Du svarer på indlægget:
Jeg kan udmærket se argumentet for at betragte en uafgjort som et okay resultat, fordi det i det mindste er et skridt på vejen fremad. Men den vej, vi er ude på, når vi efter 30 måneder under Mou er tilfredse med uafgjort mod Spurs, det virker simpelthen ikke til at være vejen mod at blive verdens bedste hold. Og den mentalitet, Mou inspirerer, når han smiler efter en uafgjort, det er ikke just en vindermentalitet.


Men du har fat i en helt anden problematik. Vi kan hurtigt blive enige om at det ikke er godt nok at vi er på det her stadie, 30 måneder efter Mourinho kom til.

Selvfølgelig skal der være en vindermentalitet, men sæsonstarten har bare været så absurd, at man bliver nødt til at tage små skridt. Og det mener Mourinho uafgjort mod spurs er (og jeg er iøvrigt enig).

Mourinho gør efter min overbevisning det der er rigtigt i situationen. Vi kan dog også blive enige om at det er ham selv der har sat os i den situation og det er ikke godt nok. Men mener at det korrekt i forhold til at komme ud af den igen.

Hvis du kalder sidste sæson for en sprint, så tror jeg ikke, vi er helt enige om, hvad udtrykket betyder.

Holdet med Matic-Cesc på midten og Costa som spids scorede voldsomme to ligamål mere end "little horses" holdet med Ramires-Lampard på midten og Torres som spids. Er det i dine øjne en sprint? Der var vist snarere tale om, at vi stavrede forsigtigt rundt og første gang babyen faldt på røven, så gik han tilbage til at kravle igen. Og fordi alle andre havde travlt med at pille sig i navlen, så endte babyen i skildpadde-tempo med at vinde ligaen.


At vinde Premier League er en sprint, ja. Og det blev endda gjort med det Barca tosserne vil kalde nogenlunde seværdig fodbold, i den første del af den sæson.

0