Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
@Bosse
Du bliver lige nødt til at vende tilbage til det der bliver skrevet, fremfor at fokusere på din aversion mod at få Bacca til Arsenal (som jeg nemt forstår).

Pointen er at Sanchez er blevet omskolet til 9er, fordi alternativerne (først og fremmest Giroud) ikke var/er tilstrækkeligt gode.

Det er jo ingen hemmelighed at Wenger har prøvet at hente flere 9ere til klubben i sommer. Alt fra Icardi, Jamie Vardy og Higuain. De var næppe tiltænkt at skulle spille 2. violin for Sanchez som det foretrukne valg helt i front.
Det kunne jo i hvert fald tyde på at Wenger generelt set havde andre planer med chileneren.

Med Sanchez´ flotte form in mente, er det naturligvis meget tænkeligt at Wenger er kommet på andre tanker.

Og du har i øvrigt helt ret i at det er ønsketænkning fra min side at vi kommer af med Bacca. Hvad hans nye destination måtte være, er jeg fuldstændigt ligeglad med.
Skrevet af Bosse1983
Du bliver lige nødt til at vende tilbage til det der bliver skrevet, fremfor at fokusere på din aversion mod at få Bacca til Arsenal (som jeg nemt forstår).

Lad nu være med dine krumspring. Bacca er ganske enkelt ikke en type som Wenger bruger og som passer systemet. Derfor giver det ikke mening at digte ham sammen med Arsenal. Arsenal bød på flere angribere og landede på Lucas. Ingen af dem mindede som type om Bacca, som ellers stod i vinduet med et "til salg" skilt rundt om halsen. Finder du det ikke sigende?

Pointen er at Sanchez er blevet omskolet til 9er, fordi alternativerne (først og fremmest Giroud) ikke var/er tilstrækkeligt gode.

Nej, Wenger har før prøvet Sanchez på toppen. Som jeg skrev fordi man mener hans offensive kvaliteter kommer bedre til sin ret, når han ikke også skal arbejde i længderetningen på en kant. Det er Wengers udsagn, ikke mit. Det er ikke tilfældigt at vi også så på kanter, fordi de ville kunne frigøre Sanchez til en 9´er. Der var flere måder at pelse den kat på og Iwobi, genopståede Theo og Lucas gjorde det muligt.

Det er jo ingen hemmelighed at Wenger har prøvet at hente flere 9ere til klubben i sommer. Alt fra Icardi, Jamie Vardy og Higuain. De var næppe tiltænkt at skulle spille 2. violin for Sanchez som det foretrukne valg helt i front.
Det kunne jo i hvert fald tyde på at Wenger generelt set havde andre planer med chileneren.


Det er simpel maksimering, Rossoneri. Der findes oplagt bedre alternativer end Giroud på toppen. Planerne med Vardy kender ingen, men få forventer at han skulle have været fast 9´er. Mere oplagt havde han nok taget samme tjans som Theo/Lucas hvor han mest er outside left/right og reserve på spidsen. Icardi blev der ikke budt på, mig bekendt. Det meste var en del af konens kontraktforhandlinger. Tilfældet Icardi og Higuain er så også at de er langt bedre en Bacca. Det er optimering kontra suboptimering. Hvad får du igen sportslig på den sidste krone brugt? I Baccas tilfælde meget lidt og han ville med stor sandsynlighed være en hæmsko i forhold til den spillestil man ønsker at praktisere. Angribere var møgdyre i dette vindue, så man så på alternativerne, som Arsenal gør og relativt billige Bacca var alligevel ikke et tema.

Med Sanchez´ flotte form in mente, er det naturligvis meget tænkeligt at Wenger er kommet på andre tanker.

Igen, de tanker har længe været der, men når du flytter din bedste mand fra kanten, er der andre huller som skal dækkes. Wenger har længe skævet til Suarez´ udvikling, særlig efter man ikke formåede at hente ham. Wenger spiller helst en playmakertype på kant, nu Iwobi, og en outside left/right som Lucas, Theo, Welbeck og i sin tid Poldi. Sanchez var en kombination af disse, men hvis hans dynamik og evner som afslutter kan maksimeres i front, kan folk som Iwobi fylde playmakerrollen/boldflytter på kanten og man kommer stadig bedre ud. Særlig fordi Sanchez skal arbejde mere på en kant, men playmakertendenserne og ønsket om at deltage også gjorde at han søgte for meget ind centralt foran feltet, hvilket gik ud over produktet. Der bliver let for mange kokke og både Iwobi og Theo har simplere roller og entydige spidskompetencer de spiller mod. Sanchez spiller en indianer, fordi han har så mange ting i værktøjskassen, nøjagtig ligesom Messi, Suarez, Griezmann, Ronaldo og andre af den type flakkende angribere. Sanchez gør oplagt også de andre offensive spillere bedre i den rolle han har nu.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af Bishop
Rosso jeg orker dig shu ikke, men vil du diskutere piklængde lønseddel og ansvar så stiller jeg gerne op, jeg kan da også godt sende et billede fra mit 200m2 hus med fjordudsigt. Fjols
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Rossoneri
@Bisp
HAHAHA - jamen det vil jeg da hjertens gerne se (altså huset). Jeg er sikker på at det er smukt.

Men det kan ikke hjælpe noget at du skyder mig ting i skoene omkring udsagn, når virkeligheden er at det er dig der ikke vil/kan understøtte dine argumenter.

Du klandrer mig for at have kritiseret Suso for kort tid siden (sammen med halvdelen af brugerne herinde). Det kunne jo understøtte min pointe om at Susos niveau rent faktisk har været svingende - hvilket i så fald ville understøtte min pointe.

Det er helt fint at diskutere forskellige synspunkter, men jeg nægter at være genstand for dine floskler, når dine argumenter hører op.

Når du bygger sandheder op på "dagsform" (overdrivelse fremmer forståelse), er det svært at føre en diskussion med dig, når jeg prøver at se tingene i et lidt større perspektiv. Og lad os i den forbindelse huske på at du udfordrede mine argumenter, hvorfor du også må finde dig at jeg skyder tilbage.
Skrevet af Rossoneri
@Bosse
Lad nu være med dine krumspring.

Hvilke krumspring? Min pointe har hele tiden været den samme.
Jeg har i dette forum diskuteret mulige destinationer, såfremt vi kan slippe af med Bacca.
Det gør jeg på baggrund af rygter og hvad jeg hører fra andre der har bedre forstand på PL end mig (som jeg også skrev).

At du så kan komme med noget bedre insight er jo ganske fint. Det ville bare klæde dig at gøre på en lidt mere voksen facon.
Skrevet af Bishop
Hallo makker, det er dig der ønsker at skifte system i tide og utide, ikke mig, hvorfor det er direkte useriøst at du klandrer mig for kun at se på de sidste 3 kampe. Jeg bedømmer og har hele tiden bedømt holdet ud fra sin helhed, og at vi har et pointsnit ikke set siden mesterskabssæsonen. At du går fuldstændig i baglås over at jeg skriver "af med" er grinagtigt, hvor lang tid brugte du ikke på at forklare at Suso havde haft rigeligt med chancer til at bevise sit værd,med så og så mange optrædener på "den store scene" hvorfor at det var rimeligt at han skulle sættes i bås med nulbonnen Sosa?
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Bishop
"I mine øjne bliver Suso aldrig andet end en brugbar indskifter. Han har haft masser af chancer (104 kampe på højeste niveau) uden for alvor at få sit gennembrud."

"Det er helt fair vi er uenige i hans status. Du mener han er blandt profilerne, jeg mener ikke han har niveauet til at spille fast."

Det var ovenstående jeg hentydede til når jeg skriver du ville "af med" Suso. Pointen var ikke at du ville have ham solgt eller ej, omend det nok ville blive konsekvensen, men at du ville have ham ud af startopstillingen. Og det var jo det var interessant, ikke min formulering, at du kun kigger på den enkelte spiller og ikke hvad holdet bedriver når spilleren er en del af holdkortet, du ser på statistikken for den enkelte spiller og konstatere at spilleren ikke er god nok BUM ud af vagten, og nu er det så Niang der ikke scorer, og derfor skal flyttes og vores ellers fungerende system skal ødelægges.

Og så mener du ligefrem det er mig der ikke kan tænke strategisk?
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Rossoneri
@Bisp
Hallo makker, det er dig der ønsker at skifte system i tide og utide, ikke mig, hvorfor det er direkte useriøst at du klandrer mig for kun at se på de sidste 3 kampe.

Jeg ønsker ikke at skifte system. Igen opfinder du argumenter til lejligheden.
Jeg skrev i mit oprindelige indlæg at én af mulighederne for at styrke forsvaret, kunne være at flytte 6eren ned i midterforsvaret. Jeg skrev også to andre, men dem hæfter du dig sjovt nok ikke så meget ved.
Jeg skrev sågar at jeg ikke mente man skulle skifte system nu.
Så du bliver simpelthen nødt til at holde dig ovre på din egen banehalvdel og "nøjes" med ar understøtte dine egne argumenter, fremfor at opfinde falske på mine vegne.

Jeg har i starten af sæsonen slået på tromme for at jeg mente man burde afprøve 3-5-2.
Dette udfra en række argumenter - backs kan i højere grad koncentrere sig om det offensive - eksempelvis har De Sciglio vist et rigtigt flot niveau som wing back. Samtidig kunne vi spille med Bacca og Niang sammen i et to-mands angreb. Noget der fungerede særdeles godt sidste år og som, i mine øjne, var en af de væsentligste årsager til vores opblomstring.
Jeg mener stadig at Niang bliver brugt forkert, hvilket jeg også har gjort rede for min baggrund for.

Sidste sæson var jeg fortaler for en 4-4-2, fordi jeg mente at vi havde en bedre trup til det, samtidig med at det kunne skabe noget mere balance.

At du går fuldstændig i baglås over at jeg skriver "af med" er grinagtigt,...

Hvad du vælger at grine og ikke grine af, skal jeg naturligvis være helt op til dig.
Men det holder bare ikke når du bruger direkte usandheder i din argumentation. Det reagerer jeg naturligvis på. Din "bagløs" snak ved jeg ikke lige hvad du mener med. Jeg påpegede at du kom med usandheder - og den er vel ikke længere.

...hvor lang tid brugte du ikke på at forklare at Suso havde haft rigeligt med chancer til at bevise sit værd,med så og så mange optrædener på "den store scene" hvorfor at det var rimeligt at han skulle sættes i bås med nulbonnen Sosa?

Igen så må du jo selv stå på mål for dine synspunkter.
Jeg mente (og mener naturligvis stadig) at Susos historik spiller en rolle ift at bedømme de forventninger man kan tillade sig at have til ham.
Men som du måske husker, så handlede det om at du og andre ville jage Sosa ud af Milano med fakler og høtyve, efter at have set ham i samlet set halvanden kamp på en uvant plads.
Det er i mine øjne fuldstændig useriøst og deraf min kommentar omkring langsigtede perspektiver.
Skrevet af Martinovic
I skal vist en tur over knæet.
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Sssssh Foggy...
Skrevet af Rossoneri
Det var ovenstående jeg hentydede til når jeg skriver du ville "af med" Suso.

Og på samme side skriver jeg;
"Der er ingen tvivl om at knægten har talent, men det kræver alstå at han viser et stabilt højt niveau."
Og på siden efter...
"Jeg synes heller ikke at vi skal skille os af med Suso - jeg synes han er en glimrende rotationsspiller."

Det holder ikke det du siger.

...Og det var jo det var interessant, ikke min formulering, at du kun kigger på den enkelte spiller og ikke hvad holdet bedriver når spilleren er en del af holdkortet, du ser på statistikken for den enkelte spiller og konstatere at spilleren ikke er god nok BUM ud af vagten,...

HAHAHA - det var vist ikke mig der ville sende en spiller på porten efter at have set ham i ca. to kampe....??

Argumentet er i øvrigt interessant. Vi har fået ni af tolv mulige point i de kampe José Sosa har spillet i - betyder det at han er fredet?

...og nu er det så Niang der ikke scorer, og derfor skal flyttes og vores ellers fungerende system skal ødelægges.

Hvorfor skulle vores system "ødelægges" af at Niang rykkes op som 9er? Det var da en pudsig antagelse. Skulle det være en ulempe at få en af vores dygtigste spillere op på en plads hvor han beviseligt (og i øvrigt efter eget udsagn) fungerer bedre?

Jeg fornemmer at de fleste er enige i at vi, rent spillemæssigt, skal tage et step op, såfremt vi skal gøre os forhåbninger om at blive i Top3.
Jeg har ikke rigtigt kunne få ud af dig om du mener at Niang udfolder sit potentiale på sin nuværende plads. Og herunder, hvorfor.
For at din argumentation (om at det drejer sig om holdets "velbefindende") skal holde, kræver det jo at Niang, i sin nuværende rolle, bidrager med noget som gør de andre bedre - og det "helliger" hans egne manglende resultater.
Du er nok næppe i tvivl om at jeg ikke mener at det er tilfældet.

Derfor ser jeg det da som en glimrende mulighed at rykke ham op på en plads hvor han må formodes at kunne præstere bedre (i hvert fald hvis man skeler til hans historik og egne udsagn).

Jeg vil også påstå at det rent faktisk vil være i resten af holdets interesse.
Niang er en større fysisk trussel (sammenlignet med Bacca), hvilket kræver at modstanderne giver ham mere opmærksomhed. Det bør kunne give mere plads til vores wings - hvilket gør dem langt bedre, fordi de nu kan komme ind og udfordre mand-mand.
Skrevet af Martinovic
Niang som 9´er? Det har han i mine øjne slet ikke teknik til. Prøv læg mærke til hvor ofte han fumler med bolden.

Skal han spille helt fremme, kræver det, at han har noget teknik og/eller kan spille med ryggen mod mål.

Niangs største styrke er hans fart, og langt de fleste mindre hold i Serie A står med en kompakt defensiv. Det udelukker, at han kan spilles i dybden. Da Niang heller ikke er en finurlig afslutter, vil det være hans død i italiensk fodbold at smide ham helt frem.

Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Niangs største styrke er hans fart, og langt de fleste mindre hold i Serie A står med en kompakt defensiv. Det udelukker, at han kan spilles i dybden. Da Niang heller ikke er en finurlig afslutter, vil det være hans død i italiensk fodbold at smide ham helt frem.

Og til trods for det har han spillet størstedelen af sine karriere (i Italien) på den plads og har præsteret markant bedre end som wing.

Hans scoringssnit som angriber (1 mål / 123 minutter) er bedre end Dybalas (1 mål / 146 minutter) og næsten lige så godt som Higuain i hele sin tid i Napoli (1 mål / 121 minutter).
Skrevet af Martinovic
Jeg kan se, at han for Genoa spillede halvdelen af kampene som wing og halvdelen som spidsangriber.

Dog må det også siges, at det ikke kan sammenlignes at spille for Milan kontra Genoa.

Vi så i kampen mod Crotone i søndags, at Niang har det svært mod hold, der pakker sig og ikke giver plads bag backerne.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Fakta er at han har spillet både flere kampe og minutter som angriber end han har som wing (på begge kanter). Virkeligheden er at han har gjort det særdeles fremragende på pladsen - i hvert fald hvis man måler på hans scoringsprocent. Interessant nok, har han faktisk også leveret flere assists på den position - omend der er flere aspekter der spiller ind her (såsom hans medspilleres skarphed).

Vi så i kampen mod Crotone i søndags, at Niang har det svært mod hold, der pakker sig og ikke giver plads bag backerne.

Jeg er helt enig med dig her, men fanger ikke lige pointen. Niang var jo netop wing her.
Men som sagt er jeg helt enig og for mig en af de største udfordringer for ham som wing.

Og tilbage til det du skrev før. At en angriber skal kunne spille med ryggen mod mål. Det mener jeg bestemt også at Niang kan. Det gør han tit på wingen - problemet er bare her at der sjældent er nogen at lægge bolden af til.

Ovenstående er jo selvfølgelig kun relevant såfremt vi formår at skibe Bacca afsted.
Og spørgsmålet er så derefter hvilken form for forstærkning vi kunne forvente at hente.

Belotti er (desværre) ikke et realistisk bud grundet hans prisskilt.


Skrevet af Martinovic
Jeg kan slet ikke huske, at Niang har spillet på toppen i Milan. Så gammel er jeg trods alt heller ikke.
Mojn do!
Skrevet af Bishop
Gab!

Nå men salget synes udsat endnu engang, men eftersom at kineserne skal indbetale yderligere 100 mio, så synes handln ikke mindre sikker af den grund, og jeg tvivler egentlig også på at de har likviditets problemer i det hele taget, hvis man har råd til at gample med 200 mio euro, så må der næsten være noget konkret bag de store ord.

Interessant bliver det selvfølgelig om de på den ene eller anden måde har tænkt at hjælpe med at finansere vinterens transfervindue, er de sikre på at de skal overtage klubben, har de jo trods alt også alt mulig grund til at investere i 3 pladsen.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Martinovic
Det er jo det. De kan ikke vende det blinde øje til. Kineserne må selv have stor interesse i europæisk fodbold for Milans vedkommende, hvis de ønsker at overtage klubben.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Problemet er at det nok, rent "teknisk", er svært for dem at poste penge i klubben, når de ikke officielt ejer den endnu.
Skrevet af Lentini
Når vi nu alle er færdige med at kalde hinanden for fjolser, luderdrenge, bøssekarle, Interfans og andre uhyrligheder, så var der en avis som delte det tankespind, i er påbegyndt i tråden, omkring kineserne og noget valuta til januar-markedet, hvori der blev spekuleret i at Fininvest kunne ligge penge til markedet, mod en forhøjet købspris. Jeg ser det ikke som videre sandsynligt, og indstiller mig på at der er et stort fedt 0 til mercatoen.

Nøglen ligger i Bacca. Og ikke bare i Bacca, men også summen på salget, hvor at vi gerne skal hente minimum 25mio€ på ham for at kunne hente forstærkninger, som vil kunne gøre gavn i fx Badelj og Gomez. Så liden skal lægges på Sevilla, og at de kan se idé i(hvilket de nok kan) at smide 25mio€, hvor sidstnævnte step formentlig er the stepping stone. Min lid til Sevillas formåen ligger i hvert fald ikke på et stort sted.

Og når det, salg af Bacca, formentlig ikke kan lade sig gøre, vil man højst sandsynligt se lejemål som det Galliani går efter, eller virkelig low cost, fordi den nye ledelse vil modsætte sig for dyre lange kontrakter på spillere de ikke vil have 100 pct. Og Fininvest vil ikke spæde unødige summer ud på en virksomhed, som de er ved at afsætte. Så skal der i hvert fald foreligge en aftale, som det tankespind et medie kørte igår.

Ift. low cost har jeg bemærket Sebastian Rudy været koblet sammen med os af flere gange, fordi Mirabelli har været en tur i Tyskland, for at kigge på et succesrigt Hoffenheim-mandskab. Pt. har Mirabelli dog slet ingen funktion indenfor Milan, udover at være konsulent for SES inden han sætter sig i DS-stolen 3.marts 2017 – spørgsmålet er jo om Galliani vil være med på den galej?

Ellers kan jeg kun finde to navne til midtbanen, hvor et lejemål kan være en mulighed, og spilleren indeholder et niveau, som burde kunne give et løft til Milans nuværende hold; Morgan Schneiderlin og Bastian Schweinsteiger. Schneiderlin kan formentlig finde en stak PRL-klubber, som gerne henter ham permanent til en god løn, hvorfor den mission bliver aldeles besværlig. Schweini er en af meget få tyskere, som jeg rent faktisk synes om, og bibringer enorm rutine. Men han er godt nok slidt… og nu også ret rusten ovenpå den noget uværdige måde, han er blevet behandlet på af Mourinho.

Ift. en kantspiller kan jeg kun finde trickster Memphis fra Manchester eller enfant terrible, Ben Arfa, som kunne være mulige at leje. Ingen af dem tiltaler mig.

Så ved jeg heller ikke om det er muligt at rage Zaza til os, efter han har floppet gevaldigt i London.

Med tanke på fremtiden; Nu kan jeg se en stor begejstring for vores landsmand, Dolberg, i Ajax. Jeg er dog ligeså hooked på den franske U21-landsholdsangriber, Moussa Dembélé i Celtic. Han ser også spændende ud. Problemet er dog at jeg ikke synes vi har en særlig stor succesrate med franske spillere. Ofte opfører de sig som idioter i vores klub af en eller anden finurlig årsag.
annonce
0