Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af BM
Kan se at vi har valgt at forlænge Cahills kontrakt med 4 år. Ved ikke hvor smart det er, for at være ærlig.
Skrevet af Cfever
Kan se at vi har valgt at forlænge Cahills kontrakt med 4 år. Ved ikke hvor smart det er, for at være ærlig.


Den er dog ikke blevet forlænget med 4 år, men med 3 år (Hans nuværende kontrakt udløber så vidt jeg ved til sommer og han er blevet forlænget til sommeren 2019). Spørgsmålet er nærmere hvorfor det lige netop er en kontraktforlængelse med Cahill, hvor man går på kompromis med at man ikke tilbyder spillere der er 30+ en forlængelse på mere end et år.
We know what we are
Skrevet af Zola
Jeg tænker, det spiller en rolle, at han er englænder.
L’enfer, c’est les autres!
Skrevet af maarkap
Han bliver først 30 om 16 dage ;)
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af JCech
Spørgsmålet er så, om man forventer at AC kommer til at spille en rolle med hans præstationer i Gladbach in mente, eller om man stadig vil forsøge at jagte Stones, nu hvor kaptajnen nærmer sig pensionsalderen. Hvis AC fortsætter sin fine form, og måske får et år ekstra i Tyskland, er det måske ikke engang nødvendigt at gå efter Stones.
Thank you, José.
Skrevet af Cfever
Han bliver først 30 om 16 dage ;)


Den er jeg med på, men han ville være fyldt 30 inden hans nuværende kontrakt udløb. Lidt spøjst at finde "smuthuller" i regler man selv har opstillet internt i klubben, kan godt være det bare er mig, der finder det underligt.
We know what we are
Skrevet af chrmik
Så gik keglerne i selvsving ...
Fantastisk.

Det giver vel meget fin mening med forlængelsen af Cahill da JT med stor sandsynlighed ikke holder mere end denne sæson. Jeg er ikke så sikker på AC kommer tilbage til broen lige med det første og mon ikke det er en god beslutning at lade ham få fast spilletid en sæson mere end den nuværende.

Argumentet med at sælge PrL/CHL er langt ude i min optik, det ville være en falliterklæring af de helt store og en understregning af den amatøragtige tilstand som andre klubber tidligere har stået for ... jeg håber på den slags er bandlyst i en seriøs klub!
1905-1955-1965-1970-1971-1997-1998-2000-2005-2006-2007-2009-2010-2012-2013-2015 “There is no pressure at the top. The pressure’s being second or third”. Stupidity most often arrives when someone tries to be a full-blown prick ...
Skrevet af JCech
Jeg er ikke så sikker på AC kommer tilbage til broen lige med det første og mon ikke det er en god beslutning at lade ham få fast spilletid en sæson mere end den nuværende.

Jeg skrev netop også "en sæson mere i Tyskland", fordi han næppe er klar til førsteholdet efter denne. Men hvem ved, jeg havde personligt ikke troet, han ville klare det så godt, og da slet ikke på et hold som Gladbach, som jeg så som værende et lidt for ambitiøst klubvalg. En sæson mere i Tyskland eller England ville muligvis være nok, såfremt han fortsætter sin udvikling.
Thank you, José.
Skrevet af BM
Så gik keglerne i selvsving ...


Keglerne?
Skrevet af Kemosabe
Black Spider;

Ja, det er meget ærgerligt når man går glip af en spiller som fx Paul Pogba. For hver Paul Pogba er der dog, som du selv er inde på, kaskader af spillere, som er blevet udråbt til at være det helt store, men som af forskellige årsager aldrig helt slår til. Måske lægger det en dæmper på ærgerrigheden hos enkelte, når man allerede er på +30k om ugen inden man har spillet en eneste kamp på førsteholdet? Hyppige udskiftninger af managers er måske ikke nødvendigvis et enormt problem, men det hjælper øjensynlig ikke spillere, som ellers så småt har vundet trænerens tillid (McEachran efter Ancelottis fyring, Sturridge efter Villas Boas´s). Det er tydeligt at Jose aldrig bliver en mand, der deler rundhåndet ud af spilletid til ungdomsspillerne, men alligevel er alderen tilsyneladende ikke det væsentlige for ham, eftersom fx Zouma og Kennedy (som jeg ikke engang synes er god) får lov. Det er nok nærmere mentaliteten, han ikke er tilfreds med.

Anyway, jeg forstår at man undrer sig over, at der ikke blev givet lidt flere chancer i de "gratis" kampe i sidste sæson, og selv da kan man måske argumentere for fornuften i at give spilletid til breddespillere istedet, men at man ikke tager mange chancer med ungdomsspillerne i den nedsmeltning af en sæsonstart vi har haft, kan jeg nu godt forstå.
Skrevet af Black Spider
For hver Paul Pogba er der dog, som du selv er inde på, kaskader af spillere, som er blevet udråbt til at være det helt store, men som af forskellige årsager aldrig helt slår til.

Og det er selvfølgelig et fremragende argument for helt at undlade at kigge efter diamanter, at de fleste sten ikke er diamanter? Som sagt, én spiller kan ende med at give Man Utd et opportunity cost på en milliard.

Skal vi kigge i forhold til os, så havde vi Bertrand, som vi solgte for småpenge. I stedet har vi brugt halvseriøse beløb på Luis og Baba og ingen af dem har egentlig været bedre end Bertrand har for Southampton. Hvor mange penge har vi mistet på det? Lukaku ville rimeligvis være førstevalget for os lige for tiden. I stedet har vi forsøgt med velbetalt vraggods som backup for Costa.

Hvor mange flere historier tror du, vi kommer til at have med samme tema, når landets måske bedste talentfabrik udelukkende producerer til andre klubber?

Det er tydeligt at Jose aldrig bliver en mand, der deler rundhåndet ud af spilletid til ungdomsspillerne, men alligevel er alderen tilsyneladende ikke det væsentlige for ham, eftersom fx Zouma og Kennedy (som jeg ikke engang synes er god) får lov.

Det kan godt være et spørgsmål om mentalitet. Så bliver spørgsmålet bare, om vi er tilfredse med voldsomt godt betalt manager, der i stedet for at arbejde med vores potentielle guldkorn blot bliver fornærmet over, at de ikke allerede har den rigtige mentalitet, og så vælger at sparke dem ud?

Uanset hvad du finder af gode undskyldninger for ikke at bruge dem til noget, så bliver vi stadigvæk ramt af et rimeligt seriøst opportunity cost hver gang Mou rynker på næsen og sparker en Lukaku, en De Bruyne, en RLC eller en Musonda ud. Nå ja, eller en Bertrand.

Det er fint nok, at Mou har nogle personlige kriterier, der har mere med personlighed end med potentielle evner at gøre, men hvis det betyder, at vi smider utallige millioner ud på unødvendige indkøb, mens andre hold for små penge kan anskaffe sig kæmpetalenter, som vi har gjort 75% af forarbejdet med, så har vi jo stadigvæk et problem af de større.
Skrevet af Kemosabe
Jeg ved ikke, om jeg synes at Lukaku og Kevin de Bruyne kan bruges som eksempler på "talenter" som vi er gået glip af. De var vel begge længere i udviklingen end "talent" og, vigtigst, forlangte mere spilletid end Jose kunne garantere.

Hvis vi skulle have beholdt Kevin de Bruyne, ville Oscar eller Hazard (for man ville næppe undvære Willian og spille Hazard-Oscar-de Bruyne da de Bruyne er en større slacker defensivt end Hazard) måske være presset ud i stedet. Det er jo i sagens natur svært at spå om, men spilletids-regnskabet er jo et nulsums-spil. Joses forventning er tydeligvis, at alle står til rådighed og er villige til at gribe chancen, når de får den, også selvom der er langt imellem. Lukaku bad jo selv om at blive blive udlejet i første omgang, og havde ikke mod på at konkurrere med Fernando jeg-NÆGTER-at-lave-mål Torres et al om spilletid.

Bertrand har jeg altid syntes var god nok, så ham er jeg bestemt ærgerlig over at have mistet og tildels forundret over, at han ikke for alvor faldt i Joses smag. Specielt når nu den gode Baba jo ser ud til at være sluppet af sted med en værre røverhistorie om, at han er en rigtig ørn til at spille fodbold.
Skrevet af Black Spider
De Bruyne var da bestemt et talent, da vi købte ham, og han var vel trods alt også først lige brudt igennem, da Mou forkastede ham til førsteholdet. Jeg ved ikke, om vi kunne have fået det til at fungere i kombination med resten af de offensive folk, men jeg er til gengæld ret sikker på, at Mou ikke gjorde forsøget. Det er de sikkert glade for i City.

Hvad angår Lukaku, så havde han allerede prøvet at sidde et helt år og kigge ud i luften. Selvfølgelig havde han ikke lyst til at gøre det igen. Det er Mous opgave at gøre holdet så stærkt som muligt, og Mou valgte at hvis Lukaku ikke var villig til at være fjerdevalg bag en masse elendige angribere og håbe på et mirakel så måtte Lukaku ud. Mou kunne have gjort en indsats for at holde på Lukaku. Det gjorde han ikke. Det er de sikkert ikke kede af i Everton.

Bertrand er samme historie. Mou kunne sikkert godt have snakket ham til at blive, men det gad Mou ikke. Altså smuttede han, og det græder de nok ikke over i Southampton.

Til gengæld har vi brugt formuer på Salah, Cuadrado, Cesc, Falcao, Drogba, Costa, Luis og Baba. Det har alt sammen været op til Mou og netto-resultatet er vist, at det både har svækket os og kostet os penge. Alt sommen fordi Mou fokuserede på "mentalitet" frem for potentiel kvalitet.

Hvis vi skulle have beholdt Kevin de Bruyne, ville Oscar eller Hazard (for man ville næppe undvære Willian og spille Hazard-Oscar-de Bruyne da de Bruyne er en større slacker defensivt end Hazard) måske være presset ud i stedet.

Lige nu spiller vi med Cesc på den centrale midtbane. Jeg kan ikke rigtigt se den store defensive forskel på Haz-Oscar-De Bruyne i forhold til Haz-Oscar-Cesc.

Hvis vi havde holdt på De Bruyne, så ville vi dog rimeligvis ikke have købt Cesc, og så havde vi nok haft betydeligt færre midtbaneproblemer i dag. Willian ville have været utility-spiller eller han ville være rykket ned som central midt i stedet for Ramires.

Helt ærligt, jeg kan ikke se nogen downside i forhold til det vi oplever nu, hvor vores midtbane er lavet af papir og kun hænger sammen når vores kæde af offensive spillere bruger hovedparten af deres energi på at holde midtbanen, hvilket selvfølgelig ikke giver mere overskud i offensiven.
Skrevet af Black Spider
og havde ikke mod på at konkurrere med Fernando jeg-NÆGTER-at-lave-mål Torres et al om spilletid.

Det er faktisk lidt sjovt, for forskellen på Rampard + Torres og Cesc-Matic + Costa var voldsomme to mål i ligaen. Og når vi antageligt er enige om, at Rampard var en dårlig midtbane og Torres var en dårlig angriber og spillet i første sæson generelt var dårligt, hvordan pokker kan vi så sætte en god angriber ind samt en fremragende playmaker og en meget bedre skraldemand, og så alligevel kun ende med +2 mål?


Skrevet af Kemosabe
Ha ha, jeg har ikke regnet sammen på den måde, men du har ret i at det er lidt overraskende. En del af svaret ligger vel gemt i den generelle form-nedgang hos især Fabregas og delvise tilbagevenden til en slags ´safety-first approach´ for at fedte PL-titlen i land, som vi praktiserede post-december i sidste sæson.

Sagt lidt simpelt kan man måske argumentere for, at den vigtigste evne et hold skal besidde er evnen til at lave mål, når man pinedød skal bruge et mål, for at få 3 eller 1 point ud af kampen, hvilket ikke nødvendigvis bonner ud i det totale antal mål i sæsonen. Det kunne vi ikke lige så tit med Nando på toppen, er ihvertfald min fornemmelse.

Edit: At vi slet ikke skaber chancer nok generelt, kan vi hurtigt blive enige om. Måske er det i virkeligheden Costa, som er den aller-største forskel på sidste efterårs gode spil og dette efterårs rædsomme form.
Skrevet af Fribytter
Er det ikke lidt af en tilsnigelse at se De Bruyne og Lukaku som resultater af CFC´s talentudvikling? Det er da nærmere god rekruttering og et godt netværk, der har forløst deres talent. Ikke CFC´s talentudvikling.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Kemosabe
Jo, naturligvis. Jeg tror heller ikke, at nogen forsøger at stemple dem som ´Chelsea-produkter´. Diskussionen går vel mere på, om de havde fået en fair chance eller ej.
Skrevet af Fribytter
Men de blev da kaldt talenter i forlængelse af en diskussion om chancen for at finde og udvikle en ny Pogba. Anyways, jeg tror, Lukaku og De Bruynes manglende chancer bunder i præcis de samme årsager som Mata, Luiz, Luis og Cuadrados manglende chancer.

Problemerne med at integrere akademispillere på førsteholdet er nogle andre, selvom de givetvis også har noget at gøre med Mourinho.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Lynild
Anyways, jeg tror, Lukaku og De Bruynes manglende chancer bunder i præcis de samme årsager som Mata, Luiz, Luis og Cuadrados manglende chancer.


Men Fribytter, har du ikke set kampene!?? Du mangler indsigt!!! Direct impact, ffs.
Skrevet af chrmik
@Lynild

Hvad er planen med dine halv stupide indlæg i denne klubtråd?
Er det ikke nok at du fremturer i jeres egen klubtråd?

Stop nu venligst den idiotiske fremtræden som kun fordrer mudderkastning eller gør det i mindste et andet sted blandt ligestillede.
1905-1955-1965-1970-1971-1997-1998-2000-2005-2006-2007-2009-2010-2012-2013-2015 “There is no pressure at the top. The pressure’s being second or third”. Stupidity most often arrives when someone tries to be a full-blown prick ...
annonce
0