Hvis det bunder i at du bare er træt af at der er en del negativt omkring holdet kan det da godt forklare en modreaktion. Men du kan vel godt se min pointe!?
Det er egentligt meget godt ramt, Geddar. Cuadrado fik endda en halv time, hvilket også er en del. Ligeledes var jeg glad for at se Remy i startopstillingen, så det er ikke ligefrem fordi den højrekantsplads gik "til spilde".
Spørgsmålet er blandt andet, om Mourinho går for meget op i kampen til at skifte et halvt hold ud med reserver, siden Cuadrado ikke starter inde. Jeg ved ikke om det er den professionelle vindermentalitet der spiller ind eller om det er hans respekt for at alle PrL-kampe er lige, selvom WBA heller ikke har noget at spille for.
Vi har i Chelsea de sidste sæsoner sukket efter at se noget egen avl få succesoplevelser på førsteholdet og alene det at RLC starter inde, er en succes i sig selv. At Ake samtidigt får spilletid og Izzy får debut, er jo bare endnu bedre. Set i det lys, er det uendeligt federe at se de 3 få hhv. en plads i startopstillingen, spilletid og debut, end det er at se Cuadrado i halvanden time, frem for en halv.
Jeg kan ikke forsøge så meget mere på at rationalisere tankegangen bag at Cuadrado ikke starter inde, for den er svær at se. Som det sidste jeg kan sige, er det måske fordi Mourinho ikke mener at han vil få nært lige så meget ud af de sidste 2 kampe, som de unge vil. Der er ingen der bliver "spillet ind" de sidste 2 kampe inden sommerferien og integreringen af Cuadrado skal måske hellere ske hen over sommerferien, hvorfor de sidste kampe og sidste minutter måske bedre er brugt på en Remy der har været skadet og ungdomsspillere der skal have blod på tanden.
Jeg ved det ikke, men det var et forsøg på at komme med en forklaring. Håber det giver mening. Jeg er heller ikke så irriteret i dag over den eledinge holdindsats i dag, som jeg var igår.