Du svarer på indlægget:
Det er helt bestemt store summer, der er blevet brugt i dette vindue. Og det er også summer der umuligt kan tjenes ind på salg. Lige angående Azpi så var det højest nødvendigt at få en ny højreback. At ikke benytte penge på en højreback havde været at skyde sig selv i foden.

Chelsea har brugt rigtig mange penge, men det er efterhånden også lang tid siden at så store summer er blevet brugt (med undtagelse af Torres). For at spille med om titlen har det være nødvendigt at hente spillere ind, specielt nu da så mange spillere har forladt klubben. Hazard var en nødvendighed, en ny stjerne der kan lave noget på egen hånd samt forhåbentlig fodre Torres. Oscar kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvis han slår igennem og lever op til hans store potentiale, så har det været et genialt indkøb - hvor nødvendigt det har været for at styrke førsteholdet lige nu og her, det er en helt anden sag.

Jeg tror Chelsea er ivrige efter at sælge, her tænker jeg specifikt på Benayoun og Malouda, men jeg tror desværre ikke interessen er særlig stor for dem - for de størrelse klubber der er interesserede i dem kan på ingen måde betale deres løn. Og uanset hvad så vil salg af disse to nok kun indtjene en brøkdel af indkøbende.

Nu må vi se om Moses går igennem (hvilket han nok gør) og så regner jeg da også kraftigt med, at det var det sidste indkøb.

Chelsea tjener det nok ikke ind på salg af spillere, men sportslig succes er en nødvendighed, dermed har nye ansigter været en nødvendighed (med alt respekt for vores CL succes sidste sæson, så tror jeg ikke det kan gentages). Så må vi håbe at de ved hvad de gør, og der tjenes penge på andre måder.
0