Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af MIghtyBlues
Vores ven, Oscar, har iøvrigt fået otte spilledages karantæne for den episode, som der var en som tidligere linkede til i tråden. Virker måske en anelse voldsomt.
Skrevet af KnockOut
Skal man tror på rygte møllen så er Bakayoko klar til medical næste uge, og Matic skulle være enig med Man U, dog mangler en pris at blive fast sat mellem de 2 klubber.
Mine Hjerte Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Mine Helte & Legender: Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makélélé / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanović / E.Hazard / S.Ramos /
Skrevet af Wise1964
Det vil være dejligt at få nogle handler i hus, så vi kan komme igang med at forme pre-season rigtigt.
At man tilsyneladende vælger at sælge Matic til en direkte konkurrent er mig uforståeligt.
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af KnockOut
Det er jo desvære ikke første gang ;/
Mine Hjerte Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Mine Helte & Legender: Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makélélé / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanović / E.Hazard / S.Ramos /
Skrevet af Slettet(100838201910)
Jeg tror ikke på Matic-historien. Kan ikke se hvorfor Chelsea skulle sælge til United, og jeg kan ikke se hvorfor et køb af Bakayoko skulle få Matic til at stikke halen mellem benene - så er han altså heller ikke bedre. Det er jo ikke Modric eller en anden verdensklassespiller I er ved at købe.

At jeg så heller ikke håber på det er så en anden side af sagen.
Skrevet af Brætmand
- plus at hvis Matic skulle smutte så er det igen 1:1 erstatning og ikke forstærkninger. Vi skulle gerne ha en bredere trup og ikke bare erstatte afgående spillere.
Skrevet af Black Spider
- plus at hvis Matic skulle smutte så er det igen 1:1 erstatning og ikke forstærkninger.

Vi har omvendt både Chalobah og Ake til at spille def midt, så bredden har vi vel ikke det store problem med, og hvis tanken er at bruge 40 mio på Baka, så er det jo nok ikke for at han primært skal være bænkevarmer. I den sammenhæng er det måske også værd at huske på, at Matic før har været rygtet væk og endvidere ikke har så lang tid tilbage på sin kontrakt.

Jeg tror ikke på Matic-historien. Kan ikke se hvorfor Chelsea skulle sælge til United,

Hvorfor ikke? Hvad taber Chelsea på at sælge en breddespiller til United?
Skrevet af Brætmand
BS

Jamen det er skam ikke fordi jeg ikke synes at Ake og Chalobah fortjener spilletid eller er udemærkede spillere, men ville du være tryg ved at se dem mod, eksempelvis Bayern i en kvartfinale i CL? I worst case scenario hvis de andre er skadede eller har karantæne? Det er måske overdrevet, men det kan ske.

Desuden så tror jeg ikke Ake kommer til at spille midtmidt under Conte. Han har brugt ham primært som venstre midterforsvarer eller wingback. Chalobah er en god backup, men jeg har virkelig min tvivl om han nogensinde bliver starter. Vi så jo alle hvor lidt Conte ynder at rotere og skal vi være med i alle turneringer igen, inklusiv CL så skal vi simpelthen ha en bredere trup. VI ved jo heller ikke om vi skal over til at spille med 3 centrale midtbanespillere igen i en 4-3-3 eller 3-5-2?

Jeg ser slet ikke Matic som uundværlig og hvis vi kan sælge ham for et stort beløb i en alder af 28 år, så er jeg helt med på den, hvis der kommer en spiller yderligere ind. Jeg kan bare ikke se at vi får en stærkere trup ved at sælge for at købe. Hvis man ser nogle af de bedste klubber som Real, Juventus, Barca og Bayern, så har de enormt brede trupper så hvis en spiller bliver skadet, er der en af ligeså meget kvalitet klar til at tage over.

Alt er selvfølgelig spekulationer, og mine tanker er også lidt overdrevne angående skader, men det kan ske og det skal vi altså være parat på.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Hvorfor ikke? Hvad taber Chelsea på at sælge en breddespiller til United?

Jeg kan forstå, at der er meget forskellige vurderinger af Matic´ reelle niveau. Mit udsagn er med udgangspunkt i, at han ville styrke Uniteds midtbane. Hvilken interesse skulle Chelsea have i at styrke en konkurrent? Hvis du ikke mener, han ville være en forstærkning eller blot en marginal forstærkning, så kan jeg godt forstå, hvis du er ligeglad med hvem, der er dum nok til at betale 400 mio. for ham.

Personligt synes jeg bestemt ikke han er nogen fantastisk spiller, men de primære årsager til, at jeg ikke vil have ham, er fordi han er oppe i årene, ikke har den profil jeg gerne vil have til en ny 6´er og formentlig bliver stjernedyr - ikke fordi han er elendig eller lignende. Der synes jeg bare Fabinho er det bedre valg. Han er kun 23 år, bedre teknisk og har i langt højere grad blik for den pasning, der kan skære igennem kæderne.
Skrevet af Black Spider
Jamen det er skam ikke fordi jeg ikke synes at Ake og Chalobah fortjener spilletid eller er udemærkede spillere, men ville du være tryg ved at se dem mod, eksempelvis Bayern i en kvartfinale i CL?

Jeg ville ikke være tryg ved Matic i en kvartfinale i CL mod lige præcis Bayern, så i det tilfælde gør det ikke nogen større forskel. Men desværre har vi en lidt tosset mentalitet, hvor vi simpelthen ikke tror på unge spillere, medmindre vi har givet en kæmpestor bunke penge for dem.

I min optik er Matic ofte for tung i spillet og for dårlig på bolden og derudover bruger han ikke sin fysik helt så aktivt som man kunne ønske. Jeg er ikke sikker på, at en Chalobah ikke dybest set er lige så god, om end noget mindre erfaren. Tilsvarende med Ake, der om ikke andet er en terrier på banen.

Og kommer det til en grim kamp mod et tophold hvor vi ikke kan stille med Kante-Baka, og vi så skal stille med en af de to Nate´er, og vi så ender med at blive slagtet, så var vi temmelig sikkert også blevet det med Matic på banen i stedet for, men selvfølgelig vil vi så efterrationalisere og konkludere, at nederlaget selvfølgelig skyldtes manglen på lige præcis den midtbanespiller, der i efterhånden et par år ikke rigtigt har trådt i karakter mere end en håndfuld gange.

VI ved jo heller ikke om vi skal over til at spille med 3 centrale midtbanespillere igen i en 4-3-3 eller 3-5-2?

I det tilfælde har vi Cesc og RLC, og så er Kante, Baka, Chalo og Ake vel stadigvæk okay dækning til den defensive del af midtbanen?
Skrevet af Black Spider
Mit udsagn er med udgangspunkt i, at han ville styrke Uniteds midtbane. Hvilken interesse skulle Chelsea have i at styrke en konkurrent?

Selvfølgelig forstærker han United. Han er Fellaini uden idiot-attituden, uden den konstante risiko for udvisninger, og på sine bedre dage er Matic faktisk ganske god til at få flyttet bolden hvor Fellaini ikke just tager kegler.

Fra et Chelsea-perspektiv er Matic dog gået i stå, han virker tung i sit spil i forhold til hvad vi har brug for, og bruger vi ham som breddespiller, så mister vi ham billigt om et år. Hvis vi i stedet kan få ~30 mio for ham nu fordi Mou vil have mere pålidelige folk til sin midtbane, hvorfor så ikke gøre det?

Det er egentlig samme logik som dengang vi solgte Mata til jer. Hvis vi kan få gode penge for en spiller med marginal værdi på vores hold, hvorfor så ikke gøre det?

Personligt synes jeg bestemt ikke han er nogen fantastisk spiller, men de primære årsager til, at jeg ikke vil have ham, er fordi han er oppe i årene, ikke har den profil jeg gerne vil have til en ny 6´er og formentlig bliver stjernedyr - ikke fordi han er elendig eller lignende. Der synes jeg bare Fabinho er det bedre valg. Han er kun 23 år, bedre teknisk og har i langt højere grad blik for den pasning, der kan skære igennem kæderne.

Jeg er sådan set enig i din vurdering, og det er yderligere en grund til, at jeg personligt ikke bliver ked af det, hvis vi sælger Matic til jer. Hellere ham end en yngre, mere sulten, mere dynamisk type. :-)
Skrevet af Slettet(100838201910)
Det er egentlig samme logik som dengang vi solgte Mata til jer. Hvis vi kan få gode penge for en spiller med marginal værdi på vores hold, hvorfor så ikke gøre det?

Jamen det kommer jo igen an på hvordan man vurderer Matic. Jeg har set flere steder, at folk vurderer ham til at være en af de brikker, der kan gøre United til mesterskabskandidat igen (det gør jeg ikke, og det fornemmer jeg, at du heller ikke gør), og set i dét lys, kan jeg ikke se, at det skulle være et salg, der er pengene værd for Chelsea. Jeg troede egentlig bare, at det var mig, der var forudindtaget omkring Chelsea-spillere, men hvis du heller ikke ser nogen stor stjerne i ham, så kan jeg måske bedre forstå, hvorfor Chelsea skulle være villig til at sælge til en konkurrent.

Dog vil jeg fastholde, at jeg ikke kan forstå, hvorfor Chelsea vil sælge i det hele taget. Kanté, Baka og Cesc er jo ikke nok en hel sæson, der formentlig byder på 50-60 kampe. Sælger I Matic, skal han erstattes på den ene eller den anden måde. Kan man gøre det med Chalobah og Aké er det jo selvfølgelig en god handel, men det vil jeg godt nok forholde mig tvivlende over for. Falder han 100 mio. på at være reserve for jer i ét år, er det så jordens undergang? Jeg er med på, at det er mange penge for os som privatpersoner (i hvert fald for mig som studerende), men hvor meget fylder det i Chelseas regnskab kontra pludselig stå og mangle ham midt i sæsonen pga. skader eller lignende? United gamblede og solgte både Schneiderlin og Schweinsteiger i januar og jeg tør vædde på, at Mourinho fortryder, at han ikke beholdt noget mere bredde, fordi det endte med at komme til at bide ham i røven. Han valgte at få en god pris for Schneiderlin, men han kom til at mangle muligheder på den centrale midtbane i foråret.

Hvis jeg var Chelsea, ville jeg beholde Matic. Særligt fordi jeg stadig synes Bakayoko har spørgsmålstegn ved sig, selvom potentialet er højt. På den lange bane skal han nok blive en rigtig god fodboldspiller, men jeg er ikke sikker på, at han er forrygende fra dag 1 af, og der ville det være ret at kunne sætte en mand ind, man ved, ikke falder igennem. Læg dertil, at man jo kan risikere at rende ind i en grim skade, der kan holde fx Kanté ude i en længere periode. Der ville jeg godt nok være ked af, at skulle sætte min lid til Nathan Aké på den centrale midtbane.

Jeg tror så heller ikke, at vi henter Matic. Det virker som om det har været røgslør for at kunne holde fredelige forhandlinger om Fabinho og at der nu er ved at komme skred i dén handel. Det samme mønster som ved midterforsvareren. Der fortalte klubben åbenbart også alle de journalister, de kunne slippe afsted, at Michael Keane var det helt store mål, mens man i virkeligheden forhandlede med Benfica om Lindelöf.
Skrevet af KnockOut
Jeg tror faktisk ikke det er Chelsea som gerne vil af med Matic, nok nærmere ham der ikke ser sig selv som bænke varmer, jeg syndes Matic er en super spiller og jeg elsker ham, jeg kan stadig huske da han kom til klubben igen og hvordan han simplehen dominerede den defensiv midtbane, det er dog desvære noget tid siden han var den spiller hvor man skrev jokes som "I reckon when Terry and Cahill sleep at night Matic stands at the door watching guard!"

Han er bestemt heller ikke så dårlig frem af som mange gør ham til, men derfor syndes jeg stadig det er en plads som Chelsea kan forberede (her er Baka bestemt en af dem), jeg ville dog helst han blev en sæson mere sammen med Baka, Kante, Chalobah og evt dåseåbner Fabregas. i rotation.
Mine Hjerte Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Mine Helte & Legender: Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makélélé / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanović / E.Hazard / S.Ramos /
Skrevet af KnockOut
Sådan her ser mit hold ud lige nu.

Jeg går ud fra at Baka er done deal som den eneste lige nu.
Her til kommer nogen unge spiller som vi rykker op men som jeg ikke regner med andet end i cup.

http://lineupbuilder.com/?sk=ty33v
Mine Hjerte Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Mine Helte & Legender: Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makélélé / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanović / E.Hazard / S.Ramos /
Skrevet af Black Spider
Jamen det kommer jo igen an på hvordan man vurderer Matic. Jeg har set flere steder, at folk vurderer ham til at være en af de brikker, der kan gøre United til mesterskabskandidat igen (det gør jeg ikke, og det fornemmer jeg, at du heller ikke gør), og set i dét lys, kan jeg ikke se, at det skulle være et salg, der er pengene værd for Chelsea.

Jeg synes, at den tankegang er en smule malplaceret. For det første kan vi ikke forhindre United i at købe spillere. Det kan så være Matic, og så tjener vi penge på det, eller det kan være yngre (og i mine øjne bedre) spillere, og så tjener vi ikke penge på det.

Derudover er det jo ikke en enkelt defensiv midt, der lige pludselig skaber forløsningen og så bliver United ustoppelige. Selv hvis Matic faktisk gør United bedre, så er ligaen jo stadigvæk åben, bolden er rund, og umiddelbart burde vores hold være konkurrencedygtigt alligevel.

Derudover er der Mourinho-faktoren at tage i betragtning. Han skaber kaos og kontroverser og det vil han nok også gøre i Man Utd. Og så skal I ud og finde en ny manager, måske Rafa (det er jo jeres tur) eller AVB (fortjener han ikke snart en ny chance?), måske gode gamle Ancelotti, men det vil næsten uundgåeligt betyde endnu mere kaos og omstilling på holdet.

Så alt i alt er jeg simpelthen ikke bange for at sælge Matic til United. Tværtimod. Vi kender ham efterhånden, vi ved hvad vi kan forvente fra ham, og han bliver ikke pludselig til den næste Ballack, Essien, Keane, you name it. Kommer United til at vidne et mesterskab med Matic, så ville de nok også have gjort det med en anden def midt.

Dog vil jeg fastholde, at jeg ikke kan forstå, hvorfor Chelsea vil sælge i det hele taget. Kanté, Baka og Cesc er jo ikke nok en hel sæson, der formentlig byder på 50-60 kampe. Sælger I Matic, skal han erstattes på den ene eller den anden måde. Kan man gøre det med Chalobah og Aké er det jo selvfølgelig en god handel, men det vil jeg godt nok forholde mig tvivlende over for. Falder han 100 mio. på at være reserve for jer i ét år, er det så jordens undergang?

Matic fylder 29 til august. Om et år er han meget tæt på 30 og har et enkelt år tilbage af kontrakten. Det får man ikke ret meget for. Måske 15 mio hvis euroen står godt og Italien er interesserede, men det er vist også på en god dag.

Kan vi omvendt få 30+ mio for ham nu, som vi så kan bruge nu på at forstærke holdet endnu mere, så er værdien ved at bruge ham som reserve frem for fx Chalobah ikke stor nok til at opveje dels tabet på salgsværdi næste år og dels manglen på yderligere forstærkning i år.

Her skal det siges, at vi grundet Roman i teorien ikke har problemer med at smide penge efter indkøb, men omvendt har både ligaen og CL nogle lidt strikse regler for FFP, og selv om vi under normale omstændigheder ikke burde være i nærheden af nogen grænser, så er vi tilsyneladende i gang med at købe Lukaku, Sandro, Bakayoko, Llorente, og måske et par stykker mere.

Det ender på den tossede side af 200 mio, hvis det lykkes, og oven i det kommer så den tabte indtjening på Costa. FFP er ikke noget, der holder mig vågen om natten, men lige præcis i det her tilfælde er jeg ikke 100% sikker på, at vi kan holde os inden for reglerne.

Hvis jeg var Chelsea, ville jeg beholde Matic. Særligt fordi jeg stadig synes Bakayoko har spørgsmålstegn ved sig, selvom potentialet er højt. På den lange bane skal han nok blive en rigtig god fodboldspiller, men jeg er ikke sikker på, at han er forrygende fra dag 1 af, og der ville det være ret at kunne sætte en mand ind, man ved, ikke falder igennem. Læg dertil, at man jo kan risikere at rende ind i en grim skade, der kan holde fx Kanté ude i en længere periode. Der ville jeg godt nok være ked af, at skulle sætte min lid til Nathan Aké på den centrale midtbane.

Jeg er generelt sjældent synderligt uenig med dig, men lige præcis her synes jeg ikke, at din logik holder. Hvis vi mister Kante, så er det jo fløjtende ligegyldigt, om vi sætter Matic eller Ake ind i stedet for, for det vil stadigvæk være voldsomt meget ringere.

Hvis Kante er ude, så er vores midtbane meget mindre slagkraftig, og det kan vi så ikke gøre ret meget ved. Så kan man sige, at Matic er rutineret og alt det knald, men... Han er altså ikke den boldvindende, tonser-tacklende, bølgebrydende midtbanemotor han engang var, før han næsten brækkede benet mod Burnley og blev vist ud for et lille skub. Jeg er tryg ved Kante-Matic midtbanen på grund af Kante. Jeg ville også være tryg ved Kante-Baka eller Kante-Ake eller Kante-Chalobah. På grund af Kante.

Og prøver vi de kombinationer uden Kante, så er der meget store spørgsmålstegn uanset hvordan vi så kombinerer det. Bortset fra Cesc-Matic, selvfølgelig, som vi har prøvet til hudløshed, og som simpelthen ikke virker.

Jeg tror så heller ikke, at vi henter Matic.

Det gør jeg egentlig heller ikke, men som sagt, det er fint med mig hvis det sker. I øvrigt mangler I vel også lidt stålsat star power til kanten, så hvis det kunne friste med Willi for 40-50 mio, så kunne jeg nok også overkomme det tab. :-)
Skrevet af Black Spider
@ KO

Sådan her ser mit hold ud lige nu.

Jeg går ud fra at Baka er done deal som den eneste lige nu.
Her til kommer nogen unge spiller som vi rykker op men som jeg ikke regner med andet end i cup.

http://lineupbuilder.com/?sk=ty33v


Er det ikke rimeligt officielt at Caballero bliver andenmålmand næste sæson? Derudover så har rygterne jo gået på, at både Bats og Zouma skal på lån for at få pudset formen af, samt at Tammy til Swansea agerer løftestang for Llorente til os. Og så er farven fuldstændigt ude i skoven.

Følgeligt kommer jeg frem til dette.

http://lineupbuilder.com/?sk=ty348
Skrevet af Benniersej
Lukaku sætter for alvor rygterne til Chelsea igang efter det her opslag på Instagram:
https://www.instagram.com/p/BVuL4XKgggK/?taken-by=rlukaku9
Skrevet af Slettet(100838201910)
For det første kan vi ikke forhindre United i at købe spillere. Det kan så være Matic, og så tjener vi penge på det, eller det kan være yngre (og i mine øjne bedre) spillere, og så tjener vi ikke penge på det.

Det er jo i så fald under den forudsætning, at United er den eneste klub, der vil købe Matic. Kan en så dygtig fodboldspiller ikke bruges i andre klubber end lige præcis os? Er vi den eneste køber, kan jeg godt følge din pointe.

Derudover er det jo ikke en enkelt defensiv midt, der lige pludselig skaber forløsningen og så bliver United ustoppelige.

Her synes jeg du undervurderer 6´erens betydning for et fodboldhold anno 2017. I min øjne er det en af de vigtigste positioner og hvis man får fundet den rigtige balance med den rigtige 6´er, kan alting pludselig begynde at tikke. Et af de klareste eksempler på dette i nyere tid har været Casemiro og Real Madrid, der med ét skabte den helt rigtige balance for en midtbane, der var fuldstændig i kaos inden. Best-case scenario (igen, det tror jeg ikke sker) kan Matic gøre United til mesterskabskandidater.

Alt det her med ny manager og kaos forstår jeg ikke rigtigt, hvad har med sagen at gøre, må jeg indrømme. Men du har da ret i, at Mourinho nok næppe holder mange år. Det bliver i øvrigt et nej tak til Rafa i den forbindelse.

Hvis du vitterligt ikke mener det vil gøre den store forskel, om back-up´en hedder Matic eller Ake/Chalobah, så kan jeg selvfølgelig ikke ændre på det. Men så tror jeg faktisk, vi for første gang er uenige i Matic´ evner. Der synes jeg ærlig talt han er noget bedre, end hvad I ellers kan fremvise på positionen.

Jeg vidste ikke I potentielt set kunne blive pressede af FFP, men jeg kan godt se, at I nærmer jer City, hvis I skal have fat i alle de navne der. Tror du virkelig det kommer så vidt? Altså, United bliver også rygtet sammen med Nainggolan af italienske medier, men jeg tror ikke det er synderligt realistisk.

Det gør jeg egentlig heller ikke, men som sagt, det er fint med mig hvis det sker. I øvrigt mangler I vel også lidt stålsat star power til kanten, så hvis det kunne friste med Willi for 40-50 mio, så kunne jeg nok også overkomme det tab.

Ham tror jeg til gengæld Mourinho ville elske at få. Det virker bare ikke som om Willian gider flytte nord på. Jeg ved ikke hvor hooked jeg er, men han ville da være bedre end Perisic for den samme pris. Ville nu allerhelst bare få Martial i omdrejninger, men Mourinho vil åbenbart have nyt blod ind.
Skrevet af AHUJ
Nogle af jer der ved, om van Dijk er tæt på et Chelsea skifte? Kan ikke rigtigt finde ud af, hvor seriøst det er.
YNWA
Skrevet af Benniersej
Ifølge The Sun så er Ake tæt på et skifte til Bournemouth for £20m - Jeg er godt klar over at The Sun ikke er en særlig pålidelig kilde, men jeg synes alligevel det ville være trist hvis han skifter.
annonce
0