Så har du misforstået i hvert fald min holdning til det. For det er jo ikke det, at jeg mener alle spillere skal være rene stenfjæs. Tværtimod. Jeg vil endog meget gerne have, at de viser glæde. Og "positive hoveder" kan også sagtens være ledere. Jeg kritiserer udelukkende det, at Lars Jacobsen er totalt umærket af, om det hold han spiller på, falder til jorden om ørerne på ham. Det er slet, slet ikke det, spillet og dets omgivelser handler om for ham. Han skal bare have lidt skæg, ballade og lidt lir, så er han klar med en kæk bemærkning og et kækt smil. Og den slags synes jeg er alt andet end positivt. Det er påtaget gadedrenge-frækt med et friskt glimt i øjet og altid med en det-sagde-hun-også-i-går-joke klar i ærmet. Og det er ganske ulideligt.
Vi har haft masser af spillere, som er/var glade i låget, men ingen, der på den måde virker helt og aldeles ligeglade både med egne og holdets præsteren, såvel på som udenfor banen. Det sagt er Lars Jacobsen så også alt det, jeg har aller mest afsky for. Den der indholdsløse, Carste Werge´ske, overdrevet platte omklædningsrumsjargon, totalt blottet for bare snerten af substans og i konstant søgen efter smådrillerier med laveste fællesnævner, med makkeren eller holdkammeraterne, som var det, det der er selve livets drivkraft. Endeløs, fordummende adfærd... af en eller anden årsag, er det Amalie fra Paradise man griner af og ikke Lars Jacobsen fra FCK, om end de er fra nøjagtigt samme dumhedsskuffe. Jeg vil gerne garantere, at han går en stor tv-fremtid i møde.