Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
I en trup med mange skader og karantæner, er der ikke mange der banker på til startpladser.

Lapadula og Ocampos sætter tyk streg under at de ikke har meget at bidrage med. Kucka minder alle om at han har det svært når modstanderen står og pakker sig og vi skal skabe kampen.

I de få minutter Pasalic fik, var det også med dårlig boldomgang.

Derimod gør Matí det rigtigt fint og kæmper, i mine øjne, med Deulofeu om titlen som MoM. Førstnævnte var både god med bolden og så bidrager han med noget af det Montella har efterspurgt - løb i feltet. Noget som gav pote ved målet og ligeledes en god chance i 2. halvleg.
Spanieren bliver bare bedre og bedre og det ville være fantastisk hvis vi kunne få ham på en permanent kontrakt. Lige en spiller efter vores træners hoved.

I den forbindelse glæder jeg mig også over fleksibiliteten hos vores to wings, der begge ofte lå ret tæt på Lapadula, som dog desværre ikke formåede at gøre det store væsen af sig og indgå i spillet. Det var der dog ikke den store overraskelse i.

Locatelli er både dygtig defensiv, arbejdsom, forudseende og stærk i at kontrollere spillet. Vi kan altid diskutere om det kunne være interessant at se ham i en anden rolle, men jeg synes uden tvivl at han viser rigtigt gode takter som regista.

Zapata spiller også en rigtigt fin kamp og er navnlig god til at bringe bolden frem, samtidig med at han er sikker i sine indgreb.

Interessant statistik er i øvrigt at Donnarumma har tredje flest redninger i ligaen. Det vidner naturligvis om en dygtig keeper, men det fortæller også historien om et hold der tillader alt for mange chancer imod sig.

Nu skal de næste to kampe bare give seks point - alt andet vil være en fiasko.
Skrevet af Lentini
Enig omkring De Sciglio. Udover at han spiller en stærk kamp begynder han at få en rigtig stærk attitude. Fuldskægget hjælper også på det. Locatelli vil jeg også fremhæve omend presset fra Genoa på ham var nærmest ikke-eksisterende. Så de gav ham lov til at boltre sig, og han så ud til at nyde det.

De to kanter blev for meget step overs og for lidt slutprodukt. Både Deulofeu og Ocampos trænger også til at træne afslutninger. De skal som minimum tvinge en redning ud af målmanden. Det gjorde de meget sjældent idag. Så der er room for improvement på den konto.

Selvom kampen var halvsløj med et generelt lavt tempo, skabte vi fint med chancer til flere mål.

Men det er virkelig vigtigt at vi får nogle spillere tilbage snart.

Mati Fernandez har forhåbentlig skubbet Pasalic ud i kulden. Kroaten er endda blevet udtaget til landsholdet! Deulofeu det samme i øvrigt.
Skrevet af Rossoneri
@Pirlo
Ja - rigtigt godt at se MdS gå forrest som en god anfører.
Skrevet af Fossa dei Leoni
Husk på at Ocampos ikke har fået meget spilletid, jeg synes faktisk, at han viser lidt tænder og god arbejdsmoral. Hans afslutninger og slutprodukt var ringe, men jeg synes, at han gjorde det udemærket. Lad os se mere til ham.

Fernandez var god. Generelt synes jeg, at de tre forrerste var anonyme, hvorimod de andre kan være deres indsatser bekendt.

Pasalic SKAL være en rotationsspiller, men så heller ikke mere. De andre har simpelthen mere at bidrage med.
Skrevet af Rossoneri
@Fossa
Det er sjovt hvordan alle spillere med god "arbejdsmoral" er godkendt i din bog. Ocampos udretter lige præcis ingenting i aften - så kan han løbe nok så meget.

Han har adskillige situationer hvor han skal aflevere bolden på tværs eller bagud i feltet, hvor han i stedet vælger en håbløs afslutning - til tydelig frustration hos hans medspillere. Når han endelig afleverer bolden, er det fuldstændig uden timing. Bedst illustreret ved den potentielt kæmpe chance, hvor han venter med sin aflevering til Deulofeu er løbet i offside.
Jeg mener at hans indsats er alt andet end godkendt. Det er sgu lige før jeg hellere vil se Honda eller at vi havde undladt at sende Vido på lån.

Og så kan han (eller du) bestemt ikke tilskrive det manglende spilletid - han har trods alt haft 19 Serie A optrædender i indeværende sæson. Det burde være tilpas til at han både er i form og for længst han banket rusten af.
Skrevet af Fossa dei Leoni
Du hentyder vel sikkert til Lapadula diskussionen?

At du ikke ikke kan se, at Lapadula havde en periode, hvor han var bedre end Bacca i efteråret, viser bare, at vi to ikke ser samme kampe. Så bare drop det.

Der er INGEN af vores offensive spiller, som udrettede noget idag. Jeg vil stadig gerne se ham mere an før, at jeg dømmer ham. Det er dog klart, at han kommer til at være rotationsspiller efter Delefeou og Suso.

Edit: Jeg vil faktisk gerne se Ocampos i midten, jeg tror, at han kunne muligvis være mere til nytte der end ude på kanten.
Skrevet af Rossoneri
@Fossa
Ja, jeg hæfter mig ved at både Ocampos og Lapadula tilsyneladende måles på deres løbepensum.
Det står dig naturligvis helt frit at mene at Lapadula skulle have været bedre end Bacca, fordi førstnævnte havde / har bedre "arbejdsmoral".

Lapadula har dog (desværre) været fuldstændig usynlig hver gang han har fået chancen fra start. Det bør være soleklart for alle at han slet ikke har egenskaberne til at spille alene på toppen.
Her må man jo også kritisere klubben for at have spildt penge (vores 2. dyreste indkøb) på en spiller der ikke passede ind i systemet.
Jeg anser det også som meget tvivlsomt at han skulle være i klubben efter sommerpausen. Det er trods alt en spiller på 27 med begrænset udviklingspotentiale.

Der er INGEN af vores offensive spiller, som udrettede noget idag.

Jeg synes nu Deulofeu igen viser at han har rigtigt meget at byde på. Det er klart at det havde pyntet med et mål.

Ocampos kunne meget vel være bedre brugt som 9er, omend hans afslutninger efterlader en del at ønske sig. Han har dog noget fysik som ingen af de andre tilbyder.
Det overordnede problem er bare at vi står tilbage uden reelle alternativer til wingpladserne - og 3 (4 hvis man medregner Cutrone) spillere der kæmper om pladsen som 9er.
Trupsammensætning er nu engang bare ikke vores stærke side.
Skrevet af Lentini
I har vel egentlig ret begge to. Ocampos igår for mig, gjorde det ganske godt specielt overfor Laxalt som var pænt rundtosset. Men hans afslutninger og/eller sidste pasning var for dårligt. Specielt hans trang til lige at tage en ekstra berøring var irriterende fordi han forplumrede ellers ganske gunstige situationer på den måde. Igen snakken om slutprodukt.

Lapadula var lidt et sats. Fordi han kan beviseligt fra sidste sæson godt spille alene på toppen. Forskellen består i at han sidste år spillede for er tophold i Serie B og denne sæson spiller for et sub-tophold i Serie A. Det er immervæk en forskel. Imo er han en kaospilot og fox in the box. Han har lidt samme problem som Bacca, hvor de helt enkelt ikke har evnerne til at indgå i hurtige pasninger. Jeg syns godt man kan argumentere for at han skulle ha en chance da Bacca var allerdårligst, for hvornår skulle han ellers have det kan man tænke? Men dermed også sagt at ift det Montella søger ved en frontmand har Galliani ikke ramt rigtigt med Lapadula.
Skrevet af Bishop
Jeg er meget enig Rosso, derfor bliver jeg også irriteret når man kritisere Montella unødvendigt meget, vi er to point fra Inter der har brugt mange flere penge og har en langt bedre trup.

Ikke nok med at vores trup er dårligt sat sammen så er den meget ny, i den forstand at der ingen sammentømring er. I min verden lever vi på nogle få utrolig stærke talenter og så Montellas evner til at få noget brugbart ud af resten..
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lentini
Isoleret set manglede vi Romagnoli, Bacca, Sosa, Abate, Montolivo, Jack og Suso igår. Alle potentielle startere. Det er lidt kritisk med tanke på kvaliteten af bredden. Jack definitivt ude af sæsonen og jeg har negative formodninger omkring Abate.

Tre førstnævnte er tilbage igen til Pescara ude. Suso når vel knapt at blive helt klar. Montolivo er i fuld gang med fysisk genoptræning, men har endnu tilgode at læse nogle steder at han spiller bold med den resterende del ad truppen.
Skrevet af Pirlo21
Montella er vores bedste træner siden allegri. Der er endelig kommet struktur på vores på gameplan og balance på holdet. Det er ikke fantastisk endnu vores spil, men man kan se en tydelig gameplan og spillefilosofi.
Det er dejligt og selvom der har været nogle trælse pointtab undervejs, så må man alt i alt sige at Montella indtil videre i den grad er bestået. Desværre er der bare andre hold der i ligeså god form som os. Men sammenligner vi fx med Inter, så er det stadig imponerende at vi kun er 2 points fra dem, når man ser på hvor meget de har investeret i truppen også denne sæson! Dog må sige Poli har fået sat skik på holdet, desværre.

Men der er stadig 9 kampe igen og de kommer selvfølgelig til at afgøre sæsonen for os. EL er kravet og det bliver ikke let.

Man må sige landsholdspausen kommer på det helt rigtige tidspunkt for os. Vi er godtnok i god form, de sidste 7 kampe: 5 sejre, en uafgjort og et nederlag!
Men set i lyset af vores skader, kommer pausen perfekt.

Nu kan vi forhåbentlig få antonelli tilbage i kampform og Suso tilbage. Abate derimod frygtes ude resten af sæsonen. Berto har jeg ikke hørt nyt om?
Skrevet af Rossoneri
Lapadula var lidt et sats. Fordi han kan beviseligt fra sidste sæson godt spille alene på toppen.

Det har du principielt ret i. Forskellen ligger dog i at Pescara (når de spillede med én på toppen) havde to 10ere liggende ret tæt på 9eren (som oftest Lapadula).
Dermed havde han spilstationer tæt på han der kunne ligge bolde af som han kunne løbe på. Den del mestrer han jo ganske fint. Hans rolle i 4-3-3 er dog meget anderledes, idet han ofte er denne spilstation.

Jeg tror simpelthen at vi i sommer blev grebet af hypen omkring ham. Han havde da nærmest også skrevet under i Napoli og så interceptede vi i 11. time.

Hvorom alting er, så har han desværre vist sig ikke at være en løsning. Jeg siger "desværre", fordi jeg reelt godt kan lide ham og hans attitude.
Skrevet af Bishop
Jeg tænker at han er fin som sub, og at det også er en rolle han kan indfinde sig under, sælger man Bacca hvilket jeg håber og tror så skal man hente en ny starter ind, der forhåbenligt kan udfylde rollen bedre end de nuværende.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lentini
@ Rosso

Det er jeg som sådan enig i. Du skrev bare det var soleklart at Lapadula ikke kan spille alene på toppen. Det afhænger jo trods alt af hvordan man spiller, hvor man må sige at ift Montellas filosofi søger vi en angriber med lidt flere evner overall. Bacca havde jo også kæmpe succes i Sevilla som ene angriber, hvor trekanten, modsat Montella, dog var vendt. Kompetencerne ved medspillerne omkring en har naturligvis også en rolle at spille i det store billede.
Skrevet af Rossoneri
@Lentini
Ja, tror egentlig vi er ret enige på det punkt.
Både Lapadula og Bacca er dygtige spillere på deres præmisser - de præmisser rimer dog desværre ikke særligt godt på vores spilfilosofi.
Skrevet af Rossoneri
On another note, så hælder jeg efterhåndende mere og mere til at SES ikke kommer til at overtage klubben. Yonghong Li står også i noget af et dilemma.
På den ene side har han deponeret €200m som går tabt såfremt han ikke formår at gennemføre handelen. Læg dertil at der tilsyneladende skal betales en bod på 10% af den samlede købesum i dette tilfælde.

På den anden side skal han deponere yderligere €100m, som også vil gå tabt hvis han ikke formår at samle investorer omkring sig til at gennemføre overtagelsen.
Meget kunne tyde på at dette vil blive uhyre svært. Ikke nok med at man skal finde midler til at købe Fininvests 99,8% aktier, man har også comittet sig til at investere €300m i "infrastruktur".

Som @Lentini tidligere har været inde på, har disse krav nok skræmt nogle potentielle investorer væk og det gør det helt sikkert ikke lettere for Yonghong Li at finde andre potentielle investorer.

Lad os så lege med tanken om at handelen rent faktisk falder til jorden - hvad sker der så?
Tja, det er der nok mange bud på.

Personligt tror jeg ikke på et scenarie hvor Berlusconi "bare" beholder klubben. Der er ingen tvivl om at det længe har være hans intention at sælge og den proces vil givetvis fortsætte.

Et oplagt scenarie vil jo være at man genoptager dialogen med nogle af de andre interesserede investorer. Her har mange navne været i spil og det ville være gætværk at kaste sig ude i nogle konkrete scenarier.

Man kan dog håbe at Berlusconi lemper sine krav en smule, så vi forholdsvis hurtigt - og MEGET gerne inden sæsonafslutning - kan have vished om fremtiden.
Skrevet af Lentini
Så vidt jeg har forstået det her, er SES´ eksklusivitetsret også faldet hvorfor man i bund og grund kan handle til anden side. Corriere della Sera nævner Galatioto igen, men ved ikke hvor valid det er.

Jeg tør næsten ikke tænke på scenariet hvor aftalen falder endegyldigt til jorden og vi står tilbage med Berlusconi. Marina Berlusconi får da et flip hvis det sker..

Konsekvenserne er mange ved et flop. Goodbye Donnarumma eller alternativt en monster procentdel til Gribben, og goodbye Donna på lidt længere sigt. Gribben vil så gerne indenfor i varmen på Bernabeu, og Donna kan meget vel være nøglen han savner. Goodbye De Sciglio.

Og generelt set bare et monster cut i alt omkring klubben AC Milan.

Vi kan vel lave en aftale med Juventus om at blive deres feederklub.

Tiden er ikke vores ven, kan man bare tørt erkende.
Skrevet af Rossoneri
Flere medier meldte i hvert fald i starten af marta, at der allerede skulle være kontakt mellem Fininvest og Galatioto og Ganicikoff. Men det er måske bare spekulationer udfra et tænkt scenarie hvor SES ikke længere er på banen.

Galliani droppede dog et hint henimod at handelen kunne falde sammen, efter kampen igår. Det er jo interessant, da alle omkring klubben (i hvert fald ledelsen) tidligere har stået meget tæt sammen omkring at klubben var solgt til SES og at alt kørte på rette spor.

Man kunne jo forestille sig at Galliani var "sendt i byen" med dette budskab.
Skrevet af Pirlo21
Bliver klubben ikke solgt nu, bliver den solgt på et andet tidspunkt.
Berlu og co skal nok få forlænget med Donnarumma, De Sciglio tror jeg også lykkes at få en ny kontrakt med.
Berlus krav til de nye ejere må han selvfølgelig ikke frafalde. Milan skal være et storhold igen, der spiller med om serie a titlen. For at det kan ske skal vores nuværende trup forbedres nu og her. 3-4 kvalitets signinger vil som jeg ser det være nok. En af disse signinger må meget gerne være Deulofeu. Kigger man langsigtet, skal Milan bl.a. have sit eget stadium for at få en bedre økonomi.

Li og co har til den 7 april, ellers syntes jeg Berlu skal afbryde handlen. Vi SKAL have forlænget med Donnarumma og vi SKAL forstærke truppen i det kommende transfervindue.



Skrevet af Great Milan
Slap af hvor en omgang tøse indlæg Lentini. Det er sgu ikke en Milan fan værdigt at tude på den måde, som du gør der i dit seneste indlæg. Du har allerede malet fanden på væggen ved et ikke salg af Milan her og nu. Slap dog af menneske og tag én dag ad gangen. Lad os se hvad tiden bringer med sig. Glæd dig dog over, at vi ikke er langt fra vores mål i denne sæson = EL billet.

Personligt er jeg ovenud tilfreds med de 3 point vi hentede ind på kontoen i går. Det er sindsyg vigtige 3 point, og så kommer pausen på det helt rigtige tidspunkt NU. Så kan vi lige stresse af og komme på højkant hvad skader og karantæner angår. I de kommende to kampe har vi 6 point at hente, så spillerne gør, hvad der forventes af dem, og lige nu er dét det vigtigste.
Grande Milan!
annonce
0