Hvad er det du ikke forstår ved stigende straf ved gentagende forseelser? Chelseas spillere skal ikke vælte af bænken og gennem det tekniske område for at gøre dommerens arbejde. Det er egentlig definitionen på "failure to control players".
Gentagelser over hvilken periode og hvorfor lige præcis den periode? Det er egentlig lidt pudsigt, at du insisterer på ikke at forholde dig til det, uagtet at du lagde ud med at påstå, at det var det eneste, du diskuterede.
Og hvilken forseelse er der dybest set i City-kampen? At folk i nærheden af en konflikt mellem spillere på banen stiller sig imellem og snakker hidsige folk til ro? Bemærkede du folk komme fra bænken og bidrage til konflikten? Bemærkede du at folk havde svært ved at forlade banen igen? Nej? Det gjorde jeg heller ikke.
Men "selvfølgelig" skal det tælle som "failure to control players", og "selvfølgelig" skal perioden man husker den slags være lang nok til, at mørkere tider under Mou også er med, for ellers er der jo ikke noget argument for at give en point-straf.
Derfor giver det "selvfølgelig" også mening at sammenligne, at nogle folk fra bænken vandrer ind på banen under et spilstop for at skille parter fra hinanden, med at et bøv bider modspillere når han bliver frustreret. Og det var jo heller ikke tilfældigt, at du valgte at kalde det et slagsmål, var det?
Og nu nægter du så at begrunde noget som helst, og alle som er uenige er i øvrigt konspirationstosser med sølvpapirshatte. Og vi skal naturligvis forklare dig (igen og igen) hvorfor du er farvet, alt imens du bare kan afvise enhver påstand som værende paranoidt konspirationsnonsens.
Er det virkelig det, du har at byde ind med, Bosse?
Resten er jo egentlig bare mere konspiration, nu med det det vrid at alle de andre overfalder sagesløse Chelsea. Det bliver sgu lidt dumt, BS.
Mere ligegyldigt dåseretorik?
Hvorfor er Chelsea i denne situation?
Fordi man i sidste sæson havde en masse ophobede frustrationer, som ikke blev brugt hensigtsmæssigt, hvilket resulterede i en række episoder, hvor man simpelthen ikke opførte sig fornuftigt. Eller anstændigt.
Der var en episode i februar 15, som jeg ved fandt sted, men som jeg simpelthen ikke kan huske. Der var et par uheldige situationer mere under Mou mod henholdsvis Arsenal og West Ham i første halvdel af sidste sæson, som sikkert dengang gav god mening ud fra Mous "os mod alle" mentalitet, men som jeg husker som værende ultimativt ligegyldige, uden egentlig at kunne huske detaljerne.
Så var der en kamp tilbage i januar, hvor en dommer havde givet et gult kort lidt for tidligt og simpelthen nægtede at give nummer to, uagtet at spilleren blev ved med at lave nogle rimeligt grove frispark. Som jeg husker det, så var den omgang "failure to control" i øvrigt ikke værre, end at fem spillere fra hvert holdt stod omkring dommeren og stille og roligt forsøgte at lære ham at tælle til to. Det var ikke kønt, men der var omvendt ikke meget drama i det, og lad nu være med at påstå, at Chelsea er det eneste hold, hvor spillere klumper sammen i nærheden af dommeren.
Endelig var der så den famøse Spurs-kamp, hvor Spurs spillerne tabte sutten fuldstændigt. FA meldte sgu endda selv ud, at Spurs var den aggressive part. Men selvfølgelig blev vi dømt, for det er jo ikke nogen undskyldning at man på det nærmeste blev overfaldet.
Og det fører os til City, hvor Aguero og Fernandinho ragede syv karantænedage til sig mod en total på to gule kort og nul bortvisninger og nul anklager om voldelig opførsel mod Chelsea. Failure to control? Det er vist kun hvis definitionen af "failure to control" bliver stadigt mere aggressiv.
Men i kombination med de tre Mou-episoder samt den voldsomme "failure to control" tilbage i januar og kampen mod Spurs, så kan man ved at glemme konteksten fremstille det narrativ, at Chelsea hele tiden er engageret i "slagsmål", og at vi derfor skal have en point-straf. Ellers lærer vi jo aldrig, at vi ikke skal være "ude af kontrol", sådan som det jo fx var tilfældet mod City og Spurs.
Og hvis du har svært ved at se noget problem i det narrativ, du tilsyneladende føler er så overbevisende, så prøv at sammenligne det med fx Arsenal og unge franskmænd eller Arsenal og "manglen på navne" eller Arsenal som klubben der altid taber sine stjernespillere. Tilsvarende tyndbenede narrativer, der kræver noget tilpasning og kontekstreducering for at holde vand, men også situationer hvor dit fundamentale bias ikke forhindrer dig i at se problemet.
Svar
