Jeg har heller ikke nogen god fornemmelse om FCK-kampen. Jeg tror under ingen omstændigheder, at Brøndby går ubesejret igennem resten af slutspillet, og jeg tror, at de første point bliver sat til i morgen. FCK er offensivt godt kørende og var bedst mod FCM, indtil de forærede dem det hele, og selvom Brøndby også har været stærke både offensivt og defensivt, så har modstanderne ofte haft chancer, de bare har brændt, og der er Fischer og Santander nok desværre skarpere. Samtidig kunne det ligne, at FCK forsøger med mere boldstærke spillere på midten, som måske i højere grad formår at spille uden om presset.
Pessimisme til trods (om både kampen i morgen og et muligt mesterskab) tror jeg dog på en god chance for at komme positivt igennem de indbyrdes kampe mod FCM, som jo også lige skal overstå en kamp med flere karantæner mod FCN på udebane. Man skulle tro, at der var chance for pointtab der, omend de sikkert bare puster yderligere til den lurende, kollektive Brøndbydepression.