Black Spider.
Njah, er som sådan ikke uenig i det, du skriver. Willian er mere en kreatør/10´er end en dybdeløber og for at få det bedste ud af en 10´er, så kræver det selvsagt nogle spillere, der løber dybt eller bare bevæger sig. Noget Pedro eksempelvis er god til. Pedro kan dog på ingen måde lige så mange ting med en fodbold, som Willian kan, som kommentatorerne egentlig også kom ind på, så har han et utroligt antrit og en sublim teknik. Jeg er absolut med på, at han igennem hele sin Chelsea-periode ikke har været god nok til at få et slutprodukt på, når talentet så tydeligt rækker til det.
Er til dels enig i din betragtning i, at han skal spilles som reserve for Hazard, men det er jeg mest fordi, vi spiller med 3 fremme. Hvis vi har Hazard inde, så er der altså kun plads til 1 dybdeløber (såfremt Willian jo er der) og dette kan blive for en-dimensionelt i teorien. (På trods af, at jeg synes, vi har skabt relativt mange chancer, når vi har spillet med de tre små faktisk). Dette synes jeg dog også er synd, da han virkelig har noget kreativitet og kan nogle ting med bolden, som de færreste spillere i Premier League kan. Og hans acceleration vil jeg påstå hører til blandt de absolut bedste.
Min kritik gik mere på, at der - som jeg læste det - var folk, som kritiserede Willian for kampen i dag (igår) når han åbenlyst var den eneste, som både kunne og ville noget for os.
Slutteligt tror jeg ikke, at vi to ser så forskelligt på Willian som spiller og hvordan han skal bruges, vi er måske mere i tvivl om den egentlige kvalitet på spilleren, da jeg rigtig godt kan lide ham, og jeg mener også, han kunne starte for os. Problematikken er bare, at jeg ikke på stående fod kan se, hvordan formationen skulle sættes op så.