt over almindelig markedspris. De er bestemt ikke ude af skoven endnu. Nøjagtigt ligesom Roma.


Det rager mig en papand hvad Inter overholder og ikke overholder. Ausilios udtalelser var et konkret eksempel på, hvad Inters aftale med UEFA indeholdte, som de har overholdt. Et forlig af en art, som man forhandlede sig frem til – altså sad CFCB ikke tilbagelænet, smurt ind i arrogance, mens Inter for egen regning rejste til Nyon for at tie stille og få tæsk.

At aftalen sandsynligvis indeholder andre parametre er noget andet, men uklart, hvorfor det bare bliver gisninger der ikke kan anvendes til en skid.

Champions League er resultatet af at klubberne og UEFA naturligvis gerne samarbejder. Så længe det giver mening. Det der ikke giver mening, det er klubber der mener at de kan køre enegang og ikke behøver overholde reglerne.
I tilfælde af at klubberne ville sætte hårdt mod hårdt og oprette deres egen liga, kan du være 100% sikker på at UEFA både kunne og ville lukke 100% ned for klubberne med udelukkelse af spillere fra landshold, udelukkelse af klubber fra nationale ligaer, straf til klubber der handler med "piraterne" osv. Champions League overlever glimrende at Bayern München og Manchester United ikke er med, ligesom de nationale ligaer også vil gøre det. Det ved man aldeles glimrende i UEFA og man er i klubberne også glimrende klar over at uden en national turnering overlever man ikke på sigt.


Nu vil det være en sølle liga, omfattede den bare Manchester United og Bayern München. Du blander æbler og pærer ved at nævne klubberne, og dernæst bare United og Bayern.

Naturligvis er det politik og snak for egen vindings skyld, men du tildelte UEFA 100% magt – det har de ikke. UEFA har i høj grad brug for markedsværdien i klubber som United, Bayern, Real Madrid og kejseren over dem alle, AC Milan. Det ved klubberne jo også godt, hvorfor det bliver tovtrækkeri frem og tilbage, med små kampe, men hvor begge parter godt ved at de er afhængige af hinanden.

Den globale økonomiske krise, er nu altså ikke så global endda. Det går eksempelvis ganske glimrende i USA med vækst på lige godt 3%, mens englænderne har vækst på ca. 2%, mens man i Italien reelt befinder sig i en evig spiral af elendighed og negativ vækst, særligt i forhold til inflationen. Den ene mere inkompetente leder efter den anden gennem mere end et halvt århundrede kan ses på alle områder af den italienske økonomi.
Den engelske tv-aftale indikerer i øvrigt heller ikke ligefrem krise.


Nu blev FFP ikke introduceret i år.
Skrevet af Lentini
Med fare for at gentage sig selv; skuffende!

Vi kan prise os lykkelige for at Candreva bare er en trussel, og ingen slutprodukt, for gang på gang blev Antonelli fanget ude af position, og nogle gange snydt at selv de mest simpel forfinte-løb. Vågn dog op, menneske! Han kogede også fint, så Parolo kunne heade den ind og derudover et uhørt lavt teknisk niveau, kampen igennem med flere førsteberøringer som fløj flere meter fra ham.

Honda viste igen sit helt vildt skræmmende lave bundniveau – decideret forfærdelig kamp! Jeg ventede længe på han blev pillet ud, men Sinisa har formodentligt været mere carefull taget i betragtning den speed som Felipe Anderson repræsenterer. I øvrigt fabelagtig redning af Donna på den kontra Felipe Anderson fik serveret.

Jeg fatter i øvrigt stadigt ikke hvordan Jack kan misse den som Mario smider på tværs. Marchetti er helt væk, Patric ligger ned, så den skal bare styres i mål.

Der mangler den sidste vilje i alt, eller Luiz Adriano gjorde det godt. Skaffer en masse frispark, og er en spiller der kan bruges som opspilsstation modsat Bacca, der bare vil løbe dybt hele tiden.
Skrevet af Lentini
Hva, Rosso - har du en kilde til den udtalelse du hæfter på Galliani?

Hvis det er den fra Mediaset Premium inden kampen, er det nok at overfortolke en del på det vanlige ævlebævle fra ham af. I min optik kan den udtalelse drejes i begge retninger, og som regel drejer man sådanne udtalelser i den retning man selv håber på. I dit (og den italienske journalistskare) tilfælde i retningen af et exit til vores serber.
Skrevet af Rossoneri
http://app.football-italia.net/index.htm#article/footballitalia-81622&menu=news-all
Man må i hvert fald sige at det er noget af en antydning.
Skrevet af Rossoneri
Det kan naturligvis tolkes på flere måder. Men jeg mener bestemt at Gallianis udtalelse primært må tolkes i retning af en afsked til sommer.

Jeg skal sige, som jeg tidligere har skrevet i et længere indlæg, at jeg ikke nødvendigvis synes at Miha skal væk.
Jeg påpeger at jeg mener at han har nogle udfordringer rent taktisk - du kunne dog evt løses ved at få en stærkere assistent ind.

Skrevet af Lentini
Sinisa er naturligvis under pres, og Silvios tvetydige bemærkninger hjælper heller ikke på det, men jeg synes måske man skal passe på med at lægge for meget i Gallianis morfar-snak på det punkt. Selvom alle rygterne peger i retning af en afgang.

Uagtet hvad har jeg noget svært ved at se hvilken bedre træner, der skulle ville tage over såfremt man bestemmer sig for at slutte arbejdet med Sinisa. Det skulle ikke undre mig at der er gået Forza Italia i Silvio, og han nu vil have en træner med et italiensk pas. Problemet for ham, er at de eneste som besidder et italiensk pas og tilmed besidder trænermæssig kapacitet til at spille hans elskede diamant med offensiv toning, er Carlo, Sarri og Allegri.

En dark horse er Prandelli, mens hans navn er i forfald efter VM i Brasilien og hans lidet imponerende tid som træner i den tyrkiske kirkegård, Galatasaray. Donadoni er måske pragmatiker nok, men offensiv? Njah.. Di Francesco sværger til en 4-3-3, og selvom hele støvlelandet er ved at falde på halen over ham, synes jeg han har enorme mangler i sit repertoire. Montella vil være en lang defensiv lidelse at se på…

Så ønsker jeg mig i øvrigt en stærk sportslig kapacitet til at indtræde i en rolle nær Galliani. Rocco Maiorino er en joke. Carli og Sabatini har begge været nævnt, men spørgsmålet er om de vil, når nu Galliani så gerne vil favne bredt.
Skrevet af Rossoneri
Du glemmer den konstellation som flere medier melder om - Brocchi / Lippi.

Jeg bed ærlig talt ikke hvad jeg skal tænke om det. Jeg mener bestemt ikke tiden er til at gamble med en uprøvet træner som Brocchi.
Omvendt, så kunne det måske fungere med kyndig assistance fra Lippi.

Ellers ser jeg helst Donadoni. Dels fordi han kommer med en historik, men ikke mindst fordi han eftersigende er formidabel til mandskabsbehandling. Og så har han naturligvis bred erfaring.
Skrevet af Flying Dutchman
Er der nogen der kan be- eller afkræfte dette:

http://www.football-italia.net/81642/menez-mutiny-milan

Det er godt nok vild, hvis det passer, når nu Milan har været så tålmodige med ham og hans skader.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Lentini
Kan du mærke hvordan vi forsøger at tie det ihjel, FD.

Seriøst - har Menez opført sig sådan er der kun en vej, og det er ud. Jeg ved ikke om de heftige kinesiske bud har steget han til hovedet, ellers kan han jo bare bede om at blive solgt. Det behøves ikke gøres på et kontroversielt set.
Skrevet af Martinovic
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at Menez gerne vil til Kina og tjene kassen. Så sælg ham gerne til sommer.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg kunne godt mærke, jeg ødelagde stemningen lidt, ja.

Jeg synes ærligt talt, det er respektløst. Milan har trods alt stået ved ham, på trods af skaden og brugt en masse ressourcer på at gøre ham klar igen. Så er han lige blevet raskmeldt, og forventer at spille en masse fra start? Det er ingen måde at opføre sig på.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Det er jo uprofessionelt på et niveau man end ikke ville forvente af Balotelli. Intet mindre end en skandale.
Dét at historien ikke er dementeret fra klubbens eller Menez´ side, tolker jeg klart som at der er hold i historien.

Jeg håber at Menez får lov at se resten af sæsonen fra tribunen. Dén slags opførsel plejer den gode serber ikke at se på med milde øjne.
Skrevet af Lentini
Brocchi/Lippi konstellationen tiltaler mig ikke alene af den grund at det synes nødvendigt at Lippi skal agere støtte pædagog. Brocchi har desuden haft svært ved at sammensætte en balance og ordentlig solid defensiv på Primavera niveau.

Og generelt er der ikke rigtig nogen, af de nævnte, som tiltaler mig specielt meget.
Skrevet af Martinovic
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Igår udtalte Silvio at det ikke er bare er Sinisas skyld med henblik på nuværende situation og position, men hele klubben. Dermed ligger han, for første gang i meget lang tid, skylden på Gallianis skuldre også. Det synes jeg dæleme er opsigtsvækkende fordi er der nogen som har levet i en slags beskyttet tilværelse igennem årene er det netop Galliani.

Det kan måske være derfor vi er kædet sammen med Sabatini. En dygtig sportsdirektør af den gamle skole som ikke er videre begejstret for Pallottas ideer om mere dataorienteret scoring af spillere. Med Galliani vil han også være beskyttet fordi Ultras går udelukkende efter Galliani og det samme med medierne. Rent sportsligt har Galliani dog brug for en fodboldkyndig mand ved sin side. Med Sabatini kommer der dog ingen trofæer. Manden har aldrig vundet noget som helst med de klubber han har repræsenteret.

Silvios udtalelser tager også lidt af presset på Sinisa(endelig) og stikker samtidig en gulerod ud for næsen af ham ifbm et eventuel Coppa trofæ.

Carlo er glad for Bacca. Hvis vi derimod har nogen mulighed for at hente Zlatan ser jeg gerne Bacca sendt til Bayern. Så dyrt som muligt! Zlatan vil belaste driften via sin løn men rent kommercielt tjener han det hjem igen - flere gange end Bacca vil gøre. Dermed frigøres midler til brug på evt Vazquez og Witsel.

Afgang af Menez og Luiz Adriano til Kina kunne også indbringe væsentlige summer der kan investeres i eksempelvis en ny angriber og Mammana.

Ovenstående er naturligvis lettere sagt end gjort.
Skrevet af Pirlo21
Spillere som: prince,Lopez, Mexes, Balotelli, Adriano og Menez. Tror jeg er fortid til sommer, personligt ville jeg gerne give Menez en chance mere, men kun hvis han vil det!

Spiller som De Sciglio, Zapata, Alex, Bertolacci og Poli burde også være kandidater til spillere som vi overvejer at skille os af med.

Mauri ville jeg gerne have man forfremmede i hirakiet, det samme gælder Calabria og Locatelli.

Jeg håber virkelig at vi satser på ungdommen. Selvom det nok ikke giver CL kval med det samme, bør det være vejen frem.
Skrevet af Rossoneri
@Pirlo
Jeg tror det er ret sikkert at der, endnu engang, bliver renset ud i truppen. De mest sikre til at forlade os, ser jeg som Mexes, Lopez og Menez.

Balotelli kan evt. blive fordi Berlusconi er forelsket i ham. Det samme er til dels rigtigt for prinsen. Derudover har Luiz Adriano egentlig gjort det OK - dog uden at være prangende. Argumentet for at han skulle være fortid, er klart at der snart er et behov for at balancere bøgerne.
Omvendt så har han to ting der taler for ham - han er brasiliener og angriber. Dét når man meget lagt med i Milan.

De Sciglio tror jeg desværre mere og mere på er fortid. Han var og er på sin vis poster child for den retning klubben bevæger sig i - introduktionen af talenter fra egen avl. Her er han naturligvis ikke den eneste - Donnarumma er klart det bedste eksempel pt. samtidig med at både Berlusconi og Galliani har været ude og lovprise Locatelli.
Calabria har behov fvor en sæson på lån for at få noget erfaring. Det kunne være nøglen til at beholde De Sciglio.

Af de andre kan jeg kun se Alex som mulig afgang - og kun fordi han selv ønsker at slutte sin karriere i Brasilien.

Jeg kan virkeligt ikke forstå at folk er sådan efter Poli. Han bliver aldrig nogen starter - men omvendt så brokker han sig heller ikke og leverer varen (på det niveau man kan forvente af ham) når han kommer ind. Vi kan jo ikke forvente at have et helt hold at potentielle landsholdsstjerner.

Samtidig forstår jeg heller ikke dit ønske om at forfremme Mauri. Han har bestemt ikke overbevist mig ved de få lejligheder han har vist sig frem. Det siger vel også noget at han ikke bliver valgt fremfor spillere som fx Poli.

Det er utænkeligt at vi går af med Bertolacci - ene og alene af den grund at vi betalte så mange penge for ham.

Jeg har også en ide om at vi ikke spiller 4-4-2 næste år - desværre. Bliver Miha ved roret, kunne man forestille sig at han igen vil teste 4-3-1-2 af. Her kunne Bertolacci været et bud på en gardering på 10er pladsen.

At satse på ungdommen er fint og helt sikkert den vej vi skal gå. Det skal dog gøres med omhu. De unge skal jo have nogle at lære af. Deres talent udfolder sig jo ikke på magiske vis, "bare" fordi de får lov at løbe ind på San Siro om søndagen.

Med Donnarumme og Locatelli - evt med følgeskab af De Santis der har haft en kanon-sæson - skal vi nok være påpasselige med at have flere talenter der skal spilles ind i truppen.
Skrevet af Lentini
Det er meget svært at spå om, Pirlo, på nuværende tidspunkt. Det afhænger lidt af hvem træneren er, og pt. ligner kandidaturet til at være et valg mellem vores nuværende træner, Mihajlovic og Eusebio Di Francesco.

Som nævnt et antal gange håber jeg man vælger kontinuiteten. Man valgte i sommers at starte en version 147.0, og det burde efterhånden være klart for den forpulede ledelse og Silvio at sejre og flot fodbold ikke bare kommer af sig selv. Man skal have et grundlag at arbejde ud fra, og om man så vil indrømme det eller ej, så har Sinisa skabt et grundlag hvorpå der kan bygges videre.

Det meget gode spørgsmål er så om man vil vælge at fortsætte med Sinisa eller om man vil fortsætte af en anden vej via Di Francesco. Di Francesco er 4-3-3 mand ind til skindet – vil Silvio det? Nu har vi hørt om den forpulede diamant i 100 år, og det er den offensive del af holdet som står mest for skud ift. en makeover. Så derfor er det essentielt hvilken vej man vælger fordi man skal gå efter de rigtige typer, som fx Vazquez(Sinisa) eller Berardi(Di Francesco).

Der er dog, udover kontraktudløb denne sommer, nogle spillere hvis kontrakt udløber sommeren 2017, som man skal bestemme sig for hvad man gør. Det er Poli, Honda og Ménez.

Jeg er uenig med Rossoneri vedr. Poli, der udover kampen mod Chievo ikke har leveret den vare man rettelig kan/skal forvente - det har været pivringe. Ménez har ihvertfald gjort alt for at vise han ikke vil være en del af Milan, mens jeg forventer der bliver forlænget med Honda.

Så tror jeg i øvrigt at De Sciglio bliver købt af Juventus til sommer. Vi skal dog tage os dyrt betalt i og med han er en spiller af egen avl.
Skrevet af Lentini
Men hvis du, Pirlo, virkelig tigger om Gallianis transferplan, efter Sinisa har vundet Coppa Italia mod Juventus, så er den som følger;

Diego Lopez -> Antonio Donnarumma.
Aléx -> Emanuel Mammana(havde foretrukket Lorenzo Tonelli.)
Philippe Mexés -> Gabriel Paletta.
Rodrigo Ely -> Ivan De Santis
Mattia De Sciglio -> Leonel Vangioni.
José Mauri -> Mirko Valdifiori(måske Miguel Veloso).
Andrea Poli -> Axel Witsel.
Kevin Prince-Boateng -> Anwar El Ghazi(måske Giovani Lo Celo).
Jérémy Ménez -> Franco Vazquez.
Luiz Adriano -> Leonardo Pavoletti.
Mario Balotelli -> Alessandro Matri(måske Balo bliver på fornyet lejeaftale, desværre).
Carlos Bacca -> Zlatan Ibrahimovic.

Walter Sabatini bliver i øvrigt ny sportsdirektør for Milan, mens Rocco Maiorino bliver sendt til Bologna.
Skrevet af Rossoneri
Jeg er så godt som 100% sikker på at vi (desværre) ikke får Zlatan at se igen. Der kommer simpelthen tilbud der både sportsligt og økonomisk overgår hvad vi kan tilbyde med længder.

Og hvorfor skulle vi dog også skille os af med Bacca? Og hvorfor skulle han have lyst til at skifte?

Eneste chance er hvis PSG vinder CL i år. Omvendt så har han sagt at han vil stoppe på toppen.

Som tidligere skrevet, så tror jeg ikke at vi spiller 4-4-2 næste år. Det til trods for at systemet har vist sig at have masser af positive muligheder.

Berlusconi ønsker at se os spille 4-3-1-2 - og så går det som bekendt tit (læs: altid) som præsten prædiker.

I den forbindelse er der forlydender om at vi skulle have kig på Kovacic til 10er positionen. Det ville være en helt fantastisk handel - omend ikke meget sandsynlig. En ny Boban der både har flair og et godt drive.
Favoritten må stadig ses som værende Vazquez, mens Saponara kunne være en interessant outsider - ikke mindst qua Forza Italia projektet.

Omvendt så undres jeg over snakken omkring Candreva. Hvad skulle vi dog med ham hvis vi påtænker at spille 4-3-1-2? Skulle han være 8er eller 10er? Ingen af delene giver mening.

Og for lige at vende Poli endnu engang - så mener jeg som sagt ikke han er så ubrugelig igen. Navnlig ikke hvis vi tænker på at spille med to 8ere. Det vil også være godt for Kucka, der dermed ville have færre kreative opgaver end han har som central i 4-4-2.
Det er klart at hvis man står overfor at kunne hente Witsel, så er det naturligvis et kæmpe step op. Der tror jeg måske nærmere man vil overveje at sælge Kucka, da han nok ikke vil affinde sig med at sidde på bænken og har meget større salgsværdi end Poli.

@Lentini
Du nævner El Ghazi. Det er længe siden jeg har hørt hans navn ifm Milan. Er der noget der tyder på at han stadig er inde i billedet?

Omkring Valdifiori, så tænker jeg heller ikke han er aktuel med al den hype Locatelli får (han vil jo givetvis skulle spille 6er).
annonce
0