Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Bedste resultat mod Ajax i Parken, så det er da lovende. Synes dog, vi bliver kørt for meget rundt i perioder, og det bliver nok ikke mindre dernede.
Zanka ude er noget lort, men omvendt fik Klaasen også et dumt gult.
2-1 var fint, men vi skal nok putte en enkelt ind dernede, men frygter sgu Matias´ spådom går i opfyldelse.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Haha, Cornelius har lært lidt af Toutouh. Ankersen behøver ikke tænke så meget over at slå et godt indlæg, bare op i luften med den, så skal Cornelius nok gøre resten.

Jeg var sur på Ankersen over hans boldtab, men det er fandeme en flot aktion ved målet, og defensivt gik det også bedre og bedre. Ærgerligt, ærgerligt mål Ajax får, og drønærgerligt at Toutouh ikke kroner en udmærket indsats med et mål eller to.

Bekymrende at FCK så trætte ud allerede ved starten af anden halvleg, og ærgerligt at Falk havde arbejdet så hårdt, at han ikke havde kræfter til at færdiggøre sin aktion kort før tid.
fck-medløber.
Den her er altså bitter! Ellers er det en rigtig flot kamp af gutterne. https://mobile.twitter.com/Hofman2391/status/839930405230952450/photo/1
Desuden mener jeg, at Boilesen SKAL gøres til permanent anfører! https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=48zuf_y5MMM
moderator
Ja. Den ser offside ud, men vanskelig at se i første omgang, da Dolberg og EJ bevæger sig modsat af hinanden.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Når man ser på linjevogterens position, så synes jeg faktisk, at den er slem. Han står altså i lige linje, og der er ingen der dækker for udsynet.
Desuden mener jeg, at Boilesen SKAL gøres til permanent anfører! https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=48zuf_y5MMM
Jeg synes også den er drønærgerlig efter at have set den et par gange i tv. Generelt gjorde dommerne det nu udmærket.

Zanka virkede noget irriteret i interviewet med ham på nieren. Det burde han også være. Fedt at han fik kaldt Dolberg for Dolleren.
fck-medløber.
Det bliver ikke et let returopgør for FCK. De andre gange FCK har mødt Ajax, synes jeg FCK har lignet nogen, der havde styr på defensiven (undtaget den 1. halvleg i Amsterdam, hvor FCK løste CL-billet, det var det ren overlevelse), det synes jeg ikke var tilfældet i dag. Ajax har så godt styr på det hurtige småspil, har så god bevægelse i deres offensiv og har så åbenlyse individuelle kvaliteter på kanterne, at det bliver svært for FCK at stå imod. Nu ved jeg ikke hvordan I så Amin Younes´ kamp, men for mig er han en drøm af en kantspiller, han kan åbne frimærket uanset hvem han står over for, han har så fin en teknik og er så god til at gå ind i banen, at det gør ondt på enhver. Med endnu hurtigere spil i Amsterdam - og det kommer der - så er det min forventning, at Peter Ankersen bliver kørt ud på røv og albuer dernede. Defensivt holder han simpelthen ikke niveau mod sådan en spiller. Enten scorer han selv, ellers bliver der lavet straffe mod ham. Jeg tænker faktisk, at Tom Høgli ville være at foretrække i den kamp.

Kasper Dolberg var sgu god, han vinder sine dueller relativt ubesværet. Det overraskede mig. Ham skal der være bedre styr på i Amsterdam, hvis FCK vil noget med det her. Og hvad er så FCKs muligheder? Ajax scorer i Amsterdam, det er jeg helt sikker på, så FCK skal også gøre det. Jeg var, for at sige det mildt, overrasket over, at FCKs angribere ikke dominerede mere i duellerne, jeg havde faktisk forventet, at man ville få amsterdammerne mere ud at skide, end tilfældet var. Men det er stadig vejen frem. Det er stadig den måde, FCK både føler sig mest hjemme i og har et overtag, som er værd at skrive hjem om. Løbene og aftalerne FCKs angribere imellem, skal dog blive bedre, for de der lommer bag den forsvarsspiller, der dækker op, blev ikke udnyttet. Ej heller var FCKs dødbolde gode nok, og de skal sidde lige i skabet.

Endelig synes jeg Uros Matic og William Kvist gjorde det hæderligt, hvilket skabte lidt mere plads til FCKs kanter, end jeg havde forventet. Især Rasmus Falk nød godt af dette, han var faktisk ret god over for Daley Sinkgraven, og da denne også spiller i returen, tror jeg også dette kan blive en af FCKs nøgler til at få skabt chancer / scoret mål. Set med FCK-briller ville det være rigtig, rigtig godt, permanent at kunne stole på, at der står en back på linje med eller bare med fremme, når Rasmus Falk har bolden deroppe, for han trækker altså 1-2 spillere til sig hele tiden, og så er der af gode grunde plads. Så er det op til backen at slå indlæg af kvalitet - det burde fandeme kunne lade sig gøre.

Umiddelbart er min fornemmelse, at Ajax vinder 3-0 dernede. 3-1 måske, men en relativt klar sejr. Men jeg er blevet overrasket så mange gange her til aften, så det kommer nok ikke til at holde stik.
´hvordan I så Amin Younes´ kamp, men for mig er han en drøm af en kantspiller,´

Absolut. Fra min plads så Traoré dog mindst lige så godt ud. Han er måske ikke så maksimal kant-kant i tanke og væsen som Younes, men udviser bare så god boldbehandling. Det ser man ikke rigtigt på tv.

Kæft, en spiller.

Dolle bliver fandeme også god.

Min spiller i aften var dog Cornelius. Fysik, fart og teknik. Og han kæmper bare og bliver ved og ved.

Og så var hans mål jo nærmest en tro kopi af et af Bendtners mod Italien i 2013.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
Rasmus Falk har noget med sin ankel, sagde han i post-interviewet. Han sagde det ikke direkte, men det fremgik at han spillede på medikamenter. Nu bliver han forhåbentlig sparet, så han er tip-top om en uge.

Han virker som en virkelig spøjs fætter i interviews. Koblet med hans mærkværdige måde at løbe på, fremstår han lettere skør. På en charmerende måde.
fck-medløber.
Ajax var meget boldsikre og hurtige i pasninger og placering, syntes jeg. I hvert fald i de perioder de var gode. Venstrekanten Younes (jeg kan ikke huske stavemåden) var vild med sine små, tætte driblinger.

Det bliver en katastrofe med Okore, tror jeg. Det er slet ikke hans kamp, og uden Zanka til at vejlede og råbe, ser det mørkt ud.

Det er dog alligevel fedt, at man kan tillade sig at være en smule ærgerlig og skuffet over en etmålssejr hjemme mod Ajax i Øvropa leagues ottendedelsfinale.
fck-medløber.
annonce