Topcat:
Schaaf spillede da om nogen frem ad banen i sin tid i Frankfurt. Der var ikke meget med at grave sig ned og satse på at fedte en 0-0´er hjem. En målscore på 56-62 i Schaaf-sæsonen siger vist alt om, hvordan Eintracht spillede.
http://www.bold.dk/fodbold/tyskland/bundesliga/2014-2015/Holdet lå længe til en plads i Europa League, men gik ned mod slutningen, da Alex Meier var skadet. Det kostede masser af mål og en downperiode med vistnok to point i seks kampe. Schaaf røg ud fordi han og den sportslige ledelse ikke var enige om linjen.
Og så er Frankfurt ikke et top 8-mandskab rent økonomisk i bundesligaen. De ligger på en solid midterplacering - temmeligt præcist på en 10.-plads
http://de.statista.com/statistik/daten/studie/192749/umfrage/umsatz-deutscher-bundesligavereine/I øvrigt kan jeg kun bakke Jennings op om, at det bliver en stærk Zweite Liga i den kommende sæson. Men jeg ser Stuttgart som det hold, der har størst potentiale til at rykke op, mens Hannover efter flere års fejltagelser og interne magtkampe har brug for længere tid til at komme ovenpå igen. Spørgsmålet bliver også, hvor længe præsident Martin Kind har mod på at fortsætte. Oprindeligt var Jörg Schmadtke kørt i stilling til at skulle overtage hans post, men han smuttede til Köln og siden har klubben taget den ene forkerte sportslige beslutning efter den anden.
Jeg spår, at Karlsruhe og Kaiserslautern helt sikkert har mod på mere end blødt brød i den næstbedste række. St. Pauli var også stærke i denne sæson, selv om de havde flere svipsere og man skal heller ikke underkende hvad Fortuna Düsseldorf måske kan byde ind med efter en svag sæson.
Sechzig har som altid ikke styr på ret meget, men kan die Löwen for en gangs skyld indløse deres potentiale kan de også blande sig, lige som man i min optik heller ikke må underkende Dynamo Dresden, der var en aldeles suveræn oprykker fra Dritte Liga.
Og så plejer der jo i hver eneste sæson at være en overraskelse. Det kunne være, den kommer fra Braunschweig, selv om de står til at miste træner Torsten Lieberknecht, der har været i en langvarig flirt med Werder Bremen. Greuther Fürth og Union Berlin kan også sagtens være et par af de hold, der som outsidere ryger med i toppen.
Jeg glæder mig allerede til august, når sæsonen begynder igen!