Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Målræven
Det ligegyldigt nu, men Martinez har trods alt vist sig at være en rigtig god spiller både defensivt og i pasningsspillet.
Og er umiddelbart langt mindre skadesplaget
Skrevet af Geddar , moderator
Har han vist det som back? Præstationerne i midterforsvaret har heller ikke været uden problemer.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Målræven
Det på ingen måde utænkeligt, at han kan fungere som back. Specielt ikke som den type back, Arteta gerne vil bruge.
Skrevet af Geddar , moderator
Men det er jo stadig ren gætteri. Der er ikke noget i præstationerne for United, der understøtter, at det ville give mening med ham som førstevalg til rollen.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Målræven
Gætværk? Ikke når han har klare kompetencer til at lykkes i den rolle. Især med tanke på den måde Arteta vil bruge sin VB.

Fremragende i pasning/opbygningsspillet og rigtig god defensivt. United kan bevare bolden langt bedre pga. ham.

Hvem havde desuden set Ben White slå Tomiyasu af på HB, trods sine klare kompetencer i midterforsvaret? Er det også rent gætværk?


Skrevet af Geddar , moderator
Det var noget der blev forsøgt fordi Tomiyasu var skadet og der manglede en stærk højre back, og ikke det der lignede en plan A indledningsvist. Desuden havde han stærkt kendskab til både PL og holdet inden han blev placeret derude. Havde man initielt købt Ben White for £50m med henblik på at bruge ham som højre back havde der været helt andre toner. Nu lykkedes det i dét her tilfælde. Det er ikke énsbetydende med at det ville lykkes med Martinez, og at £40m (som jeg mener var prisen der var snak om i sin tid) for en spiller med fire kampe på backen i karrieren skulle ligne den rigtige førsteprioritet.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Pally
@ Geddar: Nu ved jeg godt, at I diskuterer Martinez som back, men når du skriver sådan her, så bliver jeg alligevel lidt nysgerrig på grundlaget:

Har han vist det som back? Præstationerne i midterforsvaret har heller ikke været uden problemer


Hvis "ikke uden problemer" betyder en problematisk kamp i Brentford, hvor Toney dominerede ham, så er vi nok ikke ret uenige, men bortset set fra den kamp har han stort set været fremragende og en af Uniteds klart bedste spillere. En kæmpe-upgrade på bolden med pasninger gennem linjerne, men også hyper-aggressiv i nærkampene.

Mod City var det mere den defensive struktur fra midtbanen, der manglede. Han har en kæmpeandel i, at United har set defensivt stærke ud siden kamp to i PL (minus City, hvor ten Hag begik en fejl i fohold til opstillingen på midtbanen).

Om det så ville gøre ham til et godt førstevalg på vensteback er jeg også noget i tvivl om, men jeg er meget glad for købet til midterforsvaret, også selvom jeg skal leve med risikoen for, at han kan blive domineret af en høj tankvogn oppe foran.
Skrevet af Geddar , moderator
Ja, det er primært den jeg tænkte på. Han var helt elendig i den kamp. Men jeg er da enig i, at han har fundet et andet niveau siden.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af BryanFury
Martinez er også bare tilpas all-action til at det går godt indtil det går galt, han tager en del chancer i hans spil, imo.

Jeg synes fx. heller ikke han spillede en særlig god kamp mod Arsenal hvor han blandt andet var heldig med ikke at få gult kort efter få minutter, i en situation hvor han satser det hele og mislykkedes med sin aktion.

Han har dog hævet sit niveau betydeligt løbende i United, ret skal være ret.
Skrevet af Pally
Det kan være, at I er bedre vant, men at United kunne stå så dybt, som de gjorde mod Arsenal og ikke give specielt mange chancer væk (vinder den også på xg, de steder, jeg har kigget), tilskriver jeg blandt andet det nye midterforsvar, som i mine øjne spillede en temmelig god kamp.

Det var Varane, der lavede fejl, da han skubbede op prompte blev straffet med Sakas mål, men i sidste sæson ville United have haft en xg imod på tre-fire stykker i sådan en kamp, hvor de var trykket tilbage. Nu havde de i stedet Martinez og Eriksen til at spille gennem linjerne, hvilket gjorde temmelig ondt på Arsenal.

Noget af det, som efter min opfattelse har udmærket Martinez indtil videre, er faktisk, at han er forholdvis kontrolleret i sin aggressivitet, og i hvornår han tager chancer. Det kan være, at jeg bliver modbevist, og det kan også være, at det bare er, fordi jeg sammenligner med vores seneste argentinske midterforsvarer (Rojo), som slet ikke kunne finde den balance.

Hvis han slutter sæsonen med et par røde kort og nogle store oversatsninger, der fører til mål imod, eller hvis Scamacca/Antonio smadrer ham i luften på søndag, er I velkomne til at trække på smilebåndet af mig, men indtil videre er min klare opfattelse, at han er value for (quite a lot of) money.
Skrevet af Geddar , moderator
Njae, 1,42 i xGAer ikke videre imponerende. 3-4 er altså meget. Som i ekstremt meget. Derudover var der ret mange farlige situationer, som ikke førte til en afslutning fordi den sidste aktion i og omkring feltet fejlede. Det tæller ikke med i xG. Jeg synes ikke i defensivt var i kontrol. Men derfor kan det jo sagtens have været en forbedring ift. tidligere, og som sagt er vi enige om at Martinez har hævet niveauet betragteligt, og samlet set har løftet niveauet i jeres midterforsvar.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af BryanFury
Noget af det, som efter min opfattelse har udmærket Martinez indtil videre, er faktisk, at han er forholdvis kontrolleret i sin aggressivitet, og i hvornår han tager chancer. Det kan være, at jeg bliver modbevist, og det kan også være, at det bare er, fordi jeg sammenligner med vores seneste argentinske midterforsvarer (Rojo), som slet ikke kunne finde den balance.


Når man tager chancer i sit spil er det marginaler der er afgørende, det bliver næsten nød til at gå galt hvis man er tilpas aggressiv generelt, især som bagerste led. Når man rider på en bølge af selvtillid er det en fremragende egenskab at have, men det kan være utrolig dyrt hvis man mangler bare en smule i timingen, han er stadig kort inde i sin tid i United, det bliver spændende at følge ham løbende, jeg har helt sikkert måtte erkende at han gør det bedre end jeg havde forventet.

Jeg mindes dog også at Mustafi så ganske imponerende ud i de første 20ish kampe for Arsenal, det blev ret hurtigt en katastrofal omgang.
Som Arsenalfan har man nærmest udviklet ptsd pga. forsvarsspillere der oversatser så vi kan godt relatere til at skrøbeligt forsvar, selvom det har set noget bedre ud på det seneste.

I øvrigt kuriøst med Rojo som vist aldrig fik et rødt kort i Premier League, på trods af sin hovedløse spillestil.
Skrevet af Pally
Ja, det er vist ikke tilfældigt, at han hed Rojo, for han burde have været sendt direkte i et tidligt i bad mindst en lille håndfuld gange :-)

Uha, ikke sammenlign med Mustafi 😄 Jeg forstår din pointe, og håber, at den ikke slår igennem her. Sergio Ramos var eksempelvis også temmelig aggressiv, men de røde kort var jo værd at tage med i forhold til bidraget.

Noget af det jeg er blevet allermest positivt overrasket over ved Martinez, er det skarpe pasninger mellem linjerne. Det har betydet mange procenter på det offensive spil. Samtidig har han og Casemiro tilført meget af det stål, som var fraværende tidigere.

Nå, jeg ville ikke overtage jeres tråd med debat om United-spillere. Tak for input. Lad os evaluere efter sæsonen 😉
Skrevet af Målræven
Geddar
Ganske vist er det ikke ensbetydende med succes, men man kan da ikke benægte, at han har klare kvaliteter til netop den rolle, som Zinchenko udfylder.
Tag det med, at han generelt er bedre defensivt end Zinchenko.

Er med på backen er en mere uprøvet størrelse, men igen, det er ikke en klassisk back, og som vi ser med Ben White, er Arteta fremragende til at "omskole".
Han og Guardiola havde også held med det i sin tid med Zinchenko, så det ikke en uprøvet størrelse.

Angående prisen, bød man 30m. Til en pris højere end det, ser jeg da også Zinchenko som bedre, og et mere sikkert valg til rollen, men mandens skadeshistorik er mildest talt bekymrende.




Skrevet af Geddar , moderator
Han har på papiret nogle kompetencer, som passet godt til sådan en rolle. Men det er stadig nye rum og vinkler man skal være at arbejde med. Og jeg synes ikke helt omskoling af et talent og en midterforsvarer, der initielt placeres derude af nød kan sammenlignes med et dyrt køb til en position han skal glide direkte ind i, mens han skal vænne sig til en nu liga. Jeg synes stadig ikke det giver mening at se dét som en førsteprioritet.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Målræven
Fair pointe. Der er jo altid en risiko ved at købe spillere til en position de ikke har spillet så meget. Men, som sagt, har han trods alt klare kvaliteter til at lykkes i netop den tiltænkte rolle. Kvaliteter han viste i stor stil i Ajax. herudover tid på træningsbanen til at lære systemet, når Tierney også er der. Men vi får det aldrig at se, så det må forblive i det uvisse.
Som minimum havde man en backup LCB.

Ang White.
Tomi var trods alt klar ret tidligt i sæsonen, så tror ikke omskolingen af White kun har været af ren nød.
Evnen til at mestre flere positioner er trods alt en af Artetas varemærker. Og med Cedric på backup HB, har han nok haft et ønske om, at kunne spille på flere strenge.
Skrevet af Pally
@ Geddar:
De tre-fire xg var nu også mest en "overdrivelse fremmer forståelsen"-bemærkning for at fremme pointen, om at United i de seneste sæsoner havde givet langt mere væk i en kamp med samme forløb. Så min pointe var, at United i mine øjne virkede forholdsvis komfortable i den kamp i forhold til, hvor meget I dominerede bolden. Og tro mig, jeg plejer at sidde på kanten af stolen, bare modstanderen kommer over midten.

Jeg er med på, at udfaldet sagtens kunne have været anderledes, hvis Martinellis mål eller en af nærved og næsten-situationerne var faldet anderledes ud. Så måske er jeg ramt af den outcome bias, som jeg selv afskyr mest i eksperternes efterbehandling af kampe.

Det afhænger naturligvis af øjenene, der ser, men på mig virkede det som en Ferguson classic-sejr over Arsenal. I havde bolden, men det meste af kampen stod United godt imod presset med en god organisation, og så blev jeres blottelser straffet knivskarpt, men der var satme også noget bagrum at løbe i, og i den kamp synes jeg, at jeres restforsvar så noget tvivlsomt ud. Jeg fattede heller ikke noget af Artetas udskiftninger i den kamp, fordi I faktisk havde momentum, da I kom bagud 2-1, men igen er det jo også en gratis omgang at sige det, efter at udskiftningerne ikke gav det ønskede resultat.

Nå, det var egentlig ikke for at åbne en stor post-diskussion af den kamp, og tiden må jo vise, hvor Martinez skal indplaceres på midterforsvars-ranglisten efter sæsonen.

God kamp i morgen, mon ikke der kommer tre point mere til den efterhånden pæne samling.
Skrevet af faerk71
Nøj hvor ville det lune med en komfortabel kamp i morgen, kunne man håbe på en 4-0’ er - gerne hvor Jesus får gang i målene igen ? Vi har brug for en kamp, hvor det bare flasker sig..!
Skrevet af TheArsenalWay
Eller bare noget godt spil og dominans, i meget længere perioder af kampen!
Skrevet af The Arsenal fc
Jeg er træt af tomi på venstrebacken i kampe hvor vi kan og skal dominere.
annonce
0