Du svarer på indlægget:
Så han vil fungere bedst med en rigtig playmaker ved siden? Kunne man forestille sig at det ville være Willian på den rolle, eller Hazard for den sags skyld?

Jeg tror ikke, der er tvivl om, at Bailey fungerer bedre med en rigtig playmaker til at styre flowet. Det er, i mine øjne, slet ikke den rolle, Bailey skal have. Han er en løber, ikke en boldspiller, hvis det giver mening.

Det her kan hurtigt blive noget fredags-filosofisk, men i mine øjne er der to hovedtyper blandt offensive spillere, dem som løber med bolden og dem som spiller bolden. Det er meget brede kategorier, og selvfølgelig er der løbere som også spiller bolden og der er boldspillere som også løber med bolden.

Men i grove træk, så er Bailey typemæssigt mere Robben end Ribery, mere Pedro end Oscar. Han er ham som løber med bolden, ikke ham som ser en løber og spiller bolden til løberen. Hazard kan spotte en løber og på en god dag ramme ham, Willi kan spotte en løber og på en god dag forsøger han at ramme ham med det samme i stedet for at bævre over det i 2-3 sekunder.

Hvis vi tænker tilbage på de "glade" Mou-dage, hvor vi nogle gange spillede med en offensiv kæde bestående af Cesc, Oscar, Willi, Hazard bag en ensom angriber, så er Bailey rimeligvis den type, der skulle være brugt i stedet for en af Oscar og Willi, for at skabe balance i tingene.

Jeg kan forstå, at jeg var den eneste med tanken, men det er forståeligt efter jeres kommentarer.

Altså, jeg kan i princippet godt forstå tanken, for Blanc har jo ikke rigtigt dundrende katastrofer på CV´et og han er ledig. Der er da også dårligere muligheder end Blanc, men hans historik giver mig bare ikke rigtigt tiltro til, at han er manden, der tager et økonomisk underlegent Chelsea og viser Pep og Mou hvor skabet skal stå.

Han havde tre gode år i Bordeaux, før PSG overtog ligaen fuldstændigt, så blev han landstræner i 2010, stoppede efter EM 2012, holdt fri i et år, og blev så PSG manager fra 2013 frem til 2016, og så har han ikke lavet noget siden.

Der er afgjort dårligere løsninger, men det er bare lidt som hvis vi gik efter fx Fellaini til at forstærke vores midtbane. Man håber jo på lidt mere end blot "kan løse en opgave" og "ikke den værst tænkelige løsning".
0