Hvis nogen havde været i tvivl, så blev det da understreget her, at hvis vi ikke kan stille med vores favorit 11´er, så er vi fucked.
Udover Patterson og Vinagre var der vel ikke en eneste, der viste lyst og evner til at spille fodbold. Og helt uskyldig var Patterson heller ikke, idet han forærede dem det 4. mål.
Jeg har altid været en fortaler for Davies, men jeg lægger mig fladt ned. Han er ikke god nok. Man kan altid brænde en chance, men han gik jo nærmest i panik, da han blev spillet totalt fri lige efter deres føringsmål.
Tænk at for et par år siden var Doucoure vores bedste spiller. I aftes løb han rundt, som en forvirret høne.
Keane, Holgate og Mina gjorde bare det de er bedst til. På tidspunkter var det så pinligt, som var man med i et afsnit af klovn.
Jeg nægter at tro at Lampard har sagt til dem, at de ikke må spille bolden fremad. Det var som at se os i Martinez´s sidste år.
Gordon synker bare dybere og dybere. Han virker totalt uengageret ud over at få det obligatoriske gule kort (på en dårlig dag havde det været rødt), lavede han intet. Der bliver vist ikke flere bud på 50 mill. men nu risikerer han da ikke at blive skadet til VM.
Lampard var sur, men han kan ikke sige sig fri for skyld. Han har set de her spillere i snart 10 måneder, så han burde vide at den opstilling var vejen til en katastrofe, men måske var det for at understrege over for beslutningstagerne, at hans trup er katastrofalt tynd.
Det eneste positive er at det ikke kan blive dårligere, men igen - det er Everton, så det kan det godt.
Og Bournemouth var ikke en gang gode, hvilket også viste sig, da Iwobi, Gray og Mcneill kom på banen. Mere skulle der ikke til, at forsvaret så ikke ønskede at spille var jo så ikke deres skyld.
PINLIGT
Once Everton has touched you, nothing will be the same (Alan Ball)