Jeg kan se, at jeg ikke formulerede mig så godt som intentionen var, for du har ret i at jeg tog fejl, at Atletico Madrid benytte traditionelle kantspillere. Jeg mente, at rollefordelingen går mere på traditionelle kanter, end spillerne der bliver benyttet til det. Koke og Oliver Torres er offensive kanter/midtbanespiller om man vil, selvom det er et stykke tid siden de blev benyttet på den måde, med de offensive opgaver der ville passe dem bedst som spillere. Den seneste tid er Niguez desuden blevet benyttet på den højre midtbane, til trods for at han er central midtbanespiller normalt.
Min pointe er, at spillere som Kenedy og Pedro, til dels Oscar og Hazard, ikke vil have meget at gøre i forhold til de opgaver jeg har opfattet, at kantspillerne har i Atletico Madrid. Dertil, vil jeg mene at Willian passer en del bedre ind. Yderligere spiller Simeone, sådan som jeg forstår det, med Gabi og Fernandez på de defensive pladser, spillere der har kvaliteter til at opfylde opgaver, som f.eks. Fabregas og RLC ikke nødvendigvis er skræddersyet til, hvorfor de 2 heller ikke vil passe helt ind. Til de opgaver passer Mikel og Matic bedre, i mine øjne, ligesom at Ramires ville have passet bedre, såfremt han stadig var i klubben. Ingen af dem har dog Gabis blik for medspillerne.
Jeg har dog lagt mærke til, at Atletico Madrids 4-4-2 til dels er fleksibel i kampe hvor de skal frem over feltet, hvor at Correa, Carrasco, Oliver Torres, og naturligvis Koke, har taget nogle offensive roller, i stedet for at være traditionelle kanter. Alligevel synes jeg at man ser en tendens, ser man kun statistisk på situationen, at kanterne er mere defensivt orienterede end spillerne på pladsen. Jeg vil dog gerne understrege, at man nemt kan stirre sig blind på statistikken, hvis det er det eneste man tager højre for.
http://makeagif.com/yr8SVy
http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2013/05/frank-lampard-203-goal.gif