Snak

JKo@: Problemet er bare at Euro League kampene (de to de nok når) ligger så tidlig i halv sæsonen.

EfB gav også udtryk for, at Fiorentinakampene var meget afgørende for deres stærke forår i 2014. Den ultimative træning for et vinterrustent hold.

Modsat efteråret, hvor kampene slider, falder de på et kærkomment tidspunkt. Det bliver med stor sandsynlighed netop kun ved de to kampe tidligt på foråret.

Møller og Saint

Jeg er med på, at FCM-europakampene ligger tidligt. Men min pointe er heller ikke, at jeg tror FCM får det svært som følge af et sammenpresset program. Jeg mener derimod, at de risikerer ikke at kunne stå distancen på det mentale plan.

Modsat eksemplet med Esbjerg har FCM i den forgangne sæson vundet sit første trofæ nogen sinde. Det var stærkt og har formentlig været en enorm forløsning for mange spillere og ledere. Ikke mindst på baggrund af en turbulent tid med en truende konkurs og ejerskifte. Og det var en sæson, hvor de formåede at sikre sig mange sejre i sidste øjeblik. Men jeg tror også, at det var en sæson, der trak tænder på det mentale plan.
Nu har man så haft en sæson med trænerskifte og mange kampe, hvor man skulle holde sig til i toppen af suppen, samtidig med at man har nået sit hidtidige europæiske zenit. Igen må det have været tungt både fysisk og mentalt. Og dette har kunne ses i kampene på det seneste.
Jeg er ret sikker på, at FCM nok skal komme stærkt og parat ud til foråret. De to europæiske kampe vil for næsten alle være et hidtidigt højdepunkt i karrieren. Og for mange formentlig også det største de vil komme til at opleve.
Når den oplevelse er forbi - eventuelt ledsaget af en skuffelse fordi man ikke kunne leve op til egne eller omgivelsernes mere eller mindre jordbundne forventninger - skal de så til at have næsen ned i sporet igen for at sikre sig et tilfredsstillende resultat i en Superliga, de netop har vundet.
Hvis de over en bred kam, altså som hold, kan svinge sig op til at gøre dette, vil jeg (surmulende) løfte på hatten. For det vil kattene mig være imponerende. Og i et fremtidigt perspektiv også foruroligende for os andre.

Det er som oftest et stort boost for de danske hold, der spiller europæisk efter vinterpausen. Fordelen er, at de har to tællende kampe i benene, når superligaen indledes, medens konkurrenterne udelukkende spillet træningskampe i småtriste omgivelser.

De negative vinkler på FCMs to europæiske kampe virker søgte. Rollerne i forhold til antal kampe er pludselig også byttet om, idet FCM er ude af pokalturneringen, medens vi måske skal spille fire kampe her, hvis vi går i finalen.

Det skrevet, så skal vi selvfølgelig vinde mesterskabet, uanset antal kampe etc. Der er simpelthen ingen undskyldninger, og vi har en god lang vinterpause, hvor Ståle kan få banket konceptet helt ind under huden på en, forhåbentlig, uændret spillertrup.

Min bekymring er, at han nu har haft tre sæsoner til det, uden det for alvor har været overbevisende, så i den sammenhæng virker tre måneder som kort tid.

http://sport.tv2.dk/fodbold/2015-12-11-sandheden-om-staale-manden-der-skulle-have-vaeret-dansk-landstraener

En lang artikel ang. FCK, Ståle og magtforhold i Suppen.

I forhold til at det er Hareide, som nu er blevet landstræner, kan man jo godt undre sig over at man ikke gik efter Solbakken dengang han var tilgængelig..

Folk som Ståle og Michael Laudrup skal ikke være landstrænere. Det er trænere der er alt for afhængige af at de har de rigtige typer til rådighed for at få systemet til at fungere. Det kan man leve med på klubplan hvor man har mulighed for at hente spillere udefra, men som landstræner har man jo altså kun det materiale til rådighed som man har.

Om Åge Hareide så er bedre til dette, ved jeg ikke, og jeg er stadig noget lunken ved ansættelsen.

"Det er trænere der er alt for afhængige af at de har de rigtige typer til rådighed for at få systemet til at fungere. "

Hvad baserer du det på? Morten Olsen havde også et ufravigeligt system uanset hvilke spillere der var til rådighed til.

Det baserer jeg på Ståles FCK tid, over 2 omgange, og Laudrups karriere i det hele taget. Ståle har haft det svært de gange han har manglet dygtige spillere til nøglepositioner, hvilket kan ses i starten af den første FCK tid, og i denne omgang hvor det først er i denne sæson det ser ud til at fungere for alvor.
Ift Morten Olsen har han jo også fået en del kritik for sin stædige tilgang til systemet, og har også lidt under at vi har manglet dygtige spillere til visse positioner. Et eksempel er Eriksen, det er vel kun på landsholdet han har skullet være 10´er, i Ajax spillede han længere tilbage på banen, og i Tottenham spiller han mere til venstre. Mit indtryk er at han ville have spillet samme position på landsholdet såfremt vi havde en anden spiller der rent faktisk kunne spille 10´eren.

Ligeledes synes jeg heller ikke at Olsen har haft så gode resultater de sidste mange år, og ift hans betydning for dansk fodbold synes jeg "den røde tråd" er et langt vigtigere bidrag end resultaterne.

Har skrevet dette indlæg på min telefon, så det bliver en anelse kort. Vil dog gerne uddybe såfremt der er punkter der kræver dette.

Jeg er lidt uenig, men det er måske også farvet af, at der pt. er en række danske FCK-spillere, som sagtens ville kunne være at finde i startopstillingen på nuværende tidspunkt, uden at man føler man ville gå på kompromis med at spille med det stærkeste hold.
Ankersen, Delaney, Kvist, Kusk og NJ, for eksempel. Og de kender da systemet til hudløshed.
Defensivt har Ståle altid været i stand til at levere et forholdsvist stabilt forsvar, som ikke lukker mange mål ind, selv om han måske har arbejdet med truppen i kort tid. Offensivt til gengæld, der kan det måske godt tage noget tid at få alle til at forstå, hvad det er for et system, der praktiseres.