Nu stiller du det lidt på hovedet og antager, at vi ikke henter nogen CB´er overhovedet.
Jeg tror ikke, nogen af os har lyst til, at der skal være så meget gedemarked, som der er lagt op til. Toddleren har korrekt bemærket, at Liverpools strategi virker relativt godt uden at kræve arabiske kvintillioner under dække af "helt afhængige sponsorater på markedsvilkår", men han virker ikke til helt at have forstået, hvordan strategien faktisk fungerer. Det kommer forhåbentligt med tiden.
Men det er jo desværre uundgåeligt, at der kommer en fandens masse svingdørs-friktion. AC og Rudi er væk. Saul er heldigvis væk. Azpi vil gerne væk. Alonso vil gerne væk. Lukaku er vi mere eller mindre ved at låne væk gratis, bare fordi. Ziyech vil meget gerne væk.
Og dertil er det nødvendigt at rydde lidt op og sende det løse krudt videre. Sarr skal ud. Barkley skal ud. RLC bør nok også sendes videre.
Dermed er der formentlig ~10 afgange. Og ja, det er lidt vildt, men sådan går det nogle gange.
Ja, vi kan ende med Sterling, Chalobah, Silva, Maatsen i bagkæden. Og det vil formentlig ikke være katastrofalt, såfremt resten af holdet er afstemt efter det. Det sagt er der altså stadigvæk en Emerson.
Hvad er alternativet? Bliver det bedre ved, at vores offensiv er fuldstændigt paralyseret, fordi angriberne skal trækkes ned som midtbanespillere, så midtbanefolkene kan beskytte forsvaret, og det offensive spil så skal afhænge af Sterling og Maatsen?
Jeg giver ikke ret meget for et hollandsk Light-produkt, så efterhånden håber jeg egentlig bare, at vi får Kounde gennemført. Med lidt held kan vi bagefter købe en mere klassisk CB, og så har vi alt det, vi har brug for.
Jeg er i den grad ikke glad for det ævl, man hører på rygtebørsen, om at klubben hellere vil smide endnu flere penge efter en overbetalt dengse, der har haft svært ved at etablere sig i konkurrence mod et par bedstefar-typer, vel at mærke i en liga berømt og berygtet for begrænset tempo og fysik. Det er PSG-modellen, ikke LFC-modellen. De har mængden af vokaler til fælles, men ikke ret meget andet.
Men det sagt, så lad os da tænke i reserve-opstilling.
Kepa
Sterling, Chalobah, Colwill, Maatsen
Gilmour, Kovatic, Gallagher
Pulisic, Timo, CHO
Lad os huske på, at fuldbacker godt kan være defensive. Du ved, ligesom dengang Mou brugte Azpi i venstre side. Forestil dig et udgangspunkt med relativ dyb forsvarslinje og lidt mindre fanatisk fokus på hele tiden at fastholde boldbesiddelse. Og betydeligt mere fokus på aggressive vertikale gennembrud og hurtig bevægelse af bolden.
Der er nogle svagheder, men jeg tror da nok, at de kunne vinde over de fleste League One hold. Den største udfordring desangående kommer egentlig fra trænerbænken. Ville Tuchel være i stand til at spille kontrabold? Kan han skifte over fra sin tiki-taka-fetish med A-holdet og spille kynisk og resultatorienteret med B-holdet?