Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Mjohnsen
Nå så kan vi ånde lettet op. Ikke nogen stor kamp med vigtigt med en sejr.
Forza Viola
Skrevet af Magnifico
Hold kæft en kamp. Mindede om noget fra Championship med en strid engelsk vind, som gjorde det uhyggeligt svært at spille ordentligt. Chiesa og Falcinelli udgår med skader til sidst. Forhåbentligt ikke alvorligt. Simeone humpede også rundt på banen i de sidste minutter. Men okay, tre points.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Mjohnsen
Flere grimme sejre og færre pæne uafgjorte, tak :-)
Forza Viola
Skrevet af Magnifico
Det var faktisk den første hjemmesejr siden d. 3. december 2017, hvor Sassuolo blev slået med 3-0. Der skulle altså gå næsten 3 måneder.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Acheron 3
Dejligt med en sejr, lige meget hvor lille og uskøn den så var.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Magnifico
Vi har stadig et kolossalt problem med den offensive effektivitet. Der var 4-5 muligheder, som en velsmurt angrebsmaskine havde sat ind. Falcinelli virker ikke til at være en pind bedre end Babacar og Simeone mangler selvtillid.

Måske skulle man prøve at give en af de unge fra primavera chancen. De spillede for øvrigt i dag 3-3 mod førerholdet Inter og befinder sig på 4. pladsen. De to øverste går direkte videre til slutspil, mens nr. 3-6 spiller playoff.

Gori er nr. 2 på topscorerlisten med 13 mål, mens Sottil har scoret 8 mål. Begge scorede mod Inter. Og de kunne være kandidater til et ungt wildcard på Serie A-holdet.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Mjohnsen
Fatter ikke hvorfor Simeone er så blottet for selvtillid. Omvendt hænger en angribers form jo sammen med holdets form, og vi har sgu været sløjt kørende på det sidste. Med to angribere i front som i dag har vi dog det helt åbenlyst problem, at vi ikke har en eneste erstatning på bænken. Så måske giver det mening at hive en ung gut op.
Forza Viola
Skrevet af Magnifico
Så måske giver det mening at hive en ung gut op.

Smutter du lige ned til Firenze og overbeviser Gøg og Gokke om dét, Johnsen. Hvis det lykkes dig, så giver jeg en god flaske rød. Vi vælter i ungt talent på primavera-holdet, men til dato har vores sportslige lederduo ikke givet dem en chance.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Mjohnsen
Gøg og Gokke passer perfekt her, for hvorfor i alverden henter vi alle mulige talentfulde spillere, når vi alligevel stiller med de samme 11 hver eneste gang? Det virker virkelig som om, der slet ikke er hoved og hale i den strategi, klubben har gang i.
Hagi er væk nu, Lo Faso har slet ikke fået chancen og det samme er tilfældet med Zehnini. Hvorfor køber vi alle de talenter, hvis det ikke er meningen at prøve dem og dem af egen avl af i en sæson, hvor vi ikke kan nå en skid alligevel.
Forza Viola
Skrevet af Mjohnsen
Nogenlunde samtidig som f******* Cagliari præsenteret sit nye stadio-projekt, kan man så læse, at vores igen, igen, igen er forsinket på ubestemt tid, da kommunen har solgt en del af den ønskede grund til tredjemand.
Hvis vi er heldige har vi et nyt stadion, når klubben fejrer sit 100-års jubilæum... i 2026...
Forza Viola
Skrevet af Acheron 3
Det var skidt nyt... Hvorfor har kommunen valgt at gøre dette? Det lyder jo håbløst.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Magnifico
Har set historien fra Violanation. Efter min mening bygger den på misforståelse.

Her er min udlægning.

Mercafir-grunden, hvor stadion skal ligge, er ejet af kommunen. Den er på 30 ha. Den er der ikke blevet solgt noget af. For at kunne realisere hele stadionprojektet kræves 45 ha.

Derfor har DV haft kig på en tilstødende grund på 15 ha, som lufthavnen ejer, ikke kommunen. DV har ikke kunnet/villet købe grunden, før han ved, om stadion bliver til noget.

Disse 15 ha er ifølge Vioanation blevet opkøbt af Unipol. Og hvorfor har de så gjort dettte? Det er lidt kompliceret. Men her er mit bud.

Planen er, at alle frugtgrossisterne skal flyttes fra Mercafir til en ny grund, Castello, der ligger øst for lufthavnen. Dén grund er ejet af... ja, Unipol.

Hvis lufthavnen havde solgt de 15 ha til en anden part, ville Unipol ikke kunne flytte grossisterne til Castello, og tjene penge på det, da grunden til stadion ville være for lille.

Unipol har derfor købt grunden for at sikre, at der fortsat er 45 ha til rådighed for stadion. Og de kan så bruge de 15 ha som en del af handlen med Castello.

Jeg kan tage fejl, men jeg tror, at det forholder sig således.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Magnifico
Har dykket ned i sagen. Violanation er helt gal på den. Og min spekulative udlægning var unødvendig.

Det viser sig, at lufthavnen har købt hele grunden ved Castello på i alt 168 ha af Unipol - inkl. de 15 ha som frugtgrossisterne skal bruge. Området skal - udover grossisternes flytning - benyttes til udvidelsen af lufthavnen.

Lufthavnen afgiver samtidig plads til Mercafir-grunden, så stadionprojektet har pladsen til at blive realiseret.

La Nazione skriver derfor, at stadionprojektet - og generelt hele udviklingen i området, som er uhyre vigtig for Firenze - faktisk er blevet mere realiserbart, da en vigtig stopklods er fjernet. Unipol har nemlig til tider været en svær partner at danse med.

Lufthavnen, som hidtil har været anset for en stopklods for stadion, kan altså vise sig at blive en facilitator i stedet. Italien er et underligt land.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Magnifico
Dér hvor Violanation er gået galt i byen er omkring de 15 ha. De har læst det som om, at lufthavnen ene og alene har solgt de afgørende 15 ha ved Mercafir til Unipol og dermed kunne stadion blive blokeret.

I stedet handler det om, at Unipol har solgt de omtalte 15 ha - som en del af de total 168 ha - ved Castello. Dé 15 ha ved Castello, som grossisterne skulle bruge. Dét kunne så også have blokeret stadion, hvis nu lufthavnen skulle bruge samtlige 168 ha. Men de har udtalt, at de 15 ha fortsat skal bruges til grossisterne.

Generelt skal man være varsom med at bruge de engelske fansites. Det går, hvis de er italienske og tilbyder engelsk oversættelse af nyheder.

Men i Violanations tilfælde er de ejet af Voxmedia, der er amerikanske og nok ikke har den lokal tilstedeværelse. De sidder formentligt i USA og oversætter. Og så kan det let gå galt.

I den pågældende sag skal man fx bare få ét ord galt i halsen, så bliver historien forkert: bloccare betyder blokere, mens sbloccare betyder løse op. Det ser ud til, at Violanation i udgangspunktet har misset dette vigtige S og derfor har læst resten af historien helt omvendt.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Mjohnsen
Man skal ikke tro på alt, hvad man læser.

Men set i lyset af den "positive" udvikling kan vi så måske langt om længe få det skide stadion på plads. Det er helt utroligt, det skal tage så lang tid.
Italien er et charmerende land på mange måder, men det er godt nok også fyldt med bureaukrati og lokumsaftaler mm.
Det undrer mig bare, hvorfor man i en så fodboldglad på som Firenze ikke kan få sådan et projekt her på skinner. Se bare hvordan samtlige jyske kommunerne ofte står på tungen og er klar til at udnytte reglerne til det yderste for at understøtte lokale klubber.
Forza Viola
Skrevet af Acheron 3
*pyh* Dermed er alt jo godt igen. Så mangler der kun en sejr på søndag i Udine.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Slettet(100659192308)
“It was so hot in Sevilla that, at first, I nearly regretted my transfer. I much prefer playing football in the rain at Stoke. It’s far easier.”
Skrevet af pinturicchio
Rip Astori :(

Forfærdelig nyhed.
Skrevet af La Mir!!
Shit.. hvad sker der?
Daje!
Skrevet af Lentini
Forfærdelig tragisk. Han var lige blevet far.
annonce
0