Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Black Spider
@ Maark

Tremandsmidtbane er svaret, med Kante som bolderobere, Seri til at føre bolden frem og RLC/Babayoko med noget fysik. Jeg er sikkert billigere i løn end Sarri..

Det er for tidligt på dagen (og for varmt, pt 27,5 her på kontoret) til at være diplomatisk, så kort udgave, fuck nej. Og jo, jeg ved godt, at du laver sjov, men det er 27 grader, jeg kan ikke sove, og jeg har dehydreringshovedpine.

Anyways, den tremandsmidtbane giver os alt for meget tyngde på midtbanen, tre folk som ikke scorer specielt mange mål, og det efterlader os med kun tre offensive folk. Det er ikke godt nok. Pak for helvede det Mou/Conte defensive betonlort væk. Vi kan holde modstandere med en tung nok midtbane, men spilde tiden på at holde dem, hvis vi i stedet kunne aflive dem?

Med det sagt, så er RLC absolut ikke samme type som Baka. Altså, de er begge rimeligt store og ret tunge at skubbe rundt, men det er vel også circa det eneste, de har til fælles. At bruge ham og Baka i samme begrænsede "bidrage med fysik" rolle virker derfor lidt specielt.

Og at have fx Baka på banen bare for "at give fysik"? Den tanke forstår jeg simpelthen ikke. Hvad skal vi med fysik mod et lemlæstet, maltrakteret, mishandlet og posthumt korpuleret lig? Sæt dog en fjerde angriber ind, slagt modstanderen, problem løst.

Så min tanke er Kante/Baka som bolderobrer og så Seri/RLC til at få bolden frem ad banen. Og så fire angribere foran. 4-2-4 / 4-2-3-1 er fremtiden hvis vi gerne vil score mål. 4-3-3 uden en Lampard-agtig midtbanemålscorer eller alternativt en Alien i frontkæden til at opveje det, er en uambitiøs opskrift på middelmådighed.

Mod bestemte modstandere giver det mening at være lidt mere konservative og spille 4-3-3. I de tilfælde kunne vi fint prøve en Kante-Baka-Seri eller Kante-RLC-Seri. Men sådan helt generelt, så kan jeg overhovedet ikke se, hvordan vi efter at have set vores tilgang med max tre angribere banke hovedet ind i stort set enhvert tænkeligt murværk, får den tanke, at vi i fremtiden skal fortsætte med maximalt at spille med max tre angribere.

Og før nogen spørger, så er jeg helt klart større fan af Khorne end Nurgle.
Skrevet af maarkap
Der var sgu ikke meget kort udgave over det - og burde du ikke arbejde på kontoret? ;)

Jeg skal nok lade vær med at være så overskudsagtig, selvom jeg bare går og hygger mig på barsel, nyder vejret og ser giro.

Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, men jeg er klart mere til tonserbolden hvor vi sætter os tungt på midtbanen, end til jubelotimisme og mange mål i begge ender. Hvis det skal være med tremandsmidtbane skal det selvfølgelig være i en 4-3-3. Seri er ikke den oplagte spiller for mig, hvor jeg (ligesom resten Europa mht “deres” klubber) hellere så en mere målsøgende midtbanemand som Sergej Milinković-Savić. Når det er sagt så lavede Seri 7 mål og 9 assist i ligaen sidste sæson - det er okay pænt.

Hvis RLC er deltagende på en tremandsmidtbane, ser jeg ham som den boks søgende og lidt fremskudte. Men man håber jo altid på en ny Lampard.

Jeg gad gerne en Makelele - Lampard - Ballack midtbane, også selvom det er den ultimative skrappede udgave.

Mht fysisk var det mest for sjov og et udtryk for højden, hvor Seri og Kante nærmest er dværgeligende.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Wise1964
@BS
Du skal tænde for aircon på kontoret, det andet er ikke godt for pulsen.

Jeg er helt med på hvad du mener og noterede netop at jeg ikke derved mente Sarri praktiserede hullahulla fodbold.

Min bekymring er kun baseret på at manden aldrig har vundet noget og vel meget overraskende røg ud af de europæiske turneringer i en sæson, hvor de skulle have peaket. Så vidt jeg husker røg de ikke bare ud, men blev blæst ud?

Jeg er 100% enig i at vores offensiv skal forbedres og strukturerne indstuderes bedre, så vi derved får mere ud af vores bedste spillere - men og der er et stort men ... Det må ikke betyde at vores forsvar ligner Liverpool for et par sæsoner siden, så vi hver eneste kamp sidder med pulsen på 200 fordi vi ved de koger rundt på et tidspunkt. Det er ikke vejen frem uanset hvor sjovt det er at kigge på.

Slutresultatet ved ikke at balancere tingene er at man aldrig vinder en skid og det kan vel heller ike være formålet så længe vi betragter os selv som værende en del af toppen?

Ærligt - så kender jeg ikke nok til Sarri til at smide mig fladt ned i jubel eller ligge i fosterstilling i afmagt ... så vi må se hvad han kan og om det bliver ham, jeg tillader mig dog at være lettere skeptisk.

God arbejdsdag i varmen :)
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af Bosse1983
Sarri skulle nok kunne få nogle fans op fra stolen, men spørgsmålet er vel om man har tålmodigheden. At bygge et offensivt koncept er typisk vanskeligere end at bygge et defensivt. Man kan naturligvis håbe at Sarri kan bygge på noget af Contes defensive arbejde, hvis det bliver ham.
Sarri virker dog også ganske eksplosiv af natur, så jeg er meget spændt på hvordan han tackler politikken på de indre linjer i Chelsea, fansne og hele cirkusset omkring PrL. Pressen vil sikkert have en festdag, med hans excentriske og lettere karikerede fremtoning.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af RobertTheRobber
Den slags hænder. Det gør lidt ondt at sige det, men den virkelige verden er trods alt vigtigere end at diskutere fodbold med folk på et internetforum. Og derudover er det jo også begrænset, hvor uenige vi rent faktisk er. :-)
Hmm vigtigere og vigtigere... Ja okay, du har måske en pointe. Det er begrænset hvor meget kærlighed der spredes herinde, trods alt haha. Men det kan vi jo lave om på.

Jep. Hvilket er årsagen til, at jeg personligt håber, vi køber et par stykker. Hvis vi bare køber dyre midtbanespillere og en midterangriber, så kommer vi til at mangle den dynamik og det tempo, der rent faktisk skaber chancerne.
Helt enig, det er begrænset hvad reelle midtbanespillere egentligt skaber i sig selv, uanset hvad deres rolle er. Fabregas er et godt eksempel når han danner makker med Kanté. Men det skal være en fin balance så rent økonomisk, så vi måske anskaffer en enkelt kæmpestjerne til pladserne og ellers må tage os til takke med talenter eller Backup´er.
Jeg vil heller ikke påstå, at jeg ligefrem kender ham. Det er mere et spørgsmål om mavefornemmelse. Han er dog, i min optik, mere end kreativ mand bag ved bolden, end han er en kantangriber som laver løb efter løb foran bolden. Mere Willi end Pedro, med andre ord.
I det tilfælde, kan vi ikke risikere at han "clasher" lidt med Hazard, som også gerne vil være den kreative drivkraft? Det er en ærgerlig tendens jeg egentlig synes Hazard og Willian har haft en udfordring med. Ikke at det nødvendigvis bliver tilfældet, men du ved med for mange der vil det samme. Men hvis de har hver deres måde at gøre det på, er det selvfølgelig en anden sag.
Typemæssigt, hvis vi har en kreativ playmaker-type centralt, Haz som 50/50 spilskaber og angriber, en regulær midterangriber centralt foran, og så en løber i højre side, så tænker jeg at de balancerer hinanden relativt godt ud. Der vil være nok boldspillere til, at vi ikke er afhængige af at drible os igennem en lukket boks, og der vil være nok driblere til, at vi også har en mere direkte mulighed, hvis det polerede spil ikke virker.
Det lyder som en fin løsning. Det virker dog umiddelbart i det tilfælde så også som om, at vi skal bruge andet end en reel targetman på toppen så. Hvis vi behodler Giroud som indskifter og får Batshuayi tilbage, så skal Morata vel forlade klubben. Jeg kan ikke se ham fungere i det scenarie.
http://makeagif.com/yr8SVy http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2013/05/frank-lampard-203-goal.gif
Skrevet af Genne
I forhold til Liverpools forsvar, så er der jo også sket en hel del på den konto siden Van Dijk kom til, Robertson er trådt i karakter og Karius har fundet niveauet. Chelsea døjer ikke med den eklatante mangel på kvalitet der har gjort sig gældende i Liverpool i mange år efterhånden. Bevares, Klopps tilgang koster mål i egen ende, men den filosofi er jo også ganske ekstrem, og jeg kan da sagtens se Chelsea spille mere frit uden at det nødvendigvis behøver at koste en hel masse mål imod. I har trods alt ligaens (hvis ikke verdens) bedste defensive midtbanespiller og et hav af gode centerforsvarere løbende, samt en fremragende målmand, så fundamentet fejler ihvertfald ingenting.

Uden at være Chelsea-fan, så kan jeg godt forstå dem der kigger på spillestilen og ærger sig over at man ikke kan tilbyde en spiller som Hazard bedre forudsætninger for at blomstre. Jeg synes også at han tilhører den absolutte top i PL, men spillestilen og medspillerne gør, at han endnu ikke er blevet det offensive monster som han utvivlsomt har potentialet til at være. Det skyldes naturligvis en masse ting, men som jeg ser det er den primære årsag at man hyrer trænere der fokuserer på ikke at indkassere mål først og fremmest, og så kommer offensiven i anden række. Sådan har det været under både Mourinho og Conte og før dem Benitez.

Der var en der formulerede den potentielle konstellation man kunne have haft hvis man havde forsøgt sig med de offensive kræfter der har været/er i klubben istedet for at sælge spillerne så snart de ikke leverer i første sæson, og det synes jeg var ret tankevækkende. En offensiv bestående af Hazard, Salah, De Bruyne, Lukaku, Costa, Cuadrado find selv på flere. Det kunne have været uhyggeligt og jeg forstår ærgelsen.
Skrevet af maarkap
Det blev lidt uhyggeligt da du nævnte Cuadrado. Det får jeg helt sikkert mareridt om i nat! Lidt synd at nævne ham i sammenhæng med de andre dygtige fodboldspillere.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Genne
Du foretrækker Pedro?
Skrevet af maarkap
Fremfor for Chelsea-Caudrado? Der foretrækker jeg selv Rommedahl..

Og jeg vidste slet ikke at det var en leg, hvor der skulle vælges en og du så blev nødt til at vælge den fabelagtige Juan. Men jeg leger med:

Salah - KDB - Hazard
Lukaku - Costa

Det lyder meget offensivt i forvejen, så jeg napper Kante frem for Cuadrado. Det er fjollet med to på højrekanten.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Genne
Chelsea-Cuadrado? Er det en regel, at når en spiller trækker Chelsea-trøjen over hovedet så falder niveauet? Vi kan da godt blive enige om, at Cuadrado er den mindst flashy af dem jeg nævner, men han har da præsteret rimelig fint for Juventus. Med din logik kan man også snakke om Chelsea-Salah, Chelsea-De Bruyne og Chelsea-Lukaku. Godt i slap af med dem. Elendige spillere, hver og en.
Skrevet af maarkap
Forskellen på de spillere du ellers nævner og så Cuadrado, er at de andre er verdensklasse spillere som er stjerner og Cuadrado er en okay middelspiller i støvlelandet, når han så endelig spiller. Der er kæmpe forskel. Så det er bare fjollet at nævne ham.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Genne
Roger
Skrevet af Cfever
Jeg bliver en lille smule irriteret, når folk snakker om hvordan et hold kunne have set ud hvis og hvis. OB havde også kig på Lewandowski, var han blevet den samme spiller, hvis han havde været forbi OB? Næppe. Salah og De Bruyne var heller ikke blevet de spillere de er i dag, hvis de ikke var forbi Tyskland og Italien (De Bruyne står for øvrigt stadig for mig som et meget mærkeligt salg, som det hovedsagligt var Mourinho, der trumfede igennem). Lukaku synes jeg ikke har været savnet, når man kigger på hvem vi har haft i stedet.
We know what we are
Skrevet af Forza Zola
@BS

Spot on. Kunne ikke have sagt det bedre selv.
come on Chelsea
Skrevet af Genne
Cfever

Du har ret i, at det bliver en kende bagklogt at snakke om hypotetiske opstillinger, men nu udsprang den snak jo af, at man diskuterede filosofi og trænere, og i den sammenhæng giver det jo god mening at se på hvem man har ofret på filosofiens eller trænerens alter. Lewandowski og OB er en ret åndsvag sammenligning at lave, når der nu er tale om spillere som rent faktisk har været i klubben, men som ikke har kunnet få spilletid fordi de enten ikke gav resultater nu og her eller fordi de ikke passede ind i filosofien.

Især De Bruyne er svær at forstå når man kigger på det udefra. Bevares, ingen kan forudsige fremtiden, men der må have været nogen i Chelseas stab der var bevidste om at her var en knægt med ekstraordinære evner. Man vokser sig ikke til det monster manden er i dag på 3 sæsoner, uden at have været et seriøst stortalent da man lod ham gå, og han viste jo også voldsomme kvaliteter i Wolfsburg da han skiftede dertil fra dag 1 nærmest.
Skrevet af Black Spider
@ Maark

Hjemmekontor. Og jeg bryder mig ikke om at arbejde, når jeg er irritabel. Det er en af de ting, der får mig til at sjuske, hvilket så fører til problemer på grund af tanketorsk-agtige fejl.

Og det er skam fair nok, at du tænder mere på klassisk aggressiv Mou 1-fodbold end på overteknisk jubeloptimisme. Det er skam ikke fordi jeg direkte vil nedgøre det, men jeg tænker bare i ånden tilbage på Juve-Barca i CL for tre år siden. Juve havde en vanvittigt stærk central midtbane med Marchisio, Pirlo, Pogba og Vidal. Bevares, det er et niveau eller halvandet under folk som Makelele, Ballack, Lampard og peak-Essien, men det er vel rimeligvis så godt som det kan blive i moderne fodbold.

Alligevel var de i store dele af kampen statister. Deres voldsomt stærke midtbane kunne ikke fange boldholderen, og når Juve endelig var på bolden, så blev deres midtbanefolk fanget i blindgyder og uden gode afleveringsmuligheder.

Dengang var det kun Barca, der spillede på den måde. Nu er det Barca og City, mens hold som Atletico og ManU spiller kontrollerende defensivt med irriterende omstillinger og et hold som Liverpool har et voldsomt presspil, der i den grad kan gøre livet surt for en "tung" midtbane.

Hvis vi havde Makelele, Ballack og Lampard, så ville jeg ikke nødvendigvis være uenig i, at vi kunne og måske ligefrem burde satse tungt på at kvæle modstanderen på midten. Men sådan som verden ser ud i dag, og med de midtbanespillere vi har adgang til, så bliver overliggeren for lav.

Jeg gad gerne en Makelele - Lampard - Ballack midtbane, også selvom det er den ultimative skrappede udgave.

Den trio, ja. Men hvad hvis det "kun" er Mikel-Ramires-Cesc eller måske Kante-Baka-Barkles? Er det nok til at presse ManU, City, ´pool, Spuds, Le Arse, eller er vi reelt bare Everton uden den grimme accent og med flottere trøjer?
Skrevet af Black Spider
@ Wise

Jeg er glad for, at du ikke misforstod indlægget. Og jo, aircon ville være fedt, men jeg tror ikke, chefen skriver under på regningen. :-(

Anyways, du har ret i, at Napoli gjorde det overraskende dårligt, men omvendt har man jo en del gange set, at de første gange et hold spiller europæisk fodbold, så koster det voldsomt i ligaen. Jeg tror, at Sarri var rimeligt opmærksom på det og derfor meget kynisk vurderede, at chancen for Serie A var større end chancen for EL / CL. Og det var måske ikke helt skævt.

Hvad angår vores forsvar under Sarri, så tænker jeg, at vi nok kommer til at se dårligere ud end vi ellers ville. Hvor Conte og Mou ofte spiller på måder som for forsvarsspillere til at se gode ud, så er de lidt mere udsatte under trænere, der har fokus længere fremme på banen.

Omvendt har vi nogle rimeligt gode folk, og jeg kan godt leve med, at vi satser på, at de virkelig skal vise klassen, frem for at vi bygger en taktik ud fra den antagelse, at vi ikke kan stole på dem og skal yde max for at beskytte dem. Er det ikke netop fordelen ved gode forsvarsspillere, at vi ikke behøver bekymre os helt så meget om at beskytte dem?

Derudover tænker jeg ikke, at vores puls kommer ret højt op på grund af risikoen for kogere, hvis vi alligevel er foran med to og presser på for nummer 3. :-)

Men ja, det går jo som det går, så før eller siden bliver vi nødvendigvis klogere. Sarri lyder i mine ører som et friskt bud, og hvis han kunne bygge et gennemført middelmådigt Napoli op til at være en trussel mod Juve, så er der en okay chance for, at han også kan få drejet os i den rigtige retning.
Skrevet af Black Spider
@ Robert

Du har ret i, at der er en klar risiko for clash i forhold til både at have Haz og fx Lemar eller tilsvarende "bag bolden" typer. Det problem er der vel dog rimeligvis også i fx Isco eller Fekir eller hvad vi ellers kunne finde på. Derudover tænker jeg, at problemet er mindre hvis vi ud over Haz og spilskaber #2 har yderligere to offensive spillere.

Tænk tilbage til nogle af de ting, vi har prøvet gennem årene. Haz-Willi-Cesc fungerer ret dårligt, hvorfor? Fordi der er tre kokke og én tjener. Eller den ultimative Mou-tilgang, Cesc-Oscar-Haz-Willian bag bolden og Costa foran bolden. Hvem laver løb uden bold? Okay, Oscar forsøgte lidt, men... I Conte-tiden har vi også set Kante-Cesc og så Haz og Willi på hver sin kant. Hvem laver løb ind i boksen uden bold?

Men tager vi Cesc og Willi ud af ligningen, så er problemet med en playmaker #2 mindre udtalt.

Hvis vi spiller 4-3-3 og Lemar og Haz er på hver deres kant, så er der trods alt stadigvæk 1-2 midtbanespillere og en midterangriber, som må forventes at komme frem over stepperne og være en del af angrebet. Alternativt kunne Lemar være CAM på midtbanen, og så har vi Haz på den ene side og en Pedro-type modsat. Det kunne også fungere. Hvis vi spiller 4-2-3-1 med Kante og en semi-offensiv partner, så kan to playmakere længere fremme også fint fungere, IMO.

Og der også den elefant i rummet, at Haz jo måske en dag ikke er tilgængelig. Der er selvfølgelig Willi, men han er ustabil. Hvis vi alligevel skal sprænge banken, så foretrækker jeg, at vi går efter en spiller, som potentielt kan afløse Haz som spilskaberen.

I forhold til løber-rollen, så tænker jeg, at vi har nogle stykker allerede, der godt kan løse et job i den rolle. Mest oplagt er Pedro, Kenedy og vel egentlig også Barkles. Zappacosta og Moses, hvis vi skal være meget kyniske. Derudover er det i mine øjne mindre svært at finde en god løber, end det er at finde en god spilskaber. De mentale krav til løberen er lavere.
Skrevet af Cfever
Du har ret i, at det bliver en kende bagklogt at snakke om hypotetiske opstillinger, men nu udsprang den snak jo af, at man diskuterede filosofi og trænere, og i den sammenhæng giver det jo god mening at se på hvem man har ofret på filosofiens eller trænerens alter.


Problemet er jo at du antager at spillerne havde udviklet sig på samme måde, som de nu har gjort. Det er en ret kraftig antagelse. Den eneste af spillerne, der rent faktisk viste noget i Chelsea var KDB, som jeg da også nævnte som den mest mærkværdige handel.

Lewandowski og OB er en ret åndsvag sammenligning at lave, når der nu er tale om spillere som rent faktisk har været i klubben, men som ikke har kunnet få spilletid fordi de enten ikke gav resultater nu og her eller fordi de ikke passede ind i filosofien.


Jeg synes egentlig ikke den er så fjern. Det er meget hypotetiske scenarier begge ting, jeg vil dog gerne medgive at jeg sætter tingene på spidsen. Overdrivelse fremmer forståelsen :).

Især De Bruyne er svær at forstå når man kigger på det udefra. Bevares, ingen kan forudsige fremtiden, men der må have været nogen i Chelseas stab der var bevidste om at her var en knægt med ekstraordinære evner. Man vokser sig ikke til det monster manden er i dag på 3 sæsoner, uden at have været et seriøst stortalent da man lod ham gå, og han viste jo også voldsomme kvaliteter i Wolfsburg da han skiftede dertil fra dag 1 nærmest.


Det er også den jeg med afstand ærgrer mig mest over, det er der slet ingen tvivl om. Han viste egentlig også fine takter i Chelsea, men der var et eller andet i kulissen med Mourinho som jeg aldrig helt forstod. Jeg synes sagtens man kunne retfærdiggøre at skille sig af med Salah, Cuadrado, Lukaku og hvem, der ellers har været oppe og vende. De Bruyne adskiller sig dog, det er vi helt enige om.
We know what we are
Skrevet af maarkap
@BS

Det er lidt at sætte den på spids at det enten er Mou-bold eller jubeloptisme-tekniskbold. Med Kante, Seri og RLC på en tremandsmidtbane er der forholdsvis meget boldspil, hvor jeg godt kan se RLC som lidt mere fremskudt. Som sagt er det ikke drømmescenariet for mig, men jeg ville ikke græde snot over det.

Jeg håber Sarri kommer og overrasker mig med lækker offensivbold. Det andet sidder dog i min hukommelse, som en dejlig tid, hvor vi kunne dominere de fleste hold. Jeg er dog med på at tiden er en anden nu og modstanderne anderledes.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
annonce
0