Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af armand
auba på toppen?

da forhåbentlig ikke verdens længste kontrakt man stanger ham, det må være en overgangs figur :)
https://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg
Skrevet af Black Spider
Holdet skal IKKE ændre spillestil til en enkelt spiller.
Jeg foreslår ikke, at holdet skal bygges op omkring en enkelt spiller, men selvfølgelig skal der laves de nødvendige justeringer, så man udnytter de enkelte spilleres kompetencer frem for at fremhæve deres individuelle svagheder.

Tænk fx på Azpi som venstre back, der dels gav Terry en lidt mere mobil hjælper (han var hurtigere dengang) og dels beskyttede imod Hazards tendens til kun at kigge fremad i banen. Eller Oscar og Willian som fik lidt mere defensivt ansvar for at få Cesc til at fungere som 8´er, uden at der blev fuldstændigt piv-åbent i det område af banen.

Fejlen Mou lavede dengang, hvis vi skal kalde den det, var at han tog det her koncept for langt. Der var for mange individuelle svagheder, som andre spillere skulle kompensere for. Lige så snart en af spillerne røg ud af form, så manglede evnen til at kompensere for de andre, som så skulle kæmpe det hårdere på områder, hvor de havde det svært. Og så kunne de heller ikke kompensere, og så har du pludselig en kaskade af spillere, der alle daler i niveau samtidigt.

Men når vi blot snakker mindre ting, som at nogle spillere skal have lidt ekstra fokus på tilbageløb, fordi Lukaku er lidt tung, eller at man er lidt mere aggressiv med afleveringer frem i banen, for ellers udnytter man ikke angriberen, eller at man spiller bolde lavt frem for højt fordi angriberen er meget stærkere på jorden end på hovedet, det justerer man selvfølgelig, så det passer til det hold, man stiller.

Gilmour blev lejet ud for at få masser af spilletid. Det er der mange andre, der har haft gavn af. Synes du, Gilmour var fantastisk i Norwich. To forskellige managers var ikke vildt begejstret.
Hvem var fantastisk i Norwich? Det var et keglehold hvor ingen fungerede, og selvfølgelig kan en 20-årig knægt, der kommer fra en seriøs skade, ikke uden videre rette op på det. Men vi ved hvad Gilmour kan, og helt dårligt er det ikke.

Indrømmet jeg følger ikke så meget med i andre ligaer. Bundesligaen, Serie A og La liga er for kedeligt.
Det er underligt, hvis Werner og/eller Havertz ikke var købt som 9’er, for Lampard brugte ikke Abraham som fast 9’er.

Jeg følger nu heller ikke så meget med i de andre ligaer. Men der var masser af artikler om spillerne dengang, og en del folk som følger med i tysk fodbold kommenterede jo også hist og her. Nej, Lampard brugte ikke Tammy som fast 9´er, men dengang havde vi jo også Giroud. Systemet var i udgangspunktet 4-3-3 med indvendige kantspillere, der havde en lidt flydende placering, og så aggressive "moderne" fuldbacker, der gik på ydersiden.

Og jeg tænker, at både Timo og Kai var købt til at have en lidt flydende rolle, hvor de i udgangspunktet arbejder i kanalen mellem back og midterforsvarer og så trækker op mod angriberen. I Kais tilfælde måske lidt længere tilbage på banen, tænk Willian men lidt mere offensivt. Timo var ret meget en second striker type, så umiddelbart en mere offensiv Pedro-rolle. Men det er selvfølgelig bare gæt fra min side.

Chalobah blev ikke smidt af holdet. Jeg tror ikke, at du havde brokket dig, hvis han ikke havde været en del af holdet. Ingen havde fulgt ham i fransk fodbold. Det er Tuchel, der gav ham chancen. Han deltes om spilletid med AC. De fik 17 PL-kampe hver.
Som jeg husker det, så var AC primært gardering for Silva i den første halvdel af sæsonen, mens Azpi virkede til at være den primære RCB. Chalobah var primært . Da James blev skadet, rykkede Azpi ud som højre back, og AC blev så foretrukket på RCB. Og det holdt ved indtil AC skrev under på en aftale med Barca og pludselig blev meget syg.

Chalobah fik i øvrigt 13 starter og 7 indskiftninger i PL sidste sæson.

Jeg håber kun, vi køber spillere, der kan gå ind og forstærke holdet.
Ikke flere Zappacosta-typer. Så hellere bruge akademispillere. Men Raheem Sterling, Cucurella og Koulibaly er klare forstærkninger.

Fuldstændigt enig. Måske med et lille spørgsmålstegn i forhold til Cucu, men lige nu og her virker han til at være markant bedre end Chilwell. Og i min drømmeverden, så tager vi Vince på ordet og omskoler ham til defensiv midt når Chilly engang er 100% igen.
Skrevet af Black Spider
Jeg vil umiddelbart have svært ved at forstå, hvis vi tilknytter Auba, men omvendt kan Tuchel vel ikke hente to kontra-fokuserede 9´ere i efterfølgende sæsoner og så stadigvæk ikke være villig til at satse lidt på hurtige omstillinger?
Skrevet af andib
Werner åbenbart bedst i kendte omgivelser. Har i hvert fald scoret for Red Bull i dag.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Skrevet af Gelmore
Kunne godt tyde på Fofana sagde farvel til Leicester fansene i dag.
Skrevet af Gudjohnsen
Både Werner og Lukaku scorer må så snart de er væk fra Chelsea. Det er da en lille smule irriterende.
Skrevet af Wise1964
Fuck lukaku, werner under jeg kun det bedste og han er åbenbart en tryghedsnarkoman
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af MVM
Ret skal være ret, Werner scorede på et langskud hvor målmanden droppede fælt. Dog dejligt at se ham glad igen.
"Der falder ikke et eneste blad af et fynsk bøgetræ, blot fordi et par svin gnubber sig op af det" Richard Møller Nielsen
Skrevet af Wise1964
Meget enig MVM
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af Dixon
@Black Spider

#Jeg følger nu heller ikke så meget med i de andre ligaer. Men der var masser af artikler om spillerne dengang, og en del folk som følger med i tysk fodbold kommenterede jo også hist og her. Nej, Lampard brugte ikke Tammy som fast 9´er, men dengang havde vi jo også Giroud. Systemet var i udgangspunktet 4-3-3 med indvendige kantspillere, der havde en lidt flydende placering, og så aggressive "moderne" fuldbacker, der gik på ydersiden.

Og jeg tænker, at både Timo og Kai var købt til at have en lidt flydende rolle, hvor de i udgangspunktet arbejder i kanalen mellem back og midterforsvarer og så trækker op mod angriberen. I Kais tilfælde måske lidt længere tilbage på banen, tænk Willian men lidt mere offensivt. Timo var ret meget en second striker type, så umiddelbart en mere offensiv Pedro-rolle. Men det er selvfølgelig bare gæt fra min side.#

Vi var halvvejs i sæsonen, da Tuchel kom til. Altså 19 kampe i PL. Abraham havde startet i de 9 og havde 7 som indskifter. Så han var ikke skadet på det tidspunkt. Giroud startede i de 5. Og i de 5 kampe, mod Brighton, Liverpool, Southampton, Manchester United og Manchester City, hvor hverken Abraham eller Giroud startede, der må det altså have været Havertz eller Werner der startede som 9’er. Det fortæller da, at Lampard heller ikke troede på Abraham som spids angriber.

#Som jeg husker det, så var AC primært gardering for Silva i den første halvdel af sæsonen, mens Azpi virkede til at være den primære RCB. Chalobah var primært . Da James blev skadet, rykkede Azpi ud som højre back, og AC blev så foretrukket på RCB. Og det holdt ved indtil AC skrev under på en aftale med Barca og pludselig blev meget syg.

Chalobah fik i øvrigt 13 starter og 7 indskiftninger i PL sidste sæson.#

Der havde været EM sidste sommer, så AC, Jorginho, Mount, James og Chilwell kom senere tilbage end de øvrige spillere. Det benyttede Chalobah sig af og snuppede AC plads. Thiago fik 27/4 kampe og Rudiger 33. Chalobah 17/3 og AC 17/2. Mine kilder er Soccerbase.com og Chelsea’s officielle hjemmeside.
Osgood
Skrevet af Gudjohnsen
@Dixon

Vi var halvvejs i sæsonen, da Tuchel kom til. Altså 19 kampe i PL. Abraham havde startet i de 9 og havde 7 som indskifter. Så han var ikke skadet på det tidspunkt. Giroud startede i de 5. Og i de 5 kampe, mod Brighton, Liverpool, Southampton, Manchester United og Manchester City, hvor hverken Abraham eller Giroud startede, der må det altså have været Havertz eller Werner der startede som 9’er. Det fortæller da, at Lampard heller ikke troede på Abraham som spids angriber.

Jeg bliver nød til at blande mig igen, for nu synes jeg du opfinder dine egne konklusioner igen. Sikke noget vås - og en ret vild konklusion at komme til.

Du drager en konklusion på baggrund af et datasæt (antal kampe Abraham og Giroud spillede) - sammenholder med et andet datasæt ("der må det altså have været Havertz eller Werner der startede som 9’er."), men hvor datasæt 2 er rent gætværk (måske fordi det ikke underbygger det du prøver at konkludere), og alligevel skriver du med overbevisning "det fortæller da, at Lampard heller ikke troede på Abraham som spids angriber".

I den halvsæson Lampard havde, inden Tuchel kom til, spillede Abraham samlet set 1.303 minutter fordelt på 25 kampe hvor han blev skiftet ind i de 11. Alle minutter sillet som spidsangriber.

Giroud som BS nævner som nærmeste konkurrent spillede 703 minutter fordelt på 18 kampe - 11 indskiftninger. Alle som spidsangriber.

Samlet set giver det ca. 2.000 minutter. Hvoraf Abraham spiller (med lidt god vilje) 2/3 af tiden. Man kan argumentere for, at Giroud var en anden type spiller og at han blev valgt til specifikke kampe af taktiske årsager.

Mount spillede i samme periode sammenlagt 2131 minutter, så det er en form for reference - da Lampard brugte Mount stort set konstant.

De spillere du argumenterer for blev hentet ind som erstatning for Abraham:

Havertz spiller i periode 1389 minutter. 45 af disse minutter som spidsangriber. Resten spiller han hovedsageligt på den offensive midt og med enkelte besøg på højre wing. Det stemmer også rigtig godt med de roller han havde i Leverkusen. At påstå at han blev købt som erstatning til Abraham er nonsens. Og at han lige pludselig er angriber er Tuchels ide.

Werner kunne jeg sagtens forestille mig blev købt med tanke på bl.a. at få en ny angriber. Men som type ikke en der skulle spille som alene mand på toppen (Abraham style). Nok mere, som i Leipzig, en der havde en angrebsmakker samtidig (som kunne være f.eks. Abraham). Werner spillede i samme periode 2028 minutter. Heraf 650 minutter som spidsangriber. Altså ca. halvdelen af hvad Abraham gjorde og også mindre end Giroud. Werner spillede hovedsageligt på venstre wing. Og når Werner spillede venstre wing, så var Abraham desuden oftest på banen som spidsangriber - så lidt underligt, hvis Lampard ikke troede på Abraham, at placere sin indkøbte erstatning på en anden position?

Bare lige for at lukke den, Abraham brugte i den netop omtalte periode 118 minutter pr. mål. Til sammenligning brugte Werner 225, Havertz 278 og Giroud imponerende 78 minutter (dog meget som indskifter mod trætte modstandere og en vanvidskamp mod Sevilla). Dette blot for at sige, at Abraham bestemt ikke gav nogen som helst grund til, ikke at tro på ham.
Skrevet af Wise1964
Tammy kom vel i klemme i det system Tuchel ønskede at bruge, hvilket gav ingen spilletid … på daværende tidspunkt var Tuchel på en korttidskontrakt og skulle bare skaffe resultater uanfægtet hvordan det kom i hus …. Herunder den opstilling som nogle fans hader og andre har respekt for

Jeg gætter på vi kommer til at se en del af de “gamle” unge blive presset af de nye unge over de kommende sæsoner og som jeg umiddelbart ser der vil kun James, Mount, Conor, Chalobah have en chance for at være inde Omkring holdet … det er meget tydligt at der handles stor talenter ind som potentielt kan skubbe nogen fra egen avl ud af klubben.

I min optik ærgerligt men naturligt og samtidig en del af det nye ejerskab som vil sætte deres eget præg på holdet og klubben - jeg gætter (igen) på at Tuchel får meget lang snor til at transformere klubben derhen hvor de gerne vil have det

Taber vi nogle fans på den konto og noget sølvtøj i processen … så overlever boehly og klubben nok også det. Målet er en europæisk magtfaktor indenfor et par sæsoner og det tror jeg godt man kan blive med den rette tålmodighed.

@Spurs kampen
Det bliver en hektisk affære og kan vi undlade naivt at falde i Contes kontrafælde, så er der fine chancer i den kamp - men spillerne skal et helt andet gear op og vise mere løbevillighed for at det skal lykkes
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af Dixon
@Gudjohnsen
Jeg henter mine data hos Chelsea’s hjemmeside og soccerbase.com
De fem kampe jeg nævner, hvor hverken Abraham eller Giroud starter, er altså 3 ‘stor’ kampe mod Liverpool, United og City.
Hvorfor spiller Abraham ikke, hvis han er første valg ?
Spillede vi uden angriber i de fem kampe ?
Osgood
Skrevet af Gudjohnsen
@Dixon

Du forholder dig slet ikke til hvad jeg skriver. Jeg tvivler også på om du læser det.

Jeg henter data fra transfermarkt, men mon ikke de sider viser det samme. I stedet for blot at se på PL-kampe, så ser jeg på det fulde billede. Alle turneringer af betydning og minutter spillet.

I stedet for at forholde dig til det jeg rent faktisk skriver, så fremhæver du 3 kampe. Den ene kamp (Liverpool) hvor Havertz får 45 min. på toppen, bliver skiftet ud - sikkert fordi det ikke var en succes (desuden hans eneste minutter som angriber). Mod United starter Werner, bliver skiftet ud efter 75 og spiller stort set resten af sæsonen på venstre wing - nok fordi han ikke var spidsangriber. Slut på sæsonen får han den ene kamp mod city, den start-11 lugter langt væk af, at Lampard satsede på hurtige omstillinger - hvilket nok har været årsagen.

Jeg er enig i, at det er tre gode modstandere. Men ift. de to postulater du laver, og som jeg angriber:

1) Du mener at Havertz og Werner hentes som erstatninger for Abraham.

2) Og du postulerer at Lampard ikke havde troen på Abraham

I stedet for at se på det fulde billede af, hvor meget spilletid Abraham, Giroud, Havertz og Werner samlet har fået i Lampards halve sæson, og på hvilke positioner de spillede. Så er de tre kampe pludseligt et mere validt argument for ovenstående to postulater?

Der går til tider lige rigeligt Erasmus Montanus i den. Det tror jeg vidst du har fået at vide før.
Skrevet af Gudjohnsen
@Wise

Tammy kom vel i klemme i det system Tuchel ønskede at bruge, hvilket gav ingen spilletid … på daværende tidspunkt var Tuchel på en korttidskontrakt og skulle bare skaffe resultater uanfægtet hvordan det kom i hus …. Herunder den opstilling som nogle fans hader og andre har respekt for

Jeg er helt enig. Det var det der skete. Tuchel skulle skaffe resultater, det gjorde han på bekostning af offensiven og introducerede et system der ikke rigtig tilgodeser angribere. Det gik ud over Tammy og senere Lukaku.

Det kan man så være tilhænger af eller ikke. Længere er den egentlig ikke. Så kan vi debattere ud fra forskellige synspunkter mv. Og det betyder ikke at man nødvendigvis ønsker Tuchel fyret, der er masser af nuancer, plusser og minusser.

Ift. Spurs - så håber jeg du har ret. Jeg må erkende at jeg er noget nervøs. Det virker til at Conte har fået smurt den maskine rigtig godt. Og i en vigtig rolle mod en Conte-maskine, får vi nok en langsom Jorginho at se. Men jeg krydser fingre!
Skrevet af Dr. Def
Tror vi skal være glade for et point idag, Kane-Son kommer vi ikke til at holde fra fadet
Proud fan of Chelsea FC since 1999!! 19-05-12 the best day of my life :)
Skrevet af Gudjohnsen
Puha hvor er jeg træt af de der Aubameyang forhandlinger. Det virker simpelthen så dumt…

Fik vi ham gratis eller i direkte bytte for Alonso, så var der måske en eller anden form for logik i vanviddet. Men Barca vil eftersigende have €25 millioner for ham. Jeg håber virkelig ikke at vi ender med at betale en krone for ham..
Skrevet af Wise1964
Meget enig Gudjohnsen …!
Fedt udebane sæt West ham stiller op i
Nisi Dominus Frustra ...
Skrevet af Dixon
@Gudjohnsen
Jo jeg har læst det, du skriver.
Jeg er bare ikke enig.
I første halvdel hvor Lampard er ansvarlig, er de vigtigste kampe helt sikkert PL.
De nævnte kampe er sammen med Spurs-kampen sæsonens vigtigste.
Køber Lampard både Havertz og Ziyech til den ene kant og Werner til den anden kant.
Og så tænker han, at vi har Abraham og Giroud som spidsangriber ?
Men bruger dem ikke i de vigtigste kampe.
Osgood
Skrevet af Gudjohnsen
@Dixon

Så det var ikke vigtigt at gå videre fra CL-gruppen? Et avancement som betød at Tuchel senere kunne vinde CL den sæson? Hvilket du hyppigt refererer til.

Den køber jeg simpelthen ikke. Hvis du vil vurdere om der satses på en spiller, så bliver du nød til at se på den fulde kontekst. Du kan ikke bare udpege et udsnit af den kontekst. Men det gør du både for at argumentere for at Lampard ikke troede på Abraham. Og du gjorde det samme i din påstand om, at Tuchel havde givet Abraham en chance.

Vi må være uenige der. Men det er påfaldende som du bliver ved med at referere til præcis de samme ting, der passer ind i din fortælling og filtrere alt andet fra.

Og af de nævnte spillere så tror jeg at de købes ind til en 4-2-3-1. Ziyech til HW hvor han har spillet for Ajax, Havertz til en CAM hvor han har spillet for Leverkusen og Werner til en LW eller alternativt en hængende angriber sammen med en anden angriber i en 4-2-2-2/4-3-1-2, hvor han har spillet for Leipzig. Tænker det er meget normalt, at købe spillere ud fra hvor de tidligere har bevist deres talent. At nogen af de nævnte spillere bliver købt for at spille ene angriber i en 4-2-3-1, baseret på deres tidligere karriere, det giver ingen mening. Heller ikke selvom du finder tre kampe hvor Abraham ikke starter inde.

Altså skulle Lampard have tænkt, vi spiller med en på toppen - Abraham. Men ham tror jeg ikke på, så jeg køber to spillere i Havertz og Werner - som godt nok ikke er spidsangribere, men det omskoler jeg dem til.

Havde det nu været tilfældet, så havde han nu nok ledt efter en angriber - der rent faktisk tidligere havde spillet alene som spidsangriber.

Men lad os stoppe den her, det er videt bedst og vi bliver vidst heller aldrig enige.

God kamp.
annonce
0