Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af vincevega
Det største scoop ville være at ansætte Poch, men jeg tror sgu ikke han tør røre projektet med en ildtang.
Skrevet af Goodison Park
Vi får ikke tilnærmelsesvis spillere i den kaliber, som vi får solgt, da Everton ikke er en særlig attraktiv klub længere. Sørgeligt men sandt- jeg kan overhovedet ikke se hvem vi vil kunne tiltrække til at udfylde det offensive tomrum efter salg og skader.
Skrevet af morsor
Meget reserve-præget startopstilling.

Mest overraskende er at Iwobi starter - men det er måske for at vedligeholde hans virkelige gode form. Var super imponeret over ham live på Goodison i lørdags.

Lidt overraskende at både Patterson og Coleman spiller - men det er måske for at holde Patterson varm; han var virkelig også god og har på rekordtid gjort pldsen til sin foran Coleman.

Gordon er på bænken - men kommer vel næppe ind. Til 60M er der vist ingen tvivl om at et salg er det eneste rationelle.

-- COYB --
Skrevet af blåt blod
Davies skadet under opvarmning..........
Once Everton has touched you, nothing will be the same (Alan Ball)
Skrevet af morsor
Til gengæld blev han afløst af Gray, der tilsyneladende er den eneste der er i nærheden af at score i øjeblikket.

Opløftende momenter i en kamp hvor der dog skabes alt for lidt foran mål ift spillet - ligesom i lørdags.

Havde Iwobi ikke spillet, tror jeg kampen var blevet tabt. Stort set alt gik igennem ham; han bandt spillet sammen og havde masser af præcise fremadrettede afleveringer, der burdde være kommet mere ud af. Utroligt nok skal man nok til at overveje at forlænge hans kontrakt; hvem havde troet det for et år siden?

McNeill havde en underlig kamp, hvor han skiftede position nogle gange - hvilket ikke umiddelbart bekom ham vel. En shaky start han har fået; det handler vel mest af alt at finde en position han kan spille og så tage den derfra.
-- COYB --
Skrevet af Yobo
VV, skal vi ikke lige give Lampard en chance. Han er lige gået i gang med at bygge en slags hold, og så virker det rimelig tåbeligt på mig at skifte ham ud, netop som han er kommet i gang. Det er næppe hans ønske ikke at have en angriber eller to til rådighed.
Jeg er egentlig ret fortrøstningsfuld. Der synes da i det mindste at være planer, som bliver fulgt.
Skrevet af vincevega
Neal Maupay er på vej. Vi kan vel ikke bede om en bedre back-up til DCL, dog tvivler jeg stærkt på, at han kan give os den impact som vi har brug for. Er DCL skadet det meste af denne sæson, så ser jeg ikke Maupay med 30 PL-kampe i benene for os gøre den helt store forskel.

Man snakker også om Brereton Diaz som endnu en tilknytning, og selvom det nummerisk vil gør os godt, og han (og Maupay) er bedre Rondon, så er jeg ikke lettere optimistisk over, at den duo kan løse vores åbenlyse scoringsproblemer.

Det er en helt fin approach klubben har gang i, men det er godt nok ikke noget man får stiv gøj af.
Skrevet af Yobo
Nu er det jo gudskelov lidt forskelligt, hvad der gør en hård, og jeg er selv kommet i den alder, hvor der ærlig talt skal uartige sager til. Jeg kan godt lidt Maupay, han kommer med lidt utilregnelighed, han er irriterende for modstanderen. Vi har længe været pæne, men det har de nye signings virkelig adresseret. Og kan han ikke spille sammen med DCL? Det tror jeg.
Jeg er også varm på Che Adams, men han er nok steget i pris. Der er lidt Marcus Bent med målnæse over ham, men igen er det som supplement til DCL.
Der er meget galt i Everton, men jeg synes, at Lampard og Thelwell adresserer de ting, som vi alle har kunnet se i årevis, men klubben har forsømt. Det er både positionerne, og jeg synes også, at aldersprofilen ser bedre ud. Tarkowski og Coady er ikke unge, men vi Myko, Patterson og Onana (måske Garner). Maupay er 26, og det er en ok alder. Iwobi er også tæt på sin bedste alder nu, ligesom DCL. Der er ting, der ser rigtige ud. Får vi Gana, så ser jeg det som en stop gap-løsning.
Skrevet af Sten_H
Så blev der da hentet en bedre erstatning for DCL end Rondon:

https://www.evertonfc.com/news/2761414/maupay-signs-for-everton
KENWRIGHT OUT, VAR OUT
Skrevet af vincevega
Jeps, og Gbamin er sendt til Trabzonspor. Fornuftigt med udgangene indtil videre, og det er vel kun Nkonkou, Allan og Gomes der mangler at finde en ny adresse.

Af indgange tror og håber jeg på, at man henter Garner - gerne på leje med købsoption, Kudus (såfremt Antony og Ziyech-kabalen går op) og en ekstra kreativ offensivspiller/angriber af en art.

Så synes jeg vinduet er godkendt, taget de alvorlige FFP-lænker in mente. Og det er stærkt at man tør holde på Gordon, såfremt Frank formår at få ham til at fokusere på Everton.
Skrevet af Sten_H
https://www.evertonfc.com/news/2761026/nkounkou-joins-cardiff-on-loan

Nkounkou er udlånt til Cardiff for resten af sæsonen. Fint nok, da han som 3. valg på venstre wingback ikke havde udsigt til meget spilletid.

Har endnu ikke set noget officielt om Gbamins skifte til Trabzonspor, og rygter om Gomes og Allan er meget begrænsede. Alle 3 vil dog være herlige at komme af med, da deres præstationer på banen ikke står mål med deres løn.
KENWRIGHT OUT, VAR OUT
Skrevet af morsor
@Yobo

Jeg er helt enig i din sammenligning med Marcus Bent - som er en af mine all-time favorit Journey Man spillere. Han scorede ikke ofte - og lavede vel ikke noget særligt før eller efter Everton - men han var et uundværligt fikspunkt på Moyes´ første hold.

Hvis Maupay bare er ihærdig og irriterende er jeg all-in; det er præcis det der skal bruges. Midtbanen er noget bedre end sidste sæson og forsvaret er også opgraderet. Holdmæssigt er der nu reel ledelse på banen. Jeg synes glasset er halvfyldt.

Pickford - som jeg stort set altid har bakket op om - er jeg mere i tvivl om. Jeg synes han var ved at lægge dårlige vaner fra sig og tage mere ansvar - men jeg tror faktisk ikke han bliver bedre, selvom han har en alder hvor han netop burde blive bedre. Faktisk tvivler jeg på at han står for England til VM. Både Pope og Henderson virker som bedre all-round målmænd, der også stadig bliver bedre.
-- COYB --
Skrevet af Dan Burn
Desværre tyder det primært på at han er irriterende for sine nærmeste omgivelser. Men måske han bliver klogere..

http://www.wearebrighton.com/newsopinion/neal-maupay-dropped-as-he-was-carried-away-with-his-own-success/
Skrevet af Sten_H
https://www.evertonfc.com/news/2761953/gbamin-departs-on-loan

Så er Gbamin officielt udlånt til Trabzonspor.
KENWRIGHT OUT, VAR OUT
Skrevet af vincevega
Nå, 1-1 ude imod Brentford. Jeg synes vi overordnet skal være tilfreds, trods den sene udligning som selvfølgelig blev indkasseret på en dødbold på en klar opdækningsfejl af Iwobi. Han har udviklet sig til at være en af vores bedste spillere, og jeg ser beset en 4-3-3 fremtid med ham, Onana og Gana (hvis han altså kommer?!) men han lider unde de her spøjse koncentrationsbesvær som mange af vores andre spillere også gør; Holgate og Keane fx.

Jeg synes overordnet, at sæsonstarten har været godkendt pga. de spillemæssige forbedringer og det åbenlyse afsavn af DCL som vi ikke kan finde en holdbar alternativ løsning på. Jeg synes vi sidder godt fast på modstanderne, og det var rart at se, at vi ikke blev overløbet på midtbanen, som jeg mener er vores helt store issue.

Når DCL kommer tilbage, så tror jeg, at vi vil se markant farligere ud, da vores wingbacks har en boksspiller at lave indlæg til, og Gordon/Gray vil også have mindre travlt med at gøre det hele selv.

Det er vel kun Gomes og Allan vi mangler at få afskibet, og så vil jeg fandme gerne se Gana og Kudus komme ind. Kan vi krydre det med en lejeaftale af en offensiv kreativ spiller, så tror jeg sgu godt at klubben kan undgå nedrykning.
Skrevet af Yobo
Det bliver dejligt at få denne uge overstået. Jeg har trykket opdater alt for hyppigt de seneste uger. Ofte imod min vilje, jeg gør det bare automatisk. Pisseirriterende.
Fredag morgen ved vi, hvilket spillere der skal arbejdes med. Jeg tror, at der bliver meget aktion både ind og ud. Det håber jeg i hvert fald. Vi skal have en eller flere målscorere ind, det er vi simpelthen nødt til.
Allerhelst vil jeg gerne se en playmakertype med mål i. Gallagher vil være god, men jo ikke hvis han synes, at vi er en lorteklub, som han er for fed til at repræsentere.
Jeg er mindre panisk end forventet. Har I det ikke også sådan, at forventningerne til sæsonen er helt i bund?
Skrevet af blåt blod
@Yobo
Jeg har det på nøjagtig samme måde. Jeg forventer ikke andet en endnu en ulidelig kamp for at undgå nedrykning. Og jeg tjekker også hele tiden nyheder og ser kampene, men kan mærke at jeg på en eller anden måde har accepteret, at det bliver en lorte sæson. Det ser for mig ud til, at lige meget hvilke spillere vi stiller med, så lukker vi nemme mål ind, får hele tiden spillere skadet og bliver i alle kampe totalt overspillet af selv de dårligste andre hold.
Jeg tror ikke det nytter noget med en anden manager. Er sikke på at Lampard gør et kæmpe stykke arbejde, det er bare som om at lige meget hvad vi gør, så kommer det ikke til at lykkes.
Når jeg ser på vores optimale start opstilling, synes jeg faktisk at der ser stærk ud - i hvert faldt til en midter placering i ligaen - men det virker bare ikke.
Ved virkelig ikke hvad der skal til.
Once Everton has touched you, nothing will be the same (Alan Ball)
Skrevet af vincevega
Kvaliteten i Premier League er bare vanvittig høj, og når vi kigger hen imod vores direkte konkurrenter, så har mange af dem spiller for spiller bedre materiale. Det er jo ikke fordi vores spillere er dårlige - vi er bare blevet overhalet.

Jeg synes vi havde et tilløb tilbage i 2016, og nu bider de massive fejlinvesteringer os i røven, for nu kommer lignende klubber buldrende frem med 280 km/t og gør præcis det, som vi gjorde i 2017 med Walsh/Koeman. De gør det bare bedre, imens vi har FFP-lænker rundt om fødderne.

Dengang kunne vi med det rette setup virkelig konsolidere os i subtoppen og udfordre Big Six, men det skete som bekendt ikke.

Det jeg synes vi skal holde fast i, det er, at der er naturlige spillemæssige forbedringer at se trods jeg ikke mener, at 3-5-2 er vejen frem for os. Vi har slet ikke kvaliteten til at spille "Frank-bold", men jeg synes dog, at holdet ser sammenhængende ud, hvilket er lidt nyt for os.

Pickford kan man sige meget om, men han har klart været vores bedste mand i 2022. Vi har fået tiltrængt lederskab i forsvaret, Myko - og særligt Patterson - ser stabile ud, og kan vi få Gana og Kudus ind, så har vi også en midtbane der ser fornuftig ud, og så er den ønskede 4-3-3 ikke langt væk.

Altså; Gana, Onana, Iwobi, Gray, Gordon og DCL bør jo være godt nok til at vi kan konkurrere.

Det eneste punkt jeg er nervøs for, er vores angriberposition. Det gør mig sgu ondt at se DCL være så alvorligt skadet, og Evertons helt store akileshæl har nærmest altid været kvaliteten i bredden. Jeg ser slet ikke McNeil løse opgaven som falsk 9´er (trods forbedring imod Brentford) eller Maupay og Rondon løse opgaven.

Sæsonen afhænger meget af vores målfarlighed, og kan vi få 12-14 kasser ud af DCL i år, så er jeg okay optimistisk ift. overlevelse. Vi skal ikke glemme, at vi har spillet nogle ganske fine og solide kampe, hvor det kun har været individuelle fejl der har kostet os. Jeg have været bekymret, hvis vi strukturelt var blevet spillet ud af brættet, men det synes jeg ikke har været tilfældet.
Skrevet af vincevega
Nå, 4 dage tilbage til at få ryddet op og lavet de sidste vigtige handler i vinduet.

Optimalt set, ville vi få afskibet Andre Gomes og Allan. Jeg har ingen forventning om, at de kan sælges til de lønninger og alder de har, så det bedste vil nok være at sende dem på lån.

På målmandsposten er vi bundsolide.

Vi har allerede skadeskrise i forsvaret 3 kampe inde i sæsonen, efter større skader til Mina, Godfrey og Holgate. Det betyder desværre, at vi nok holder fast i Keane, og skal døjes med ham i endnu en sæson.

På midtbanen ser det ud til, at vi snart får Gana på et tiltrængt gensyn. Ifølge dagens transfernyheder skulle twisten mellem ham og PSG være løst og der skulle så vidt jeg har læst også være booket en medical. Det er stærke nyheder, for det betyder forhåbentligt, at vi kan lukke op for at spille med tre midtbanespillere med ham, Onana og Iwobi.
Til bredden på midten ville det klæde os at købe Garner og Kudus, og have dem som rotationsspillere sammen med Doucouré og Davies.

Oppe foran har klubben løst et akut problem i Neal Maupay. Om han allerede starter imorgen ved jeg ikke, men ham som backup til DCL er ganske fint. Vi mangler efter min mening endnu en gardering oppe foran, før det ser godt ud.

4-3-3:
Pickford (Begovic)
Mykolenko (Vinagre)
Patterson (Coleman)
Coady (Holgate/Godfrey)
Tarkowski (Mina/Keane)
Gana (Garner)
Iwobi (Kudus)
Onana (Doucouré)
Gordon (?)
Gray (McNeil)
DCL (Maupay)
Skrevet af Yobo
Jeg ville være glad for Che Adams.
Har læst her til morgen, at Rondon har fået lov at skride. Så må der være noget på vej i den afdeling.
Hvis det ender, som VV skitserer og en striker mere, så synes jeg, at vi har haft et godkendt vindue.
Og så kommer resultaterne senere. Ingen tvivl. Eller kun lidt tvivl. Eller ...
annonce
0