En røvdårlig præstation. Langsomt og idéorladt. Business as usual. Det er forbløffende, at man enten er så ringe til at sætte sine spillere op eller instruere dem i et offensivt koncept, der er bare nogenlunde pålideligt. Det hjælper selvfølgelig heller ikke Ståle Solbakken, at han tror så meget på egne evner, at han nægter at få en assisterende træner, der rent faktisk kan noget ift. offensivt spil, småspil og pasninger osv. Han bliver såre simpelt nødt til at revurdere kapaciteten på bænken, hans eget bidrag inkl.
Daniel Amartey viste prøver på nogle ting i hans spil, som gør at jeg tror meget på ham. Pasningerne varierede, men at han fra et defensivt udgangspunkt forsøgte sig med 30-meters-pasninger i dybden, er positivt. Så må der arbejdes med præcisionen - og med tæmningerne hos modtagerne. Andreas Cornelius og Steve De Ridder havde begge to episoder i 1. halvleg, hvor flade afleveringer hoppede og dansede på indersiden af anklen og skindebenet.