Du svarer på indlægget:
@ Øshv

Du har slettet din bruger, hvilket jeg synes er en skam. Det føles nok lidt hårdt her i starten, men sådan er det typisk, når man lige skal føle andre brugere på tænderne. De fleste andre brugere herinde har også haft deres, ahem, skærmysler og skænderier på forskellige tidspunkter.

Jeg påstår ikke at det er svaret på alt? Men at det måske kan give et indblik i held/uheld. Og udfra hvad data kan vise, så mener jeg ikke at der er noget der giver en indikation på at vi har været mere heldige end andre hold. Giver det et fuldstændig reelt billede, nej selvfølgelig ikke. Det har jeg aldrig haft som bagtanke.

Så kommer vi lidt videre. Jeg tror ikke, vi kommer helt i mål, for jeg er grundlæggende uenig i præmissen, og det er næppe en diskussion, nogen rent faktisk er interesserede i, hvordan og hvor meget (eller hvor lidt) xG stats kan bruges til at konkretisere et grundlæggende abstrakt koncept som "held".

Men jeg synes bare personligt at det er let købt at sige at vi har været mere heldige end hvad vi har været i 20 år, baseret på mavefornemmelse. Derfor har jeg forsøgt at bringe data i spil, for at se om de eventuelt kunne underbygge din fornemmelse.

Altså, påstanden er jo let nok at komme med, men det har jo taget omkring 20 år at indsamle de oplevelser, den er baseret på. Det er selvfølgelig muligt, at jeg bare er et skvadderhoved, der godt kan lide synet af min egen tekst, men jeg peger jo netop på bestemte ting, der lige pt sker uden negativt modspil.

Pointen er ikke, at vi scorede et heldigt mål, og så er vi bare heldige. Vi har scoret mange heldige mål gennem årene. Der var en periode, hvor folk med dårlig smag i farver var ved at brække sig over afrettede Frank Lampard mål, hvis jeg ikke husker galt. Men det var heldige mål blandt så mange andre mål. Vi har været meget defensivt standhaftige en del gange gennem Roman-årene, men min erindring er, at vi trods alt også havde offensive våben.

Og det er vel i grunden det, jeg føler, er problemet lige pt. Vi mangler de offensive våben, men den mangel er langt hen ad vejen maskeret af, at vi alligevel scorer lige akkurat nok mål til at vinde kampe, dels fordi vi har scoret nogle heldige mål og dels fordi vi ikke har indkasseret de "uheldige" mål. Vi har ikke foræret dumme straffespark væk og modstandere har ikke hamret ustoppelige skud ind fra distancen.

Nej nej, jeg skriver jo netop at der var elementer af held i den situation, heriblandt en dårlig clearing. Jeg påpeger endda tydeligt at hvis vi kun kigger på Giroud, og ikke de andre omstændigheder (For igen, det er naturligvis heldigt at den clearing ryger ud til vores fordel), så mener jeg ikke at selve aktionen fra Giroud i det moment at han ser chancen blot kan tilskrives held, at den ryger i kassen.

Okay, i så tilfælde overtolkede jeg. Jeg beklager. Jeg er sådan set enig i det hele du skriver her. Det er ikke "kun" held, at Giroud formår at få det saksespark i mål. Det er meget dygtigt gjort.
0