Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
@BS

Der skal en del af forklaringen også findes ved at Chelsea´s spil til tider har lidt under manglende bevægelse foran boldholder, og at spillet til tider har været lidt statisk. Schürrle, som også ellers vinder en del driblinger, har også lidt under det. Salah har så haft en tendens til at være overivrig på bolden, hvilket har ført til udfordringer hvor selv gode tekniske færdigheder ville være utilstrækkelige.
https://kortlink.dk/sudv
Det har bestemt været et problem, Ged, og er det egentlig fortsat. Men det var næppe forventningen, at Salah skulle havet efterlignet Haz og bare lige udfordre 2-3 modspillere. Det ville dog have været en fordel, hvis han havde kunne deltage i pasningsspillet, med hvad det indebærer af tæmninger og præcise afleveringer i et rimeligt højt tempo. Det var så bare ikke rigtigt tilfældet. Skud fra distancen? Præcise dødbolde? Fremragende afslutninger fra spidse vinkler? Knivskarpe lange afleveringer? Ud over at Salah kunne løbe virkeligt hurtigt uden at falde over bolden, så synes jeg ikke rigtigt, at vi oplevede ret mange tekniske opvisninger fra ham.

Til gengæld var han virkelig sindssygt hurtig. Man skal ikke give ham mange muligheder for at løbe om kap mod forsvaret før han ender alene med målmanden fra 10-15 meter, og i den situation er han selvfølgelig fint i stand til at score. Men dette stod ret alene som spidskompetence og stillede en modstander sig dybt, så bidrog han simpelthen ikke med ret meget.


Og hvis vi skal snakke Schürrle, så er det egentlig ikke min observation, at han var / er nogen udpræget dribler. Hans styrke var nærmere at han havde et godt øje for at lave løb bag om forsvaret og finde huller i opdækningen. Selvfølgelig var han heller ikke dårlig på bolden, men det var bare aldrig rigtigt det, der gjorde ham god. Og jeg mindes bestemt ikke, at han havde ret meget held med at udfordre sin direkte modspiller i sin tid for os.
BS rammer hovedet på sømmet ift. både Salah og Sjyrle.

Well done!
The Blues. The Hornets. The Fire. Paulo Ferreira #19
Helt enig i din observering BS.
Ud over at Salah kunne løbe virkeligt hurtigt uden at falde over bolden, så synes jeg ikke rigtigt, at vi oplevede ret mange tekniske opvisninger fra ham.
Hvilket også var grunden til, at han gik fra at blive kaldt den ægyptiske Messi til den ægyptiske Rommedahl.

Hvis Salahs nye rolle i Fiorentina kan medvirke til at han får udviklet andre aspekter i sit spil, kan det være han kan gøre sig gældende i Chelseas 15/16-trup. Jeg tvivler dog, men jeg håber jeg tager fejl.
http://makeagif.com/yr8SVy http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2013/05/frank-lampard-203-goal.gif
moderator
Selvfølgelig, hvis snakken om teknik bredes ud på alle de facetter, der omfatter en eller anden form for omgang med bolden, herunder skud, afleveringer osv. har i da helt ret i at han samlet set er halvskidt kørende. Men den helt basale kontrol af bolden ved fod er nu ganske udmærket. Havde han bedre forståelse for spillet tvivler jeg på man ville fokusere på Salah´s dårlige teknik, da han ikke ville drible sig ind i blindgyder og modstandere. Og til Rommedahl-sammenligningen kan det lige hurtigt siges at hans forståelse for spillet, i hvert fald i de senere år, var temmeligt undervurderet.

Og Schürrle var før skiftet til Chelsea kendt for at være ret god mand mod mand. I sin sidste sæson i Bundesligaen havde han sjetteflest vellykkede driblinger. Og nu er han så småt begyndt at finde noget af det frem igen. Hos Chelsea skal tabet af selvtillid absolut heller ikke undervurderes. Og Willian var i øvrigt også noget mere udfordrende for Shakhtar.

"Men dette stod ret alene som spidskompetence og stillede en modstander sig dybt, så bidrog han simpelthen ikke med ret meget."

Men her er min pointe nu stadig at det også i høj grad handler om Chelsea´s offensive spil. Fraregnet Hazard er der markante problemer med at åbne modstandernes defensiv, fordi offensiven simpelthen er for statisk, og der ikke flyttes nok spillere uden bold. Cesc hjalp en del på det i starten, da han kunne finde minimalt huller til afleveringerne, men han er også faldet i niveau, og lider under at der ikke skabes nok rum af spillerne uden bold. Det vil langt de fleste spillere få det svært i.
https://kortlink.dk/sudv
Fraregnet Hazard er der markante problemer med at åbne modstandernes defensiv, fordi offensiven simpelthen er for statisk, og der ikke flyttes nok spillere uden bold. Cesc hjalp en del på det i starten, da han kunne finde minimalt huller til afleveringerne, men han er også faldet i niveau, og lider under at der ikke skabes nok rum af spillerne uden bold. Det vil langt de fleste spillere få det svært i.


Det synes jeg så er spot on!

Vores offensive spil er ganske enkelt for stillestående og de fleste modstandere har noteret sig at lukker man ned for Hazard kommer man rigtig langt - senest Tottenham.

Det flakkende løb og overraskelserne i de dybe løb som eks. Sjyrle var garant for er ganske enkelt ikke til stede i spillet mere og derved får Fabregas også store udfordringer med at finde hullerne.

Spillet er som nævnt af Geddar alt for statisk!
1905-1955-1965-1970-1971-1997-1998-2000-2005-2006-2007-2009-2010-2012-2013-2015 “There is no pressure at the top. The pressure’s being second or third”. Stupidity most often arrives when someone tries to be a full-blown prick ...
Apopropos Salah, så bomber han bare videre. Vildt nok.
come on Chelsea
Ja, han ser god ud, ham Salah. Måske kan vi bytte med Kvadrado til sommer?
Ha ha ... skulle til at skrive det samme
Ham må vi sgu købe tilbage, 2 kasser igen idag og så mod Juventus
1905-1955-1965-1970-1971-1997-1998-2000-2005-2006-2007-2009-2010-2012-2013-2015 “There is no pressure at the top. The pressure’s being second or third”. Stupidity most often arrives when someone tries to be a full-blown prick ...
I ejer stadig Salah. Vi lejer ham bare. Der er heldigvis en købsoption på 18 mio. €.

At han ikke er slået til hos jer, forekommer ubegribeligt lige nu. Han sparker alt ind. Måske passer han bare ikke godt ind i Mourinhos system.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
annonce