Skal lige høre.. Er jeg sådan den eneste der går og mugger lidt over Everton i disse dage?
Jeg ved ikke om den er officiel med Shaq endnu, men hvis det er, så er det et nyt lavpunkt i dette vindue.
Det virker ærlig talt somom, at vi er blevet "klemt" her i vinduet, hvor de targets som Martinez havde sat sig, har foretrukket andre klubber. Bevares, det var super god business af få Del Boy og Cleverley i hus så hurtigt (og billigt), men så gik gassen altså også af ballonen.
Ogbonna valgte West Ham grundet den geografiske beliggenhed, og derefter så vi mindre og dårligere klubber end os, gå ud og hente store navne. Pardew blev genforenet med Cabaye i Palace, Swansea snuppede Ayew, Newcastle hentede Wijnaldum og Mitrovic, West Ham snuppede Ogbonna og Payet, W.B.A har sat transferrekord med købet af Rondon og nu henter Stoke så Shaq.
I mellemtiden har vi overhovedet ikke været i nærheden af at hente navne i samme kaliber. Klubben skal dog have ros for at forlænge med Macca og Mirallas, og sådan set også situationen omkring John Stones, hvor 3. bud nu skulle være blevet afvist. Men det er bare langt fra godt nok.
Nu spillede vi så 2-2 imod et oprykningshold, der havde investeret væsentligt mere end os. Det var så tydeligt at se, at holdet sådan set bare kørte videre fra sidste sæson efter et langt sommerstop, og derfor mangler vi safsuseme nye spillere. Der skal nye idéer ind på det hold, og det er altså ikke bare breddespillere vi snakker om.
Hvor godt er det, at man i starten af august melder ud, at man mangler 3 spillere? Og så ganske få dage efter mister 10´eren til Stoke?
Nu kan jeg så se at Evans og Lennon er nævnt igen, og hvis vi henter de to, så tror jeg rent faktisk, at jeg fælder en tåre.
Jeg har altid betragtet os til at være direkte konkurrenter med Spurs og have fine muligheder for at true top 4. Som tingene ser ud lige nu, så har de andre hold rykket sig så meget, at den vel hedder top 9? Vi er langt fra der hvor vi skal være, og hvis der ikke sker noget inden længe, så bliver vi mast ligeså hårdt i ligaen som vi hidtil er blevet i transfervinduet.