Chelsea har endnu ikke forlænget med folk som Ballack og J. Cole, ligesom Deco, P. Ferreira, Hilario og Carvalho (?) ligner fortidslevn.
Jeg synes det er en voldsom antagelse, at Chelsea automatisk skulle blive forstærket når de mister disse spillere. Muligvis kan de finde spillere på samme niveau, men skal de ud og erstatte mindst 6 spillere, vil det helt klart have effekter på holdet. Derudover skal det nævnes at mister Chelsea Cole, hvilket jeg dog ikke er sikker på at de gør, så skal de finde en ny "homegrown" spiller til truppen, man kan forestille sig at de hiver mancienne ind, og dermed er ovre dette problem.
Du skriver at vi skal forstærkes nærmest på hver eneste plads, som om vi var milevidt fra at vinde i år, faktum er jo at store dele af vores spil fungerer fint, og vi scorer godt med mål, på trods af en helt absurd mængde skader hos vores offensive spillere, alligevel kritiserer du samtlige vores offensive spillere bortset fra Fabregas og RvP.
Som Geddar påpeger ville vi, hvis ikke det var for de ret massive målmandsrelaterede pointtab, højst sandsynligt ligge nummer 1, det tyder vel umiddelbart på at resten af holdet skulle være på linje med eller bedre end konkurrenternes? Det er selvfølgelig en tilsnigelse, men får vi ordnet de få store problemer der er i truppen, ved at få sikret en målmand, forsvarsspiller og midtbanespiller, vil vi have forbedret et i forvejen meget konkurrencedygtigt hold drastisk.
Derudover skal man huske på at langt de fleste af vores spillere forbedrer sig år for år, det er rimeligt at forvente at Song, Denilson, Diaby, Fabregas, Bendtner, Nasri samt muligvis flere, spiller bedre næste sæson end de gjorde i indeværende sæson, lige såvel som de mestendels spillede bedre i den igangværende sæson end de gjorde sidste sæson. Ser man på rivalerne, så har vigtige spillere som VDS, Ferdinand, Scholes, Giggs, Lampard, Carvalho, Deco og Drogba nået en alder hvor man ikke kan være sikre på at de kan være lige så dominerende næste år, som de har været i år.