Redigeret tir 29. apr 2014
@ Alota Fagina
Spillets udvikling - internationalt - peger bl.a. i de retninger, du skriver. Sådan ser jeg også på det. Og jeg er i øvrigt enig i, at FCK er gået i stå - også spillemæssigt. Og de har den forkerte og fastlåste træner, hvilket jeg dog ikke skal kede dig med her.
Jeg tror dog ikke umiddelbart at EfB, der skal erstatte/supplere stamspillere og formentlig en aldrende HHA til næste sæson, bliver en direkte trussel mod FCK. Og da deres drift - ved siden af de flotte europæiske præstationer i denne sæson og deres spillersalg, der formentlig får en ende i det leje - ikke kan bære et tophold, falder de nok hurtigt ned, hvor de er lige nu, midt i tabellen, hvilket også er fint, når man husker, at de var voldsomt på røven - økonomisk og sportsligt - for et godt års tid siden.
AaB, kan nok dårligt holde på Kusk, og måske ryger Thomsen også - ligesom Jönsson kun er lejet i Wolfsburg, mig bekendt. Det vil nok svække dem for meget på deres styrker, hvis de er blandt os til næste sæson, vel og mærke..Men jeg håber det bedste for dem, da jeg synes, at Kent Nielsen og holdet gør det rigtig fint, og fortjener opbakning og lidt tro.
Brøndby kan selvfølgelig komme til at ramme noget i deres ubeherskede spredhaglsskydninger, hvorfor det ikke kan udelukkes, at de kommer helt til tops næste år. Dog kræver det mere held end forstand, der også kun anvendes på direkte forespørgsel derude - ligesom deres sympatiske sludrechatol og taktiktavlevirtuos af en træner, skal vise, at han ikke bare en endnu en i rækken af trænere som Hjulmand, Bech, Morten Olsen m.fl., hvis hold spiller et andet og mindre effektivt spil, end det spil, disse trænere ævler løs om, hver gang de kommer i nærheden af en mikrofon. (Frank og højt pres - kun set i 1 kamp (FCN hjemme) i virkeligheden).
Vh.
Adriaanse