Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Kemosabe
Nej, det er jo sikkert en opfundet historie som stort set alle andre. Dog ser AC pt ud til at få omtrent ligesåmeget CL bold som Southampton i næste sæson.

Edit: Altså, hvis han skulle blive i Gladbach. Chelsea er jo kvalificeret, men jeg tvivler på, at han slår igennem her.
Skrevet af Black Spider
Van Dijk i bytte for Andreas Christensen + mange penge?

Det ville passe mig fint.

Hvorfor? VVD præsterer på et defensivt Southampton som alle dage kan stille sig dybt og vente på en kontra. Det hjælper alt andet lige på stats. Derudover er det vel begrænset hvor god han er på bolden. For at være ærlig, så har jeg primært fornemmelsen af en yngre Cahill-klon.

Og så har jeg en grim fornemmelse af, at en AC sagtens kunne ende med at appellere til Pep. Hvor fedt ville det ikke være, hvis vores AC ender med at være en af de helt store profiler hos City sammen med vores De Bruyne? Havnen er ikke mere end fem minutter væk fra hvor jeg bor, og i det tilfælde ville jeg sgu være fristet.
Skrevet af Kemosabe
Jeg kender ikke van Dijks ´stats´, men jeg kan umiddelbart lide hvad jeg ser. Hvis han skulle vise sig at være en ´Cahill-klon´, er det i min optik stadig bedre end John halloooo-check-lige-min-pass-completion Stones 2.0.

"Vores AC" forekommer mig at have en yderst svag tilknytning til klubben, hvilket vel også er omtrent hvad man kan forvente, når han aldrig spiller for den. Hvis Pep vælger at adressere problemerne i sit nuværende komedie-show af et midterforsvar ved at gå all-in på en fyr som Andreas Christensen, tror jeg hans ophold i England får en brat ende. Min fornemmelse er, at han er stærkt overvurderet af folk her i tråden (AC, ikke Pep) grundet sin nationalitet, men det er naturligvis muligt, at jeg bare ikke har blik for hans kvaliteter. Jeg er med på, at han er god til at aflevere, men jeg tvivler som sagt stærkt på, at han fysisk og mentalt har hvad der kræves for at få succes i PL.
Skrevet af Wise1964
Jeg vil blankt erkende at jeg ikke følger AC hver eneste weekend, men har dog set ham nogle gange for Gladbach efterhånden og læst kritikken af ham i de tyske medier.

Jeg siger ikke at vi skal gå all-in på ham, men jeg frygter som BS rigtigt er inden på, at AC kan blive den næste De Bruyne fordi vi er så satans forhippede på at ville have færdige spillere på 1. holdet konstant.

Vi må IKKE lave en ny De Bruyne eller Lukaku handel og da slet ikke med City som i forvejen griner hver gang KdB ryger først på holdkortet i den blå del af Manchester.

Hvordan og hvem der skal ofres på den konto vil jeg lade stå - men enten skal vi tilbage i en 4-3-2-1 formation (4-5-1) hvor han kan indgå naturligt (kræver et køb af Ryan Bertrand om I spørger mig) eller også skal vi spille 3-4-3 som idag hvor Cahill bliver den som trækker nitten - og det ser jeg ikke ske ovenpå hans sæson.

Så det er sgu lidt tricky i min bog
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af Black Spider
"Vores AC" forekommer mig at have en yderst svag tilknytning til klubben, hvilket vel også er omtrent hvad man kan forvente, når han aldrig spiller for den.

Den er næppe stærkere end fx Akes. Sådan er det jo, men omvendt er det jo også tosset i dag at have stærkere tilknytning, når nu klubber åbenlyst og utilstløret er hamrende ligeglade den anden vej. Hvis vi forventer noget fra spilleren, så skal klubben også vise noget, og hvornår har Chelsea gjort det?

Men derfor er det stadigvæk vores AC. Han er klubtrænet hos os. Han har gået på vores akademi. Han har sparket røv for vores ungdomshold. Vi ejer ham. Han er et kæmpe-talent, som vi nemt kunne betale store penge for, hvis vi forsøgte at købe ham fra fx Everton eller Southampton (eller Milan qua vores forsøg på at købe Romagnoli), men for os er han fuldstændigt gratis.

Tilsvarende er det i øvrigt også er vores Ake, vores RLC, vores Chalo, vores Baker, vores Tammy, vores Aina, og så videre, uagtet at disse folk, når det kommer til stykket, naturligvis foretrækker at blive fodboldspillere andre steder frem for at have en pseudo-karriere hos en klub, der definitivt og kategorisk nægter at tro på spillere, man ikke har købt for 30+ mio.

Situationen med Lukaku understreger det egentlig meget godt. For at komme på holdet skal man være den bedste. For at blive den bedste skal man spille. Hvis Chelsea-talenter skal på holdet for Chelsea skal de følgeligt klare at blive bedre uden spilletid end diverse dyrt indkøbte finished articles allerede er med spilletid. Det hænger jo ikke vildt godt sammen. Men kom da endelig med den klassiske "hav nu tillid til klubben!!11", for vores historik er jo vildt overbevisende.

Hvis Pep vælger at adressere problemerne i sit nuværende komedie-show af et midterforsvar ved at gå all-in på en fyr som Andreas Christensen, tror jeg hans ophold i England får en brat ende. Min fornemmelse er, at han er stærkt overvurderet af folk her i tråden

Jeg tror egentlig, at AC nærmere er undervurderet, dels fordi han er dansk og derfor ikke kan være specielt god. Han må følgeligt være overhyped, frem for hvis nu han havde været tysker eller hollænder, og derudover fordi han er et Chelsea-talent, og så kan man jo ikke reelt være specielt god.

Og det er jo så det samme ævl som altid. Lukaku havde ikke teknikken til at kunne blive til noget som helst. Okay, han var alt for vild på udlån i PL, men han er i virkeligheden ringe. Hov, nu er vi ved at købe ham for 80 mio pund. 80. Slet ikke gennemført idiotisk at sælge ham, vel? Sørme om ikke "vildt god i PL" faktisk var ganske beskrivende for Lukaku, trods alt.

De Bruyne havde ikke farten til at kunne være kant og Mou kunne ikke lide ham. Han smadrede godt nok Bundesligaen på udlån, men han kunne aldrig klare sig i PL, og da Mou røvhuldsagtigt brugte ham som Williansk kant-oprydder, så så han dårlig ud. Han gik så tilbage til City for 55 halvandet år efter vi havde solgt ham for 18. Sørme om ikke "vildt god i Bundesligaen" viste sig at være ret beskrivende.

Og nu er det så AC, der er for lille og slet ikke har fysikken og mentaliteten til at kunne slå igennem, på trods af at han som låne-spiller stort set gik direkte ind i start-11 for et hold i den bedre ende af hvad der potentielt er den stærkeste liga i verden. Mon ikke "vildt god i Bundesligaen" ender med at være mere beskrivende end bøvet bodega-pladder om Stones?

Og nej, de tyske medier hyper ham næppe på samme måde som engelske medier hypede Stones, for AC er jo for pokker netop ikke en tysker, så hvad grund har de til at hype ham? Tror du, at tyskere bare gerne vil læse om danske kæmpetalenter? AC har slet og ret gjort det helt utroligt godt, alt taget i betragtning. Han har netop udvist både Stones´ evner med bolden, men også den defensive substans, som man i lange perioder har savnet hos Stones.

AC er ikke verdens bedste endnu, og der er meget lang vej derop, men hvis man ikke er imponeret over en, at en knægt som dårligt har hår på klunkerne spiller fast i fucking Bundesligaen (lol Per-Emil, Mor, etc.) og allerede har spillet både CL og imod Bayern og Dortmund, så skal der fandme meget til.

Ikke at jeg skal kunne sige, at AC er god nok til at træde ind på holdet nu og her. Jeg har ikke set ham nok til at kunne lave den vurdering. Men jeg kan læse, jeg kan ikke finde nogen indikation på, at han er defensivt suspekt (og da slet ikke at han er fysisk eller mentalt hæmmet), og jeg kan se et mønster i forhold til tidligere talenter, som vi pissede væk for småpenge efter de viste, at de havde hvad der skulle til.

Hvis han skulle vise sig at være en ´Cahill-klon´, er det i min optik stadig bedre end John halloooo-check-lige-min-pass-completion Stones 2.0.

Så vi har brug for at købe en ny midterforsvar, fordi Cahill ikke er god nok, og i det tilfælde vil du være tilfreds med en Cahill-klon, der per definition netop ikke er god nok? Det er jo, undskyld mit fransk, gennemført tumpet.
Skrevet af Wise1964
BS - din gnavpot :D
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af nappey
What, findes der virkelig en Chelsea fan der ikke ubetinget roser klubbens kloge transferstrategi?!
Fremragende indlæg BS, der meget godt illustrerer de problemstillinger der er i at købe alt hvad der ligner et godt talent, uden at give nogen af dem chancen på førsteholdet.

Jeg er fuldstændig overbevist om at AC er god nok til at spille fast i PL efter hans sidste par sæsoner i bundesligaen. Om det bliver for Chelsea eller en anden klub må tiden så vise.
Audere est Facere
Skrevet af Wise1964
nappey - mangfoldigheden er skam stor her og BS er altid god for en kritisk vinkel på tingene (det skrevet i den mest positive ånd muligt) ... så vi er enige, fint indlæg som belyser en masse udfordringer i Chelsea FC

BS er også en gnavpot til tider :D men det har vi det også super fint med
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af KnockOut
well jeg er ret tilfreds med truppen, Hvis vi ikke kan få lukaku skal vi gå all in på alexsis, det er en klasse spiller og must have, kan vi ikke få ham skal vi gå efter benardo silva fra Monaco, der ud over mangler vi en CM det skal være Fabinho/bakayoko.

Forsvar er jeg fint tilfreds med men skal vi spille 3nede bag ved igen næste sæson skal vi have noget brede til moses plads.
Syndes stadig man skal prøve Ake på Alonso plads hvis han ikke spiller.

Ville være frækt med Alexsis på toppen med Hazard og Pedro bag ham, er dog bange for nogen kampe kunne der være for lidt power inde foran.


Mine Hjerte Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Mine Helte & Legender: Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makélélé / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanović / E.Hazard / S.Ramos /
Skrevet af Kemosabe
Black Spider, jeg syntes ikke Kevin de Bruyne gjorde et specielt overbevisende indtryk, da han var i Chelsea, så jeg kan udmærket forstå, hvorfor han ikke spillede ret meget og hvorfor han derfor gerne ville væk. Jeg er overrasket over, at han endte med at blive SÅ god, må jeg sige. Jeg ved dog ikke om Man City griner så højt af lige netop Chelsea, når nu de har betalt en rekordstor sum for ham, men de har da fået en glimrende spiller. Wolfsburg griner nok højest, hvis der endelig skal grines.

Lukaku synes jeg først for ganske nyligt er begyndt at ligne en spiller, der for alvor kan gøre sig i en virkelig topklub. Det synes jeg ikke var tilfældet i 2014, og hvis han var blevet hængende og skulle have spillet istedet for fx Diego Costa, havde vi så vundet to titler i 2015? Jeg er ikke sikker, for Diego Costa har, uagtet hans form for øjeblikket, været en meget afgørende spiller for Chelsea, både i 14/15 og i denne sæson.

Jeg synes for øvrigt ikke, at Willian eller for den sags skyld Gary Cahill skal undervurderes. Begge har tjent klubben godt og især Gary Cahill har jo været mere eller mindre fast inventar på et hold, der har vundet samtlige betydende trofæer i engelsk og europæisk fodbold over de sidste 5 år. Han er ikke verdens bedste, men han er da langt fra nogen joke.

Hvad de tyske medier måtte skrive om Andreas Christensen, har jeg ingen anelse om, men hvis han er så god, som du siger han er, har du jo intet at frygte. Det er jo ikke mig, der dikterer hvem der skal købes og sælges. Så vil Conte da oplagt bruge ham og så vil han utvivlsomt overbevise selv mig om at han fortjener en plads på holdet. Indtil han har præsteret for Chelsea i PL vil jeg dog forebeholde mig min ret til at være skeptisk.
Skrevet af Forza Zola
Meget enig i dine betragtninger ift ovenstående indlæg Kemosabe..
come on Chelsea
Skrevet af Black Spider
De Bruynes slatne præstationer havde rimeligvis samme samme årsag som vores dobbelte POTYs pludselige mangel på evner. Mou ønskede ikke at spille den type fodbold, de var gode til, og han ønskede ikke at bruge deres type spillere. Det siger jo sig selv, at når man bruger De Bruyne, Mata eller tilsvarende spillere som arbejdere frem for skabere, så er deres performance ikke optimal.

Lukaku har måske ikke lignet en starter for et tophold før nu, men tænk på hvor mange ringere angribere vi har givet minutter. Torres, Eto´o, Demba, Falcao, Drogba v2. Lukaku var bedre end de folk dengang og han er meget bedre nu. Og han bliver antageligt endnu bedre i løbet af de næste år. Hvor meget af det, er egentlig en overraskelse?

Hvad angår Willi og Cahill, så skal de ikke undervurderes, men omvendt bør vi heller ikke lukke øjnene for deres svagheder bare fordi de er blå.

Hazard har vel efterhånden etableret sig som ikke just en udpræget målscorer, og han har scoret lige så mange mål som Pedro og Willi til sammen. Det fortæller os, at det vi har på højre modsatte kant slet og ret ikke er godt nok. Og lad os nu være ærlige, vil vi gerne være bedre end eller ringere end Barcelona? Ville Pedro eller Willi være startere i Barca?

Cahill har gang på gang på gang vist, at han har det ret svært i en 4-back hvis han ikke har en barnepige med til at organisere. Det har set meget bedre ud i 3-back, hvor han og Luiz nærmest kan være barnepiger for hinanden på venstre halvdel af banebredden. Dertil kunne Cahill også godt tåle at være bedre på bolden.

Det er kendte problemer. At både Cahill og Willi har været faste spillere på et Chelsea, der har været betydeligt dårligere end de bedste, ændrer jo ikke på de svagheder, og det er jo heller ikke et godt argument for, at de dermed må være en del af vejen til at blive bedre end (eller i det mindste lige så god som) de bedste. Man kan måske endda friste sig til at sige, at Chelsea har været betydeligt dårligere end Bayern, Barca, etc., netop fordi vi har været tilfredse med hvad folk som Cahill og Willi har leveret.

Og endelig kommer vi tilbage til emnet, AC. Du skrev, at du gerne så AC solgt i en handel for VVD. Jeg var uenig med den holdning. Om det er dit valg eller ej er fuldstændigt underordnet. Det er heller ikke mit valg. Men derfor har jeg da selvfølgelig stadigvæk en holdning, akkurat som du har, og det er disse holdninger, vi diskuterer.

Derfor min påstand om, at det er fuldstændigt ubegribeligt tosset, at vi endnu en gang har et kæmpetalent, der endnu en gang har været ubegribeligt god i Bundesligaen i forhold til forventningerne, og endnu en gang kan vi nærmest ikke vente med at få ham pisset væk, så andre hold kan få noget ud af ham, mens vi smider store penge efter en eller anden nu-og-her løsning, som måske ikke engang er bedre end AC vil være om et år.

Det er kortsigtet, det er dumt, og det er den slags historier, der efterlader klubber som punchlinen i vittigheder. Vi har vel alle grinet lidt af Man Utd og Pogba. Og så bagefter grinet lidt over, at han ikke for alvor har slået til efter de købte ham tilbage. Men Man Utd har umiddelbart kun én Pogba. Vi er som jeg ser det stærkt på vej mod vores tredje ækvivalent, og enhver hån og latterliggørelse er derfor, ganske irriterende, fuldstændigt berettiget.

Din reaktion til hele situation virker dog til bare at være et skuldertræk og et "meh". Smider Chelsea kæmpetalenter væk som bliver vildt gode? Så køber vi da bare noget nyt. Brænder Chelsea over en milliard kroner af på ingenting ved den øvelse? Tja, det er jo ikke vores penge. Kunne Chelsea have vundet langt mere og været på et langt højere niveau, hvis man ikke konsekvent forsøgte at skyde sig selv i fødderne? Måske, men så igen, Luiz har sådan noget lækker hår!!

Det er selvfølgelig en fuldt ud fair holdning at have, og den er sikkert også en del sundere for sjælefreden end min konstant nævenyttige, skeptiske, og nærmest selv-fjentlige tilgang. Sådan er vi så forskellige. Men det er vel ikke nogen overraskelse, at jeg ikke deler den holdning? Eller at den form for elendig anvendelse af ressourcer, der kunne have accelereret Chelsea endnu længere mod toppen, i den grad giver mine klunker en tur i en blender?
Skrevet af Brætmand
Noget helt andet så håber jeg eddersparkme at en spiller som Traore kommer ind i varmen igen. Han gør det helt ekstremt godt i Ajax og da han fik chancen her var han også glimrende. Et åbenlyst talent som vi absolut heller ikke må smide på porten.
Skrevet af aagaard2
Costa til kina £90 millioner..
Willian til Kina eller Italien

Hvis de to er sande, så kan vi bruge pengene på Lukaku og Sanchez.

Det kunne da være et ganske fint bytte.

Desuden er jeg enig i, at vi har en masse godt talent til at løbe rundt i Holland, Tyskland, lavere engelske rækker osv. Samtidig har vi nogle rimelig gode talenter på bænken allerede nu.

Desværre så begynder jeg at miste alt tro på, at de nogensinde får en chance for at blive en integreret del af holdet. Jeg er ved at være træt af at håbe på det, for det sker jo ikke.
Skrevet af Black Spider
Traore er ganske anstændig i Hollandsk fodbold, men jeg må nok indrømme, at jeg havde forventet mere fra ham. Hvis han skal spille en regulær rolle for os, så skal han sparke røv og tage kegler i Holland, og det synes jeg ikke, at han for alvor har gjort.

Dertil har der været en del klager over, at han er noget egoistisk og dårlig til at se medspillere, og det trækker selvfølgelig heller ikke op.

Knægten har røven fuld af potentiale, men han skal altså til at begynde at levere på det. Han er ikke voldsomt langt fra at være 22 og han er vel stadigvæk på noget der minder om Victor Fischer niveau. Det er fint hvis man er tilfreds med bunden af PL, men det er lige i underkanten, hvis man håber på spilletid i toppen af ligaen.

Men det hjælper jo nok selvfølgelig heller ikke, at det ikke er helt åbenlyst, om Traore er central angriber, kantspiller, kantangriber, eller et eller andet midt imellem.
Skrevet af Fribytter
Hvad angår Andreas Christensen, så er det måske værd at bemærke, at Kicker ved sidste vinterrangliste havde en masse forsvarsspillere foran Christensen. Af unge spillere kan nævnes Orban, Süle, Vallejo, Nastasic, Brooks, Stark, Heintz og Tah.

Worldfootball.net har ham som den 26. bedste forsvarsspiller i denne sæson i Bundesligaen, og deres rangliste er baseret på spillervurderinger i de tyske sportsmedier - altså ikke kun Kicker.

Kicker havde så Christensen som en af de absolut bedste forsvarsspillere i Bundesligaen på ranglisten sommeren 2016. Hvor meget Christensens nedtur på Kickers ranglisten skyldes BMG´s generelle formdyk, og hvor meget det skyldes hans præstationer, skal jeg ikke kunne sige.

Men det er måske en meget god kontekst at have med, hvordan han vurderes i Tyskland i øjeblikket.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af KnockOut
wow fribytter hvad med man læste hvad der var skrevet tidliger, det var jo en ren copy past.
Mine Hjerte Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Mine Helte & Legender: Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makélélé / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanović / E.Hazard / S.Ramos /
Skrevet af Kemosabe
Hvor er det skrevet tidligere?

Det er da nyt for mig. Jeg kender ikke Kickers system og følger ikke Bundesligaen ret tæt, men jeg kan forestille mig, at det nok generelt er sværere at få gode karakterer på et hold, der som helhed præsterer et stykke under forventning.
Skrevet af Kemosabe
@Black Spider

Det er nok vanskelligt at forestille sig, at vi skulle have beholdt alle tre af Mata, De Bruyne og Hazard. Nogen af luksusspillerne måtte jo nok trække nitten, når nu Jose har sine præferencer i forhold til offensivspillerne og deres villighed og evne til at bidrage defensivt. Når man ser hvordan det gik med Oscars generelle form i årene derefter, kan man godt ønske sig, at KDB havde overbevist i det efterår istedet.

Pedro og Willian ville ikke være startere for Barcelona, nej. Det er jo også grunden til at Pedro er vores nu. Deres pladser spilles jo, hvis jeg ikke tager helt fejl, også af Messi, Suarez og Neymar, så det ville jo være vanskelligt for nærmest alle andre end Ronaldo og måske enkelte andre at komme regelmæssigt til fadet dér.

Min bekymring med Andreas Christensen er, at han som type kan få det svært i PL. Selvfølgelig behøver man ikke absolut være bygget som Kurt Zouma for at klare mosten, men det hjælper jo unægteligt. Ikke at AC er en total svækling, men han slår mig bare ikke som en voldsomt stærk duel-spiller. Man kan selvfølgelig godt være en fremragende duel-spiller uden en at have overlegen statur. Carvalho var jo eminent og en spiller som Puyol var ret fantastisk uden at være en kæmpe. Disse to havde dog samtidig et ret heftigt tændingsniveau og aggressivitet i metermål, som jeg har svært ved at få øje på hos Andreas Christensen.

Ikke fordi han behøver styrte rundt med et panisk udtryk i øjnene, som Gary Cahill på en dårlig dag, men han er måske liiiige en kende for tilbagelænet for min smag. Anyway, vi får se.

Som en tilnærmelse til AC-STYRER-i-Bundesligaen-segmentet, kan jeg forresten afsløre at jeg faktisk nok i skrivende stund ville foretrække Andreas Christensen fremfor Kurt Zouma, fordi Kurt er SÅ uhyggeligt dårlig med bolden, at det nærmest umuliggør sammenhængende fodboldspil.
Skrevet af Slettet(281950201708)
Costa til kina £90 millioner..


Som jeg har læst det, så er det 90 mio. euro (670 mio. kr.).

Vi skulle angiveligt have krævet 150 mio. euro ved første henvendelse, men at forhandlingerne nu ligger omkring 90 mio. euro.
Chelsea AaB
annonce
0