Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Martinovic
Nej tak til Lippi.

Giv Di Francesco chancen og giv ham de forstærkninger han peger på.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
@Foggy
Jeg er en smule ambivalent omkring EDF. Hvad gør at du gerne ser ham i sædet?
Skrevet af Rossoneri
Så blev det officielt.
Brocchi har fået kontrakt frem til sommer, hvilket jeg synes er rigtigt fornuftigt. Det giver muligheden for at evaluere til sommer og se hvilke muligheder der er.
Skrevet af Magnifico
@ Rossoneri

Hvis drømmen om Tutto Italiano stadig rumsterer i Silvios hoved, er EDF vel ikke et dårligt bud, ihukommende hans (relative) succes med dette i Sassuolo.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Old Bull Lee
Jeg er ked af det Rosso, men det ledelsen har gjort er alt andet end fornuftigt.

1. Timingen
2. Valget af træner
3. Holdets mentalitet
4. Kamp programmet
5. Længden af snoren

Miha har om nogen stået for et taktisk koncept, men fordi at Galliani ikke har købt fornuftigt ind eller at spillere har kraftigt underpræsteret gør ikke at Miha fortjener at blive fyret. Ifht det som Miha ønskede så er Bacca (ingen arbejdsiver) og Berto (ikke god nok) totalt fejlcastet. Men desværre kunne man ikke vide det med sidstnævnte inden sæsonen gik igang.

Det er intet mindre end en skandale at ledelse igen igen igen igen tror problemet ligger hos træneren.

Taktisk, har Miha heller ikke fejlet syntes jeg, det er egentlig holdets mentalitet der er helt af helvedes til. Bedste eksempel må være, at de tuder når de bliver sendt på træningsretræte efter en mildest talt rædderlig indsats. Der er da også en katastrofe at Miha er nødsaget til at putte en ustabil højreback på wingpladsen pga. en tynd trup når det meste af vores spil går gennem wingsne.

Når man overtager et hold der er så ramponeret oven i hatten, så er det et mirakel hvad Miha har præsteret. Kontinuitet og et stærk impliceret koncept kommer altså ikke på 6 måneder, det gør det altså bare ikke! Derudover skal Miha også roses for at have haft nosserne til at vippe Lopez af til fordel for en 16 årig, sætte en alt for dyr Berto på bænken, og få hjerneblødningen til at spille et par kampe uden, ja hjerneblødninger. Vi har lukket langt færre mål ind (især på dødbolde) og vi har haft en mand der har vist ansvar på bænken.

Brocchi er endnu en Inzaghi og vi bliver nødt til endnu en gang at pisse i bukserne for at holde os varme. Hold kæft hvor er jeg dog træt af den ledelse
"Old Lull Bee"
Skrevet af Rossoneri
@Magnifico
Jeg mener ikke nødvendigvis at EDF er et dårligt bud.
Mit spørgsmål var egentlig for at høre lidt forskellige meninger om ham.

Min største anke er at han er en udpræget 4-3-3 træner. Et system vi aldrig har haft held med i Milan. Jeg ser det også som et system der er mere velegnet til kontra- og omstillingsfodbold. Her bliver det problematisk for Milan, fordi mange hold ofte vil komme lidt mere afventende til kampene mod os.

Omvendt så har han et meget fasttømret koncept og han har en god tro på yngre kræfter.
Skrevet af Old Bull Lee
EDF bliver en dyr herre og det tror jeg at Berlu er for nærig til.

EDF er også mit klare bedste bud, og at han er 433 mand ind til benet er jeg også rimelig urolig over, dog skal det siges at han er mit bedste bud til næste år, tiden er ikke inde endnu.
"Old Lull Bee"
Skrevet af Rossoneri
@OBL
Jeg er ked af det Rosso, men det ledelsen har gjort er alt andet end fornuftigt.

1. Timingen
2. Valget af træner
3. Holdets mentalitet
4. Kamp programmet
5. Længden af snoren

1. Timingen: vi holder med nød og næppe fast i 6. pladsen. Vi har et resterende program hvor vi møder, på papiret, mindre hold, som Miha har det notorisk svært mod.

2: Der er tale om en overgangsløsning i første omgang. Lad os se hvad der sker til sommer. Brocchi kender dog klubben indefra og det giver derfor god mening.

3: Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener med dette. Det er dog tydeligt at Miha ikke rigtigt kan komme videre med sin "råbe-højt" lederstil.

4: Det er vel netop dette der taler for en fyring.

5: Han har nu haft mere end 80% af sæsonen til at bevise at han er den rette mand til jobbet. Det kan jeg ikke på nogen som helst facon se at han skulle have gjort.

Miha har om nogen stået for et taktisk koncept, men fordi at Galliani ikke har købt fornuftigt ind eller at spillere har kraftigt underpræsteret gør ikke at Miha fortjener at blive fyret. Ifht det som Miha ønskede så er Bacca (ingen arbejdsiver) og Berto (ikke god nok) totalt fejlcastet. Men desværre kunne man ikke vide det med sidstnævnte inden sæsonen gik igang.

Det mener jeg er lodret forkert. Indkøbene i sommer var jo netop gjort for at akkommodere Mihas ønskede spillesystem - 4-3-1-2. At han så fejlede med et brag, kan man vel ikke klandre Galliani eller Berlusconi for. MIhajlovic pegede på to spillere han ville have - og dem fik han. Vi kunne godt have brugt et supplement til forsvaret, men Alex og til dels Zapata har vist sig at være OK løsninger.
Og hvilket taktiske koncept er det lige du har set fra Miha? Personligt har jeg i hvert fald haft meget svært ved at få øje på det.

Der er da også en katastrofe at Miha er nødsaget til at putte en ustabil højreback på wingpladsen pga. en tynd trup når det meste af vores spil går gennem wingsne.

Det skyldes jo at det koncept der er købt ind til og som er Mihas foretrukne, på absolut ingen måde fungerede. Det kan aldrig være andres ansvar end træneren i sidste ende.

Brocchi er endnu en Inzaghi og vi bliver nødt til endnu en gang at pisse i bukserne for at holde os varme. Hold kæft hvor er jeg dog træt af den ledelse.

Brocchi er i første omgang hentet ind til sæsonens sidste seks kampe. Derfor kunne meget tyde på at han ikke er tænkt som en permanent løsning.
Skrevet af Magnifico
Min største anke er at han er en udpræget 4-3-3 træner. Et system vi aldrig har haft held med i Milan. Jeg ser det også som et system der er mere velegnet til kontra- og omstillingsfodbold. Her bliver det problematisk for Milan, fordi mange hold ofte vil komme lidt mere afventende til kampene mod os.

Omvendt så har han et meget fasttømret koncept og han har en god tro på yngre kræfter.

Ja, han er meget dedikeret til 4-3-3. Men det behøver vel ikke nødvendigvis være dårligt. Napoli og Roma benytter 4-3-3 i denne sæson og med succes. Disse to klubber har jo samme problem med afventende modstandere.

Og at han har et fasttømret koncept med tro på yngre kræfter samt en overvægt af italienere (80/20) er vel heller ikke helt tosset - hvis man (læs: Silvio) ellers vil gå dén vej.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
@Magnifico
Og at han har et fasttømret koncept med tro på yngre kræfter samt en overvægt af italienere (80/20) er vel heller ikke helt tosset - hvis man (læs: Silvio) ellers vil gå dén vej.

Nej det er det bestemt ikke - også derfor jeg skriver "omvendt" - underforstået at det er noget af det der tæller på den positive side.
Skrevet af Magnifico
Jeg skal ikke gøre mig til systemekspert. Ofte finder jeg systemsnakken lidt abstrakt, da det jo ofte ændrer sig i løbet af en kamp. Men apropos 4-3-3... en interessant observation fra The Bleacher Report:

The 4-3-3 system is what Napoli coach Maurizio Sarri reverted to, having watched his side concede unnecessary goals and drop winnable points early on this season.

Since the change, his side have looked unstoppable, winning five of their last six games in all competitions, including a 4-0 humiliation of Milan.

Other teams to use the 4-3-3 on a consistent basis include Roma, Lazio and Sassuolo, all of whom have been fairly successful with the system.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Pirlo21
eg syntes altså folk også må kigge lidt den anden vej. I sommers brugte vi mange penge, og håbet var selvfølgelig CL kval eller i hvert fald at spille med om den. For 5 runder siden var vi okay med og kunne i hvert fald nå en 4 plads. Kigger man på holdet, så er det altså ikke et dårligt hold vi har - det har tydelige mangler, men stadig et kompetent hold vi har. 6 pladsen må aldrig komme i fare... men på en eller anden måde må man sige at at holdet er faldt sammen her de sidste 5 kampe. Her bære Mihaj et stort ansvar, selvom han bestemt ikke bære det alene.

Endvidere at kalde Berlu problemet, det har jeg svært ved at acceptere. Jovist blander sig for meget til tider og Galliani har muligvis fået for lang snor og klubben giver for store lønninger m.m. Men samtidig er han jo manden der har betalt gildet i så mange år og gjort Milan til hvad klubben er. Han har bestemt lavet mange fejl især de senere år, men meningen var jo aldrig at klubben skulle være en sund forretning.
Når det er sagt så kommer fyringen i mine øjne forsent eller for tidligt. Personligt havde jeg fortrukket at give mihaj chancen resten af sæsonen.

Hvem tror i kan overtage klubben, en anden rigmand? Hvem? Lige nu tror jeg bare vi skal være glade for at Berlu stadig er vores præsident!
Skrevet af Martinovic
@Foggy
Jeg er en smule ambivalent omkring EDF. Hvad gør at du gerne ser ham i sædet?


Jeg tror ikke, Milan kan lokke en toptræner til klubben, og jeg synes, at det Di Francesco har præsteret med Sassuolo i nogle sæsoner nu virker interessant.

Jeg håber, Milan sælger Bacca og bruger pengene på en ny angriber og en central midt. Det er alt for lidt med kun Kucka og Montolivo til den centrale midt. Reserverne er bare ikke gode nok.
Mojn do!
Skrevet af Gaetano Scirea
Længe leve Berlusconi familien, håber den gode ledelse fortsætter, bare det at Barbara Berlusconi står til at lede Milan det næste 40 år giver mig god følelse, gode tider i møde gutter. Fortsat god dag
34 SUL CAMPO
Skrevet af Slettet(100659192308)
Haha hvor er du dog en ynkelig idiot.
“It was so hot in Sevilla that, at first, I nearly regretted my transfer. I much prefer playing football in the rain at Stoke. It’s far easier.”
Skrevet af Zinker
Gaetano S: Det er for dumt det der. Dels er der ingen der har glæde af dit bidrag, og dels bliver du bannet for den slags.

Skrevet af TR1986
Folk er ihvertfald blevet bannet for mindre end det der. Især når han samtidig også ter sig inde i Roma tråden.
Forza Napoli Sempre!
Skrevet af Serpente
Sælger bacca? Han er en af de skarpeste angribere og egentlig for god til Milan i vores nuværende forfatning. Holdet er utrolig dårlig til at sætte ham op, men bacca er da ren klasse. Han mangler nogle midtbanespillere der kan skabe noget. Før Jack gik i stå så vi hvad bacca kan i det rette selskab. Jeg er da enig i at vi skal sætte alt ind på kvalitet til midten. Men den snak havde vi også for et år siden, hvor vi jo ikke lykkedes at finde nogen der kan hjælpe med at score mål. Det er især ærgerligt at bertolacci skuffede så fælt. Kucka har været bedre end forventet men der er jo ikke mål i manden.
Milan siden 92 Fck siden 98 Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Skrevet af Serpente
Det kunne jo være at han mente det han skrev? Jeg ser gerne Barbara tage over. Tror sagtens hun kunne blive god for klubben.
Milan siden 92 Fck siden 98 Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Skrevet af Lentini
Arrigo Sacchi siger det egentlig meget fint – Brocchi kommer på en meget svær opgave. Sacchi har ret i det, fordi spillerne er på Sinisas side og timingen synes elendig med hensyn til fyringen – det kan skabe irritation i en allerede hårdtprøvet trup, og ind kommer en gut med Primavera-erfaring. Ikke just imponerende. Det kunne ligne, uden at jeg ved det, at Silvio vil teste Brocchi af med i de resterende kampe. Meget vovet eksperiment, når man tænker på at Sassuolo kun er et point væk fra os i stillingen, og det står ikke ligefrem bøjet i neon at vi slagter Juventus i Coppa-finalen. Jeg tror dog at Brocchi virkelig skal fucke op meget stort for ikke at få en forlængelse til sommer.

Nøgternt vurderet kan man godt kritisere Sinisa for manglende resultater. Diamanten i indledningen var håbløs, hvor det blev ret tydeligt at specielt vores 10’er ikke fungerede. Ifølge bulletinerne dengang var det noget Sinisa påpegede – Silvio smækkede dog kassen i, mens Galliani tordnede løs med sit notoriske ævl ”For 90mio skal der være en forskel!” Man kan vel med rette argumentere for at pengene skulle være brugt mere hensigtsmæssigt, og vil da gerne for sikkerheds skyld påpege at jeg IKKE var tilfreds da sommervinduet smækkede i. Heller ikke med vintervinduet, hvor Galliani meget flot fjernede samtlige kant-alternativer til Honda og Jack, og erstattede dem med den fallerede knæskade, Kevin Prince, som er en central midtbanespiller.

Det er virkelig genialt at have i alt 2 spillere til kanten og hele 7 (fucking) mand til den centrale midtbane i en 4-4-2. Inkompetence er slet ikke et dækkende ord i den sammenhæng. Vores 4-4-2 fungerede egentlig fint indtil Jack blev træt, og Niang blev skadet – siden da har vi haft meget svært ved at dirke defensivt orienteret modstandere op. Vi fik godt nok nogle skuffende resultater i vinteren 2015, men det handlede mere om vanvittig uskarphed fremfor vi ikke skabte chancer, som er mere tilfældet nu.

Det jeg mangler i alt det her er (igen) at ansvaret for elendigheden rent faktisk rammer alle de mennesker, som er involveret, a.k.a. den sportslige ansvarlige, Adriano Galliani. Jeg er en hakket grammofonplade hvad det angør, men det arbejde han udfører er simpelthen ikke godt nok. Den sportslige struktur skal styrkes, og det optimale scenarie var at Galliani blev sparket ud og beskæftigede sig med Vivandi eller Mediaset som der har været snakket om, og en ny struktur blev opbygget med Barbara som enevældig CEO med en sportslig ledelse bestående af en teknisk direktør + sportsdirektør. Sportsdirektøren af en karat med erfaring, som kan aflaste og hjælpe en grøn Cristian Brocchi. Sparket ud - det bliver Galliani ikke, fordi hans karakter er at sammenligne med en igle. Derfor kan man dog godt styrke den sportslige ledelse alligevel, med en kompetent sportsdirektør der har mere ”kolorit” end fucking Rocco Maiorino.

Brocchi brugte sin første træning på at hive U-landsholdsspilleren og angriber, Luca Vido, med op til træning og (naturligvis) blev diamanten afprøvet, hvor Jack skulle agere trequartista. Jack må meget gerne modbevise mig, men i min optik dur han sgu ikke som trequartista, hvilket jeg synes han har bevist ved flere lejligheder. En spiller som Honda må dog blive klemt i diamanten.

Så er der Silvios italienske strategi, hvis vi skal navngive den. Sacchi nævnte at Silvio vil have et ungt mandskab fyldt med italienere, og det er vel et fair nok ønske, selvom det godt nok snævrer kredsen ind af mulige forstærkninger til den nuværende trup. Tidligere har Silvio benævnt denne strategi med at størstedelen skulle være italiensk, suppleret af internationale spillere af et vist niveau.

Ift. Carlos Bacca diskussionen, så jeg i dag et rygte hvorpå han er prissat til 50mio€. Hvis der virkelig findes en tosset (engelsk) klub derude som vil smide de penge for ham, er det bare med at sende ham afsted pakket ind i vat, guldpapir og rød sløjfe. Kan jeg få Simone Zaza og Riccardo Saponara for Carlos Bacca, tog jeg tilbuddet any day. I Saponara finder man den suverænt mest talentfulde trequartista med italiensk pas, og med Silvios strategi er det en spiller vi skal fiske efter. Så kan han passende tage Lorenzo Tonelli i hånden og medbringe ham til Milano også.

Derudover er jeg dog lidt lunken på Sturaro-rygtet. Manden virker sgu brændt af i knolden, og jeg har svært ved at se ham blive nogen topspiller. Det samme problem havde jeg dog med en vis herre, der blev hentet i upåagtede Salernitana for 15-17 år siden, men han blev dog min favorit med tiden via sin passion og indædthed.
annonce
0