Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Lentini
Nu ved vi ikke om det er den pris Chelsea vil forlange for ham. Personligt syns jeg bare at der er ret store mangler i hans spil mellem felterne. Han har en force via sin evne til at finde de rette lommer rent offensivt, til at komme til afslutning og støder med i boksen. Der skal han dog også øve på sin skarphed, især i afslutningerne med fødderne.
Skrevet af Bosse1983
Naturligvis, hvis Chelsea kræver mere end det jeg nævnte bør man sondere terrænnet. Pasalic er stadig en ung spiller og har huseret i 4 meget forskellige ligaer, i lande med meget forskellig kultur og sprog, hos klubber af forskellig statur, og managere med meget forskellige tilgange til spillet, de sidste 4 sæsoner. Montella lader til at have en vis tiltro til ham og det er vel forståeligt at han kræver lidt tid til at tilpasse sig. Jeg synes han er blevet sikrere i pasningsspillet og mere chanceskabende i denne sæson. Med yngre spillere ser du ofte først resultatet af foregående sæson når den er fordøjet. Jeg tror Pasalic kan bygge yderligere på hvis han får ro til det i én klub. Man bør stadig se efter en anden spiller til midten også, så han kan få et ansvar der passer til alder og niveau, men stadig vil han så være en god udviklings- og breddespiller, hvis prisen er den rette. Han får en del hug, men man skal lidt huske at han er på lån og hvad han antageligvis er hentet for. Man kan ikke rigtig klandre en ung spiller for at få for meget ansvar for hurtigt. Det lander typisk hos træner og ledelse. Han er ikke forpligtet over evne, men jeg synes han har vist solid karakter og en vilje til at forbedre sig. Har Montella og ham en plan for hvordan det skal foregå, ville jeg ikke være nervøs for det, så længe han ikke er den primære plan på midten. Den aktuelle status skyldes vel mest skader til Montolivio og andre mere etablerede.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af Rossoneri
Omkring Pasalic kan man undres over at det synes at være rimeligt højt på prioriteringslisten at få ham permanent til klubben.
Som du skirver @Lentini, så har han god timing i sine løb i boksen, men det ville være synd at sige at han har imponeret i andre aspekter.
Ikke desto mindre har Montella udtalt at han er "opskriften" på en moderne midtbanespiller.
Egentlig kan jeg godt følge ham i beskrivelsen - vi mangler dog stadig at se at han så også har kvaliteten. Men der er i hvert fald ingen tvivl om at vores træner ser et lys i ham.

Personligt tror jeg at vi skiller os af med (minimum) tre midtbanespillere i det kommende vindue - Poli, Kucka og Bertolacci.
Førstnævnte af helt åbenlyse årsager.
Kucka er bare ikke en Montella-spiller mens jeg har meget svært ved at se sidstnævnte passe ind på holdet. Han er blevet prøvet som venstre mezalla - her mener jeg dog at han mangler overblik og præcision i sine pasninger.
Derudover har vi prøvet ham som 6er, men det er succes´en også udeblevet. Hans defensive evner er simpelthen for ringe. Dertil kommer at han ret tydeligt står bag Locatelli, Sosa og Montolivo på pladsen.
Det er nok bare tiden at få lidt penge for ham og minimere tabet.

Omkring den famøse ventre back, så har jeg tænkt lidt på Spinazzola, der pt. er på lån i Atalanta fra Juve. Godt nok er han mere wingback, men Montella er, som bekendt, glad for offensive backs.
Faktisk har han - i hvert fald statistisk set - performet bedre en Conti, der høster mange roser på den modsatte position hos Atalanta.

I Spinazzola vil man igen få en back der er naturligt højrefodet (som med De Sciglio og en vis Paolo Maldini). Det har dog ikke hindret ham i at levere på rigtigt højt niveau på pladsen og ikke mindst i hans pasningsspil.
Vi kunne jo så passende forhandle med Juve om det, hvis de er så forhippede på at hente De Sciglio.
Skrevet af Lentini
Jeg tror Montella godt kan lide Pasalic. Han tilbyder noget andet end den resterende besætning på midtbanen, og det skulle ikke undre mig overhovedet hvis Montella gerne vil beholde ham.

Det kan da også undre mig en del at en teknisk spiller som Pasalic ret beset er, kan være så meget slendrian som han er til tider. Det er som om han bare ikke har evnen for at kunne føle temperaturen må kampen hvad end der skal tages tempo ud, drives eller spilles fremadrettet.

Men ja - Pasalic vs Duncan? Pest eller kolera.
Skrevet af Bosse1983
Er det ikke lidt klassisk Balkan, særlig blandt yngre spillere, at fingerspitzengefühl ikke er det der kendetegner dem? Videre kan man måske ikke fortænke ham i at ville lidt for meget, ligesom det selvfølgelig handler lidt om at kende og forstå systemet. I Monaco handlede det om at få bolden så hurtigt af fødderne og ud på kanterne eller i længderetningen, som det var muligt. Montellas tilgang er en noget anden.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af Rossoneri
@Bosse
Nu ved jeg ikke lige specifikt hvad du mener med "fingerspitzgefühl" i denne sammenhæng - ordet bruges i hvert fald typisk lidt anderledes.
Men hvis du taler om teknik og boldomgang, så synes jeg bestemt ikke det er synderligt "Balkan".
Navnlig de kroatiske midtbanespillere, har jo typisk god teknik. Der er vel nærmest dannet skole i kroatisk fodbold over denne kreative 8er/10er, med spillere som Boban, Rakitic, Kovacic, Modric og Coric og Vlasic som "morgendagens" stjerner.

Der hvor jeg dog er enig, er i at det typiske ikke er de mest taktisk velfunderede spillere de skaber.

EDIT: sorry - tror jeg forstår hvad du mener. Bare se bort fra ovenstående :)
Skrevet af Martinovic
Giver 6.-pladsen adgang til EL-kval, eller skal vi op på femtepladsen?
Mojn do!
Skrevet af Magnifico
Hvis Lazio ender i top 5, og det gør de, så giver 6. pladsen EL-kval.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
6. pladsen giver adgang, så længe Lazio ender i Top5. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er det en matematisk sikkerhed efter i dag.

Så svaret må være "ja".

Og hvis de nuværende stillinger holder stik, ser det rimeligt ud for os.
Skrevet af Martinovic
Med vores slutprogram kontra Inter og Fiorentinas, så skal vi simpelthen slutte minimum nummer seks. Andet vil være pinligt.
Mojn do!
Skrevet af Lentini
Både Fiorentina og Inter gør virkelig alt i deres magt for at give os så mange matchbolde som muligt. Det er jo helt absurd.
Skrevet af Rossoneri
Både Fiorentina og Inter gør virkelig alt i deres magt for at give os så mange matchbolde som muligt. Det er jo helt absurd.

Ja, det er jo nærmest som at se Wozniacki i en finale.
Skrevet af Lentini
Hvis vores nosseløse vatarme bare lige kunne levere varen bare én aften, vil eet være perfekt.
Skrevet af Pirlo21
Milan: Donnarumma; Calabria, Cristian Zapata, Paletta, De Sciglio; Pasalic, Sosa, Mati Fernandez; Suso, Lapadula, Deulofeu
Milan bench: Storari, Plizzari, Gabbia, Gomez, Vangioni, Montolivo, Locatelli, Bertolacci, Honda, Bacca, Ocampos,

Roma: Szczesny; Emerson Palmieri, Manolas, Fazio, Juan Jesus; De Rossi, Paredes; Salah, Nainggolan, Perotti; Dzeko
Roma bench: Lobont, Alisson, Peres, Mario Rui, Vermaelen, Grenier, Gerson, El Shaarawy, Totti

Skuffende at se Lapadula igen fra start, syntes virkelig ikke han har gjort noget de sidste 2 kampe der fortjener hans 3 kamp i træk som starter.
Locatelli havde jeg også gerne set fra start.
I forsvaret bliver det spændende at se hvordan fansene tager imod de Sciglio. Ang de Sciglio, er han enlig kommet med en klar udmelding omkring sin fremtid? Eller er det pressen der har konkluderet det?

Spændende kamp bliver det, kan vi undgå at komme bagud tror jeg på vi har en chance for 3 points... på papiret er det ikke imponerende det vi stiller til start med, men forhåbentligt er der noget hjerte og vilje som kan gøre forskellen. God kamp til alle.
Skrevet af Martinovic
Det er ikke en gratis kamp, men da Fiorentina satte point til, og Inter tabte, er vi ikke piskede til 3 point.

Kampen er en anelse vigtigere for Roma, da Napoli har overhalet dem i tabellen. For italienske hold er der kæmpe forskel på en anden- og tredjeplads, da det ikke plejer gå så godt i kvalkampene til Champions League.
Mojn do!
Skrevet af Bishop
Ikke at vi ligefrem har en imponerende trup, selv når alle er klar, så er dagens startellever godt og grundigt støvsuget for kvalitet. Et point vil være en kæmpe succes, også med henblik på at holde EL målsætningen.

Uden Romagnoli og med tvilsom midtbane samt en angriber der skal 5 chancer for at score, så virker det utopisk at vi skulle kunne byde Roma op til dans.

Men fint at de nærmeste forfølgere ikke ligger pres på os, måske det kan være til at få miraklet til at ske, en ting er i hvert fald sikkert, jeg tvivler stærkt på at man starter ud på halvt blus idag. Den må få fuld skrue og så må det briste eller bære.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Rossoneri
@Pirlo
Helt enig omkring Lapadula / Bacca. Jeg synes det er arrogant af Montella.
Bacca er bare en bedre angriber, uanfægtet om Lapadula løber solen sort.
Skrevet af Lentini
Fremragende start !!
Skrevet af Fossa dei Leoni
Hvor den her sæsonafslutning efterlader mig med en virkelig dårlig smag i munden. Føj, hvor skal der bare strammes op.
Skrevet af Martinovic
Der mangler så rutine og ikke mindst kvalitet. Ingen fra dagens bagkæde eller midtbane bør være at finde i startopstillingen til næste sæson.

Fint spark af Sosa.
Mojn do!
annonce
0