Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af aagaard2
Jeg er helt enig BS. Det er kun positivt, hvis Conte har spottet, at Willian ikke er det naturlige valg til en højrekant. Skal vi død og pine benytte ham, så tror jeg vi får mere ud af ham i en central rolle på banen - hvor hans "tage-tempo-ud-af-spillet" og "stå-stille-med-bolden" spil ikke er ligeså ødelæggende, som det er på en kant position.

Men jeg forstår godt, at du gerne vil vente et år og jeg tror også det er det der kommer til at ske. Jeg lægger ikke meget i Mahrez rygterne. For ikke nok med de spillere du nævner, så har Conte også udtalt at Cuadrado er Chelsea spiller i næste sæson, hvilket kan anses som en ny tilgang til højrekanten. Så selvom han bliver bandet og svovlet langt væk her på forum, så tror jeg vi skal regne med at se ham få spilletid i næste sæson.

Så med mindre der allerede er en reunion aftale på plads med Barcelona og Pedro, så tror jeg ikke på at der hentes nyt ind til kanten.

Turan er jeg ikke i stand til at udtale mig om. Har stort set aldrig set ham spille.

På Costa siden er jeg også rørende enig. Jeg er træt af Costa og så har jeg altid haft en forkærlighed for Lukaku, dette spiller måske ind på min objektivitet ift. ham. Men jeg vil mægtig gerne se ham i Chelsea trøjen igen, ingen tvivl om det (han tæller vel også som engelsk HG?)

Edit: Skulle vi hente en ind til en kant skulle det være ham Gabriel Barbosa der også går rygter om (under hans mindre heldige kælenavn Gabigol, hvilket lyder som en eller anden trold fra et disney eventyr). Jeg skal ikke blære mig med at have set meget brasiliensk fodbold, men skal man tro folk så er han den næste Neymar? Det er altid spændende at hente unge spillere fra Brasilien. Og så er han en vanvittig skarpretter i mit FM spil, hvor han desværre spiller for Juventus og ikke mit Chelsea. What not to like..
Skrevet af Black Spider
@ Bræt

Jeg er ikke uenig i en del af dine betragtninger omkring "vores 4-2-3-1". Men en af de ting, jeg virkelig er uenig i, er at vi skal til at skifte til en ny formation for at spille anderledes. 4-2-3-1 er meget fleksibel og giver god balance, og vi kan sagtens spille anderledes selv om vi holder os til 4-2-3-1.

Dybest set bruger vi fem midtbanespillere. To af dem er kanter, to af dem er "arbejdere", og en af dem er en offensiv midt. Altså dybest set 4-5-1. Det samme som Morten Olsens såkaldte 4-3-3 på landsholdet. Men hvad sker der, hvis man bruger en mere aggressiv type som offensiv midt og beder ham om at løbe ind i feltet og støtte midterangriberen, samtidigt med at vi bruger retvente kanter? Så har vi dybest set en 4-4-1-1 / 4-4-2 tilgang.

Omvendt kan man også bruge en lidt mere midtbane-agtig type på tieren, fx Willi eller Cesc, og så bede vedkommende om at have meget fokus på at støtte den centrale midtbane. Dernæst kan man bruge aggressive kanter, og bede dem om at have fokus på også at komme ind i feltet. Og så kan man pludselig kalde det for en 4-3-3.

Og det kan selvfølgelig kombineres yderligere på kryds og tværs. Problemet for os har været en kombination af, at ingen løber uden bold og at vi ofte har fire spilskabere, som alle foretrækker at være bag bolden, og kun én løber foran bolden. Disse to problemer kan begge løses ganske nemt uden at gå væk fra 4-2-3-1 skabelonen.

Angående 4-4-2
Det er korrekt, at den dækker banens bredde ret godt. Næsten for godt. Med de rigtige typer er der konstant pres på feltet og ja, der er samtidigt nok bredde til at strække modstanderne. Men det betyder også, at vores spillere bliver en anelse isolerede.

Der er kun to folk på den centrale midtbane, så en modstander i en 4-3-3 (eller 3-5-2) vil have et numerisk overtal, og det er ret svært at løse. De hold, som klarer det, gør det vist generelt ved at have to skraldemandsagtige typer centralt og så skide hul i, at de har det lidt svært i den etablerede offensiv. Det har vi set være tilfældet for både Leicester og Atletico.

Dertil kommer, at klassiske kantspillere, som bare sniffer kridt gennem 90 minutter, mere eller mindre er uddøde. Det de bidrager med er simpelthen ikke effektivt nok. De kan ikke bare løbe mod baglinjen og hælde det ene efter det andet efter det fjortende indlæg ind efter et par angribere, som er pakket alt for godt ind, til at kunne gøre noget med de indlæg.

Med andre ord, kanterne skal kunne løbe ind i feltet og være måltrusler, for ellers bliver offensiven alt for nem at læse og sabotere. Og hvis kanterne alligevel skal kunne presse ind centralt, kunne vi så ikke næsten lige så godt lade dem gøre det på skift og så spare en af midterangriberne væk? Og så er vi pludselig tilbage i en 4-3-3.

Men med det sagt, så har jeg ikke så meget imod en 4-4-2, hvis ellers vi kan få det til at fungere uden at blive til et af de der elendige kontra-hold, der simpelthen ikke vil skabe en kamp, og hvor man roligt kan smide penge på en 0-0, hvis modstanderen står dybt.

Angående 3-5-2
Spiller vi 3-3-4 / 3-5-2 / 5-3-2 så har vi i mine øjne et lidt mere rigidt system, i og med at vi hele tiden skal have for øje at få det elendige 3-back forsvar til at fungere. Det betyder tre midterforsvarere som har den nødvendige dynamik til at dække banens bredde når wingbackerne er fremme, og dertil to wingbacker som virkelig ved hvornår de skal angribe og hvornår de skal forsvare, og som er effektive til begge dele.

Og det betyder med andre ord fem forsvarsspillere. Dertil kommer, at den centrale midtbane også skal have mindst én skraldemand, for ikke at blive spillet tynd. Så er vi oppe på seks forsvarsspillere. Det efterlader blot fire offensive spillere, hvoraf to skal være midtbanetyper.

Så kan man snakke om at bruge kantspillere som wingbacks, men det er i mine øjne noget sludder. Wingbacks skal kunne fungere som backs, for ellers er kanterne fuldstændigt åbne. Dermed er kantspillere ikke en mulighed. Hazard, Kenedy, Pedro, Traore, Musonda, eventuelt Gabigol... Det dur ikke. De skal så alle sammen ind og kæmpe om pladsene som central angriber. Og det dur heller ikke.
Skrevet af Brætmand
Rygter om at vi er ude efter Marco Parolo (ikke Marco Polo) fra Lazio.

En spiller som på profilen passer Conte´s stil rigtig godt med hans gode boks-til-boks evner og et formidabelt langskud. God fysik og med højde på 1.86 m også evnen til at kunne stå imod defensivt. Hårdt arbejdende.

Det eneste der taler meget imod ham er hans alder (31). Men jeg har efterhånden overgivet mig og stoler fuldt ud på at Conte ved hvad han vil have og hvis det er en 31 årig så må det være sådan.

Candreva nævnes stadig med Chelsea og Inter som favoritter. Med Cuadrados tilbagevenden ser det dog usandsynligt ud med Candreva, men vil Cuadrado blive solgt åbner det op for et køb af Candreva.

2 spillere der var rigtig gode under EM og faste startere under Conte.


BS

Jeg vender tilbage med et svar til din analyse senere!
Skrevet af Black Spider
@ Aagaard

Jeg er sådan set rørende enig med det meste. Jo, jeg glemte Cuad, for han er selvfølgelig nok også en af dem, som i det mindste burde få muligheden for at vise, at han er værd at satse på. Jeg tror ikke han kan, men hvem ved.

Og jo, Lukaku er HG i engelsk fodbold, i hvert fald så længe UK stadigvæk bruger de eksisterende HG regler. Hvem ved hvad der sker når Brexit blivre udmøntet?

Og ja, Gabriel-fyren skulle også være ret god og igen et fornuftigt bud på enten en kantspiller eller en hængende angriber, men det jeg har hørt om ham, så er han mere Suarez end Neymar, dog til dato uden at udvise gnaver-DNA.
Skrevet af Black Spider
@ Bræt

Kraftige rygter om at vi er ude efter Marco Parolo (ikke Marco Polo) fra Lazio.

En spiller som på profilen passer Conte´s stil rigtig godt med hans gode boks-til-boks evner og et formidabelt langskud. God fysik og med højde på 1.86 m også evnen til at kunne stå imod defensivt. Hårdt arbejdende..

Formidabelt langskud, ligefrem? Han har scoret tre mål gennem hele sæsonen, så en god bokx-til-boks spiller med et formidabelt langskud er måske at stramme beskrivelsen en anelse.

Jeg har dog ikke set ham spille, så hvad ved jeg. Men umiddelbart er jeg en anelse skeptisk hvad angår hvad der langt hen ad vejen virker som en 31-årig discount-udgave af Matic fra Serie A. :-)

Jeg vender tilbage med et svar til din analyse senere!

Det er helt okay. Bare skriv engang når det passer ind.
Skrevet af Geddar , moderator
Han har ganske rigtigt et glimrende skud fra distancen. Den slags er sgu lidt svært at vurdere blot ved at se på det samlede antal mål. Så mange mål scores der generelt ikke fra distancen. Og nej, han er ikke en discount-Matic. Han er mere en arbejdsom 8´er.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Black Spider
Han har ganske rigtigt et glimrende skud fra distancen. Den slags er sgu lidt svært at vurdere blot ved at se på det samlede antal mål. Så mange mål scores der generelt ikke fra distancen.

Jeg er enig, men hvordan kommer vi så frem til, at en given spiller har et "glimrende" skud fra distancen? Enten er det målfarligt når han skyder fra distancen eller også er det ikke, og hvis han scorer to mål om året på det, så er det vel noget af en tilnærmelse at kalde det målfarligt?

Og nej, han er ikke en discount-Matic. Han er mere en arbejdsom 8´er.

"Arbejdsom 8´er" var vel egentlig også det, vi i udgangspunktet kunne have brugt som beskrivelse for Matic, i det mindste indtil sidste sæson skete.

Men hvis du siger, at Parolo faktisk er god begge veje, så tager jeg dit ord for det, også selv om han havde en dårligere afleveringsprocent sidste sæson end Oscar.
Skrevet af Geddar , moderator
"Jeg er enig, men hvordan kommer vi så frem til, at en given spiller har et "glimrende" skud fra distancen?"

Det hjælper altid at se dem spille. Alternativt kan du gå ind og finde heatmaps, der vel er en fin indikator for rollen.

""Arbejdsom 8´er" var vel egentlig også det, vi i udgangspunktet kunne have brugt som beskrivelse for Matic, i det mindste indtil sidste sæson skete. "

Jeg vil nu absolut mene han var 6´er i sin gennembrudssæson.

Parolo er udmærket. Som breddespiller vil han være en fin løsning. Men jeg tror ikke han løfter holdet nævneværdigt. Men i bund og grund handler det vel og hvilket system Conte vil bruge og hvor mange salg der kommer. I argumenterer jo selv for flere afgange fra den centrale midtbane. I så fald kan i hurtigt komme i underskud på den centrale midtbane.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Black Spider
Det hjælper altid at se dem spille. Alternativt kan du gå ind og finde heatmaps, der vel er en fin indikator for rollen.

I forhold til at være 8´er så kunne jeg sikkert godt finde heatmaps, men det fortæller mig jo ikke ret meget om, hvad han kan på bolden. Og i forbindelse med om hans spark er glimrende, så hjælper det jo ikke det fjerneste.

Som sagt, enten scorer man på skud fra distancen eller også gør man ikke. Og hvis man ikke scorer på de skud, hvad betyder det så egentlig at have et "glimrende" skud fra distancen?

Jeg vil nu absolut mene han var 6´er i sin gennembrudssæson.

Det er ikke umuligt, at min definition af 6´er og 8´er halter, men som jeg ser det, så er en 6´er en dedikeret defensiv midt, som bliver tilbage og som primært laver kortest mulige aflevering til nærmeste boldsikre medspiller. Tænk Kvist på landsholdet eller for den sags skyld Mikel for Chelsea.

En 8´er er tovejs-spiller, som slider i defensiven, men som også kommer med frem og støtter angrebet.

Og det der gjorde Matic fremragende var jo netop, at han leverede den defensive indsats og samtidigt kunne skubbe med frem og deltage i pasningsspillet, lave raids frem i banen, og generelt slå nogle ganske anstændige afleveringer.

Eller sagt på en anden måde, hvis du mener, at Kante leverer lige så meget offensivt som Matic gjorde i slutningen af 13-14 og i 14-15, så er jeg nok ikke helt enig.

Parolo er udmærket. Som breddespiller vil han være en fin løsning. Men jeg tror ikke han løfter holdet nævneværdigt. Men i bund og grund handler det vel og hvilket system Conte vil bruge og hvor mange salg der kommer. I argumenterer jo selv for flere afgange fra den centrale midtbane. I så fald kan i hurtigt komme i underskud på den centrale midtbane.

Sandt nok. Hvis Matic er på vej til Juve og Mikel er på vej ud på røv og albuer, så er bliver det lidt sparsomt med de erfarne kræfter. Ud over Cesc, selvfølgelig, som dog også så småt begynder at blive rygtet væk.
Skrevet af Brætmand
@ BS

Det er rigtigt at Parolo ´kun´ lavede 3 mål i Serie A sidste sæson. Tilgengæld lavede han 4 i 10 kampe i EL. Sæsonen før det lavede han 10 mål i Serie A.

Lazio har været enormt svingende i sidste sæson og mange af klubbens bærende spillere har derfor også været svingende, herunder Parolo selvfølgelig.
Han er dog en som Geddar siger, en ´rigtig´ 8´er som er en god gammeldags boks-til-boks spiller. Han slår nogle gode afleveringer og er generelt dygtig til at sprede spillet ud. Han er selvfølgelig ikke verdensklasse, men dog en meget stabil spiller som jeg godt kan se på holdet fremfor Mikel, f.eks. Vi har brug for, som vi diskuterede tidligere før Conte´s ankomst, flere boks-til-boks typer og her passer Kante & Parolo ind. Derudover tror jeg ikke han koster alverden med hans alder taget i betragtning, men man ved jo aldrig med de sindssyge klubejere i Italien.

Kan vi hente ham for max 150 mio kr og øge vores bredde på midtbanen med en spiller der rent faktisk kan begge veje vil jeg være ganske tilfreds. For min skyld kan Cesc godt pakke sammen og blive solgt videre for at gøre plads til Conte´ typer på midtbanen.

I en 4-4-2 på en midtbane med ham og Kante & en Loftus-Cheek + Chalobah som backups ville jeg ikke være bekymret.
Kan Parolo klare tempoet kan han vel snildt klare 2-3 sæsoner på godt niveau på trods af sin alder, men med hans position i menté, samt spillestil tror jeg ikke han bliver dårligere af at blive et par år ældre, men hvem ved.

Skrevet af Brætmand
@ BS

Problemet med vores 4-2-3-1 er at vores ´kanter´ ikke opfører eller spiller som kanter, men som offensive midtbanespillere. Det bliver for ´crowded´ når Willian, Hazard & Oscar/Cesc alle vil ind og spille småspil inde i midten. Det er der jeg mener vi bliver for forudsigelige. De 2 kanter trækker stort set altid ind og så er det op til Azpi og Ivanovic at gøre banen bred hvilket til dels lykkes for Ivanovic, selvom han ikke besidder et indlæg af klasse. Azpi skal konstant stoppe og trække over til sit højreben (ikke at jeg bebrejder ham) og så dør det alligevel ude på kanten.

Det jeg mener en 4-4-2 vil kunne gøre for os, hvis vi henter nye spillere, er at vores kanter rent faktisk er derude & så gør det mig ikke så meget at de får kridtstreger på fødderne i 90 min, for det fyld der mangler i boksen i en 4-2-3-1 bliver kompenseret, til dels, af den ekstra angriber, samt de to b2b spillere på midten. En 4-4-2 er ikke afhængig af at backs skaber bredden, men det er dog stadig tilladt at komme i overlap og dermed lade kanterne med muligheden for at løbe ind i banen eller spille den videre.
Det fjerner dog, som du siger, den offensive midtbanespiller og giver os istedet 2 arbejdere på midten, men det ser jeg faktisk ikke som det helt store problem. Det er der jeg gerne ser ændringen. Jeg synes vi vil alt for meget gennem midten i form at småpasninger omkring feltet som alt for tit ender ud i en aflevering ind mod keeperen som han enten samler op eller ryger ud til målspark.
Jeg har set utallige gange at Willi, Cesc, Hazard & Oscar står og triller den rundt og alle søger bolden. Vi mangler folk der søger væk, lidt som Pedro begyndte på.

4-4-2 vil selvfølgelig give os en mere ´stram´ formation, men er det så skidt? For mig at se får vi langt bedre organisation mens vi hurtigere kan etablere kontra angreb og få fyldt boksen op på indlæg. Der er selvfølgelig også det problem at mod et 4-3-3 hold mangler overtallet på midtbanen, men det er der jeg enten at angriberne går ned og lukker den defensive midtbanespiller af og lader de 2 centrale overtage deres 10´er & 8´er.

Dertil kommer, at klassiske kantspillere, som bare sniffer kridt gennem 90 minutter, mere eller mindre er uddøde. Det de bidrager med er simpelthen ikke effektivt nok. De kan ikke bare løbe mod baglinjen og hælde det ene efter det andet efter det fjortende indlæg ind efter et par angribere, som er pakket alt for godt ind, til at kunne gøre noget med de indlæg.

Det er her jeg igen må nævne Candreva. Du har helt ret i at der er ganske ganske få klassiske kantspillere tilbage (Jesus Navas?) men Candreva er en af de få. Han passer ind i både 4-4-2 & 3-5-2, langt bedre end din favorit, Willian (spøg til side). Måske er løsningen at få Willian væk fra kanten, men det kan kun ske i en 4-2-3-1 eller en 3-5-2 som en af de 3 på midten. Hans arbejdsomhed er ihvertfald en central midtbanespillere værdig.

3-5-2 er som tidligere nævnt også den formation jeg har sværest ved at se os i, ved mindre der sker en gevaldig udrensing. Hazard kan ikke spille en wingback, det vil simpelthen være spild af hans talent & at smide ham ind på midten fjerner bare hans fantastiske muligheder for at blive retvendt 1-mod-1. Hazard skal ikke gøres til en Messi eller Ronaldo. Hazard er kantspiller og lever af at assistere andre & tilføje det med en håndfuld mål. Hazards største styrke er 1 mod 1 og det vil være så synd at smide ham ind i en overbefolket midtbane hvor han konstant har ryggen til mål.

En 3-5-2 kræver for mig køb af min. 1 midtbanespillere mere, 2 forsvarsspillere og 1 enkelt kantspiller. Som minimum!
Jo mere jeg tænker over det jo mere kan jeg også godt se at de 3 bagved skal være langt mere mobile end Ivan, Terry og Cahill er. Zouma ville måske kunne klare det, men igen, 1 ud af 3 er bare ikke nok.

Jeg tror vi kommer til at spille en blanding af 4-4-2 & en 4-2-3-1 alt afhængig af modstander samt tilgængelighed af spillere på kampdagen.

Håber mit svar var til at forstå nogenlunde. Det ikke altid det nemmeste at formulere det hele på skrift. Du må endelig sige hvis der er noget jeg ikke har svaret på eller misset.



Skrevet af Wise1964
Som jeg ser det lige nu har vi en række ubesvarede spørgsmål omkring bredden i truppen - så er der selvfølgelig snakken om systemskifte eller ej, men mon ikke Conte har styr på den del.

Begovic - Han tager vel ikke endnu en sæson som fast reserve? (han er ikke god nok til at slå Courtois af).

Cahill - købes der en ny CB, så har Cahill vel et problem som engelsk landsholdsspiller og man må formode at han ikke accepterer det ret længe

Mikel - vil ikke sidde på bænken, skal videre (han er ikke god nok til at starte)

Matic - ubekendt faktor lige nu, kan han finde tilbage til 2014/2015 niveauet eller skal han videre?

Ivanovich - jeg formoder han havner som reservespiller, hvilket er ganske fint med hans kvaliteter til at kunne udfylde mange roller

Baba - kan han finde det ønskede niveau under Conte eller skal han acceptere en plads på bænken (vil han acceptere det).

Pedro - jeg ser ikke pladsen til ham og han er for god til at sidde på bænken og han vil nok ikke acceptere at sidde der ret længe, men hvem vil købe ham?

Oscar - kan han finde et acceptabelt niveau og vil han acceptere at han kun er indskiftningsspiller ... han må være i forholdsvis høj kurs med det han kan, måske i Kina?

Remy - han skal videre, han bidrager med ingenting og der bør være en klub som vil smide lidt håndører for en spiller som trods alt kan lave mål når han rammer stimen

Fabregas - hvordan passes han ind? han er stadig en gudsbenådet boldspiller og en spiller som burde spille hver gang ... men han er en svær nød at knække i et Conte system som jeg ser det

Cuadrado - åh gud? hvad skal vi dog med ham

Alt i alt en lang række spørgsmål, hvor man kunne formode at der ville ske ret store udskiftninger.

Jeg håber Aina, Moses, RLC, Kenedy, Traore og måske 1 eller 2 mere af de unge fastholdes i truppen
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af Wise1964
@Brætmand & Black Spider

Er du vanvittig I to kan flette tæer omkring spilsystemer - kanon læsning, men det er fandme svært at blande sig i den dialog på dette stadie med det nørderi I to har gang i.

Keep up the good work!
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af KnockOut
Begovic meldes på vej til Everton. der af kommer Diego López som vi har aftale på plads med, vi afventer bare Begovic salg.



Mine Hjerte Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Mine Helte & Legender: Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makélélé / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanović / E.Hazard / S.Ramos /
Skrevet af Wise1964
Fantastisk dejligt at se "the happy one" tilbage på træningsbanen selvom der er lang vej igen

http://armend.sport.net/Video/todays-training_234455
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af vincevega
Er der nogen herinde, der kan fortælle, om der er hold i rygterne ang. Diego Lopez og Chelsea?-

Edit: Hov, overså lige Knockouts indlæg. Lad os alle håbe det kommer til at ske ;-)
Skrevet af Slettet(432058202410)
Aner ikke hvor troværdig O Jogo i Portugal er, men de melder i hvertfald at Conté skulle være villige til at aktivere Victor Lindelöf frikøbsklausul som lyder på 220 millioner.


Captain America. FCM
Skrevet af Benniersej
Er han overhovedet fast mand på det svenske landshold?
Skrevet af Wise1964
Victor Lindelöf ... WTF??
Skulle han være 200 mill. værd?
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af aagaard2
1: Jeg håber ikke at det er sandt, at vi har budt €75 for Morata
2: Hvis vi har budt så tåbelig en overpris for ham, så håber jeg det er sandt at RM har afvist budet
3: Hvis RM har afvist budet, så håber jeg sandelig, at vi har nået vores smertegrænse og begynder at kigge efter mere defensive tilgange i stedet...

http://weaintgotnohistory.sbnation.com/2016/7/20/12236146/alvaro-morata-chelsea-fc-real-madrid-transfer-rumour-report-update
annonce
0