Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Pirlo21
Sampdoria hjemme søndag den 5 feb
Bologna ude onsdag den 8 feb
Lazio ude den 13 feb
Fiorentina hjemme den 19 feb
Sassuolo ude den 26 feb


Februar skal være vores måned. Jeg satser på at vi kommer igennem uden nederlag og mindst 3 sejre👍
Skrevet af Fossa dei Leoni
Vi har leveret elendige resultater her på det seneste, og spillet har slet ikke fungeret. Udover Lazio kampen så bør de resterende kampe vindes. Fire sejre og et uafgjort også er jeg tilfreds.
Skrevet af Great Milan
Hvad får jer til at tro, at vi vinder så mange kampe i nærmeste fremtid? Der er intet, der tyder på det. Vi spiller elendigt mod alle hold uanset niveau. Ikke nok med det skal vi undvære både Bonaventura, Antonelli (skadet under dagens træning) og De Sciglio. Det vil sige, at Vangioni skal spille venstre back og Pasalic skal starte inde igen igen. Med Pasalic er vi blot 10 mand på banen, og det mener jeg seriøst. Vi skal MEGET glade, hvis vi vinder 2 af de næste 5 kampe. Med mindre vi får hjælp fra de højere magter, tror jeg ikke på mere end 9 point i de kommende 5 kampe. Her antager jeg, at Montellas kæledække Pasalic starter inde hver gang, med mindre han bliver skadet eller er i karantæne.
Grande Milan!
Skrevet af Lentini
Jeg ved ikke om jeg deler de optimistiske syn. Skal man gribe lidt efter halmstrå, er det at Montellas black january som regel bliver fulgt op af en nogenlunde succesrig februar, men det er helt andet hold, helt andre forudsætninger etc.

Milans formkurve peger nedad, og med skader til centrale figurer som De Sciglio og i særlig grad, Jack, virker vi sandelig skrøbelige. Nu røg Antonelli også i svinget til træning, hvilket efterlader os med Vangioni, som Montella ikke virker til at have særlig stor tiltro til, eller Calabria som viste svagheder i sin defensive positionering på den position.

Et eller andet sted havde jeg en forhåbning om i kølvandet på erhvervelserne af Deulofeu og Ocampos, at Jack kunne genindtage den venstre mezzala. Det krævede lidt indledende tilvænning inden han fandt ud af hvordan han skulle de rum og huller, som kunne gøre ham farlig. Det røg så, desværre, lige til helvede med den skade.

Jeg synes kampprogrammet hele vejen igennem februar er tricky. Sampdoria, som næste modstander, har nogle værktøjer som kan gøre ondt på os. Og senest gjorde ondt på Roma. Tilmed så jeg deres kamp på San Paolo hvor de var oppe med en, og i total kontrol, indtil dommeren tabte hovedet og smed Silvestre ud efter film fra Reina, hvorefter kampen ændrede totalt karakter. Dem vader vi ikke bare henover – slet ikke når vi nu viser faldende defensiv form, og pludselig skal lave minimum 2 mål pr.kamp for at hente bare ét point.

Donadonis ultradefensive Bologna derefter bliver også en hurdle. Ikke bare at dirke dem op, men også fordi vi er i en sur periode, hvor hver eneste fejl bliver straffet prompte – vores fejl for tiden er da også smidt op på den helt store klinge. Vi smider boldene på tåbelige steder af banen i øjeblikket, og så vil selv impotente offensive hold som Bologna få deres chancer. Og når man er i en negativ spiral kan selv de mest vattede offensiver pludselig smække en bold op i krogen fra 30meter.

I Sassuolo har vi desuden tradition for at ligne det mest inkompetente Lega Pro-mandskab, og nå ja - ham Berardi, hvis karriere Milan har været stor bidragyder til, er tilbage fra skade.
Skrevet af Magnifico
Kære Pirlo og Fossa... Jeg anerkender jeres ukuelige optimisme på jeres klubs vegne. Men jeg forstår ikke helt, hvorfor I anser februars program som næsten en walkover. I mine øjne ligner det et rigtigt svært program, hvis man analyserer hver modstander og de givne forhold. Og dette siger jeg ikke kun, fordi viola - ligaens mest offensive og mest scorende udehold - er en af modstanderne. Kan I ikke lige uddybe optimismen for os udenforstående, der også følger med i den meget aktive Milan-tråd, tak.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Pirlo21
Det ligger bestemt ikke i kortene at vi får en god februar. Men faktum er: at det har vi fandme brug for!! Og derfor overtager fan følelsen i mig, som siger fuck logik. Jeg tror på at holdet kan rejse sig, januar skal glemmes og de spillere vi har til rådighed må træde i karakter! Jeg er fan og jeg orker ikke endnu en håbløs sæson fra mit elskede Milan. Februar SKAL være en god måned for os, derefter begynder kampprogrammet at blive tåeligt og vi kan nå en god slutspurt.
Men det kræver at vi holder os inde i kampen om EL og derfor har Februar bare at være god 😀👍

Jeg ved godt det bliver rasende svært og ikke meget taler for det pt, men jeg orker ikke den pessimistiske stemning der hærger blandt milan fansene. Det er så surt at læse om hvor forfærdeligt og ydmygende det er at være Milan fan nu om dage, det er også bare berlus skyld og bla bla og bla... det er trættende og hårdt og alt det gode vi er påbegyndt denne sæson SKAL ikke smides væk nu.
Derfor prøver jeg med noget optimisme og sådan er det bare!
Skrevet af Flying Dutchman
Go Pirlo! Fed indstilling!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
For fan, Pirlo - Ikke skyggen af rationale, alene følelser og tro i lys lue... Skønt, ægte italiensk. Inderst inde føler alle vi tifosi det sgu sådan med vores klubber, i medgang og i modgang.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Great Milan
Jeg håber så meget på denne handel. Har tidligere været ude med riven mod Milan, fordi de ikke gik efter ham. Den må ikke kikse!

Ivanovic var også ganske gratis at hente, men ham så man ikke i Milan - utroligt! Men Caceres må ikke glippe - luk den handel med det samme, inden andre render med ham.

En Caceres i dårlig form er bedre end Vangioni, Gomez og Zapata. Desuden kan han også spille back.

http://www.football-italia.net/97814/milan-caceres
Grande Milan!
Skrevet af Great Milan
Italienske aviser mener, at de sidste 320 mil Euro fra SES bliver betalt i næste uge. Hvis dette er sandt, er det bare lækkert. Så kan vi endelig se fremad og mod nye store tider.
Grande Milan!
Skrevet af Lentini
Til et punkt kan jeg godt forstå, at man forsøger at finde en ekstra forsvarsspiller til kæden, når nu hele den foretrukne venstre side af forsvaret, pludselig er væk med skader. Men jeg synes det er på grænsen til at være en unødig handel at hente Martin Cáceres. Cáceres har ikke spillet en gældende kamp henimod et års tid. Halvdelen af tiden har han spenderet på at genoptræne efter en længerevarende skade. En skade som også fik ham til at fejle et lægetjek hos Trabzonspor. Det lugter godt nok af en rusten spiller, og i den henseende er jeg også spændt på hvad Milans lægestab siger i morgen tidlig når Cáceres skal gennemgå et lægetjek.

Ivanovic har desuden været pivringe i ca. et halvandet års tid, så der erklærer jeg mig ganske uenig, og er glad for at han har fundet andre veje. Chelseas reservevarer har ikke ligefrem imponeret hos os de senere år, Essien, Torres...
Skrevet af Lentini
@ GM

Jeg tror du skal afvente kinesernes planer, når de (forhåbentligt) engang kommer ud i det offentlige, inden du flyver afsted på en lyserød sky imod CL-trofæ 8,9 og 10.

Jeg forstår ikke helt hvor du får den optimisme fra, når man tænker på hele det her farceagtige salg af klubben har været ?
Skrevet af Great Milan
Inanovic piv ringe i 1,5 år? Okay, hvad vil du så kalde vores forsvarer? De seneste 3 sæsoner har vi lukket 43, 50 og 49 mål ind. I indeværende sæson har vi lukket 26 mål ind i blot 21 kampe! Det skriger jo af elendigt forsvarsspil. Ivanovic har figureret hos Chelsea igennem flere år, hvor han oven i købet har været fast mand på holdet. At man kan nægte adgang til ham, når vi har så ringe forsvarsspillere, kan jeg virkelig ikke se fornuften i. Vi kunne få ham gratis, og med en løn på 1,5 mil Euro om året, ville han nok ikke sige nej til at spille for Milan. Men det er passé nu.

Caseres har rigtig nok ikke spillet en officiel fodboldkamp i 1 års tid, men skruer vi lige tiden tilbage til inden han blev skadet i Genoa kampen. På det tidspunkt var Caseres en fantastisk forsvarer både på højre backen og i midterforsvaret. Conte fik utrolig meget ud af ham. Oven i købet var Caseres oppe imod Barzagli, Bonucci og Chiellini, altså Italiens bedste forsvarskæde i de sidste 6 år! Trods det fik han en masse spilletid. I øvrigt så var Conte også interesseret i at hente Caseres her i januar, men rygterne siger, at Caseres lønkrav var for store. Det samme med West Ham og Crystal Palace. Fiorentina ledelsen sprang vist fra, da de ikke ville løbe risikoen omkring hans skades situation. Lige præcis det her.. er han kommet helt over hans skade? Er han fit og i fysisk god form? Det er så det, vi må finde ud af. Vi skal give ham 400 tusinde Euro i de kommende 4 måneder. Det er peanuts, hvis han er hans skade fri og fit for fight. Kan han bare yde 50% af det han kunne hos Juventus i de kommende 4 måneder, så har vi gjort et godt køb.

Ser vi lidt længere frem, kan vi måske få ham tilbage i hans gamle form. Forestil dig en Caseres i hans form som i Juventus til sommer 2017. Giv ham 2 mil Euro om året, og vupti så har vi en fantastisk forsvarsspiller, der både kan spille back og midterforsvar. Også oven i købet til MEGET billige penge.

Jeg håber inderligt på, at han består lægetjekket og underskriver med Milan. Hvis han kommer i nærheden af hans form, som vi så ham i hos Juventus, så kan han slå samtlige spillere af i forsvaret hos Milan. Gentager - denne handel må IKKE glippe!
Grande Milan!
Skrevet af Great Milan
Lentini

"Chelseas reservevarer har ikke ligefrem imponeret hos os de senere år, Essien, Torres.."

Du han ganske ret, vi har ikke været heldige med købte/lånte spillere fra Chelsea. Her kunne du snilt tælle Pasalic med. Manden er jo nærmest usynlig på Milans midtbane. Hold kæft hvor er ahn dog elendig! Jeg ved ikke, hvem af Pasalic og van Ginkel der er ringest, men de to kegler er da om nogen nogle unødvendige køb/lejemål vi har lavet.
Grande Milan!
Skrevet af Great Milan
Grande Milan!
Skrevet af Gustenv@rius
Det fortæller en hel del om Milans nuværende tilstand, at en mulig tilgang af Caceres kan få GM til at sidde helt ude på kanten af stolen i bare spænding/begejstring. Så ved man der er lang vej tilbage til toppen.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Great Milan
Når uventede gæster fra Inter og Juventus tråden gør deres entre i Milan tråden, viser det, at Milan er på rette spor. Det er gode tegn.
Grande Milan!
Skrevet af Bosse1983
Ja, en Juventus-fan er sikkert voldsomt bekymret ved udsigten til at I gafler ringvraget Caceres. Er det 13 måneder siden han spillede en kamp?
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af Bosse1983
Haha, læste lige GM´s indspark fra i morges. Bare glem mit forrige indlæg. Manden skriver vist fra et parallelunivers.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af Great Milan
Lentini

"Jeg forstår ikke helt hvor du får den optimisme fra, når man tænker på hele det her farceagtige salg af klubben har været ?"

Der er flere ting i det, men jeg kan nævne dig det vigtigste for mit vedkommende. Silvio Berlusconi - denne mand er årsagen til min optimisme. Jeg har fulgt Milan siden 1986, lige efter VM. Silvio købte Milan samme år. Jeg har fulgt Milan hver evig eneste dag siden min første Milan kamp på tv. Jeg har ligeledes fulgt Berlusconi og hans kærlighed til Milan. Han har i 30 år brugt millioner på at bygge Milan til et stort hold. Når han sælger Milan, så sælger han til nogen, som vil Milan det bedste, dette er jeg ret overbevist om. Han lader ikke Milan i hænderne på nogen, som ikke har til hensigt at føre Milan tilbage til den absolutte top! Derfor tror jeg på et helt nyt og slagkraftigt Milan hold i nærmeste fremtid.

P.S.: kineserne har allerede betalt 2 hundrede mil. Euro, og resten kommer ind meget snart. Så kort og godt - vi er i sikre hænder takket være Silvio Berlusconi.
Grande Milan!
annonce
0