Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af vincevega
@Fribytter,

Så giver jeg helt klart Inforsport+ 5 stjerner.

Jeg kan i sagens natur ikke afgøre, om kilden er "god" eller "mindre god". Jeg afviser heller ikke, at det er det rene opspind, men jeg forholder mig bare til, at det eksempelvis ikke er The Sun der bringer det.

"Gode kilder" dækkede i øvrigt ikke kun Infosport, men også Terreur og Witsel, hvor det ER blevet bekræftet, at der er indgået forhandlinger.

Har du i øvrigt flere indvendinger overfor min (åbenbart) hamrende lemfældige omgang med det danske sprog? Eller er vi nogenlunde ved at have fået afløb?
Skrevet af Fribytter
@ Vince

Jeg har da ikke kritiseret dit sprog.

Imø. er der et stykke fra The Sun til at være en god kilde, og jeg er ikke på noget tidspunkt stødt på infoSport+ som en særlig god kilde, når det handler om engelsk fodbold.

Og ja, Terreur har skrevet, at Everton har budt på Witsel. Men han har også skrevet, at Napoli stadig er med i kampen, og at Witsel ikke har bestemt sig for, om han vil skifte endnu. Jeg kan ikke se, hvordan det kan blive til, at Witsel efter alt at dømme snart bliver præsenteret i Everton, og det er sådan set blot det, jeg påpeger. Og der er jo ingen andre medier, der melder noget om, at Witsel snart bliver præsenteret.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Paz
Nogen der kan fortælle mig hvorfor det lader til at være givet at Mata vil blive en stor succes i Everton?
Er der ikke en almen mening om at han har været en meget begrænset succes i United, hvis man lige ser bort fra hans kampe mod Liverpool? Men det er måske derfor man er så begejstret?
Bevares, han er da en dygtig fodboldspiller, hvilket han i særdeleshed viste i Chelsea, men det så er også nogle år siden han virker til at have peaket. Måske han kan få en genfødsel i Everton under Koeman, det skal jeg ikke afvise, men jeg har nu svært ved at forstå denne begejstringens rus som lader til være kendetegnende for nogle stykker af jer herinde.
Skrevet af Yobo
Jesus. Mon ikke, folk bare tror, at han bliver en succes. Fordi han er bedre, end de spillere Everton har haft i de senere år.
Skrevet af Pipper
Jeg bliver heller ikke skuffet over hvis Everton får fat i Mata og så endda til 185 mill.

Men hvad blev/bliver der af Gerard Deulofeu?

Ham hører man ikke meget om.
Everton F.C
Skrevet af vincevega
@Paz

Først, tusinde tak for dit berigende indlæg. Og din Liverpool-kommentar er jeg sikker på mange ville have ønsket, at de havde skrevet.

Dernæst, så er det jo klart, at folk kommer lidt op og køre, når navne som Witsel og Mata rent faktisk er emner, der nu er realistiske for os. Det ville aldrig have været aktuelt uden Moshiri, hvor Everton i mange år har kørt på et skrabet budget. Før Lukaku-købet (hvor vi i øvrigt var lige så meget oppe og køre) der var Everton rekord-køb Fellaini for 140 mio. kr.

Er det så ikke okay, at man bliver en smule glad, når vi nu kan komme op på den hylde?

Klubben har underpræsteret i 2 sæsoner, hvor vi har været frustreret så du slet ikke drømmer om det. Nu lysner det for alvor op, og så er det sidste man magter, en type der valser ind i en tråd, og lige føler et behov for at svinge hammeren.

Og nej, selvfølgelig er det ikke givet, at Mata vil blive et hit. Men som Yobo påpeger, har alternativerne før heddet Osman og Pienaar, så der er god grund til, at han ihvertfald får en større impact end dem, alene den banale grund, at han er en langt dygtigere fodboldspiller.

@Pipper

Jeg tror Deulofeu er meget fokuseret i disse tider. Da han kom til sidste år, der var det tydeligt at se, at han var ude i form. Han vejede for meget, og var også meget tung i pre-season. Forleden lagde han et billede op på Instagram hvor han så skarp ud. Det eneste han har udtalt er, at han nu føler sig "etableret" i Premier League, og han pga. hans erfaring nu har meget store forventninger til sig selv i denne sæson.
Han bliver virkelig også spændende.
Skrevet af Yobo
Jeg skal ikke foregive at vide en hel masse om Ronald Koeman, men umiddelbart synes jeg ikke, at jeg så mange på Sotons hold, som slap afsted med at møde op i halvdårlig form. Jeg tror ikke, at Dølle får en stor karriere hverken under Koeman eller andre, hvis drengen ikke kommer i form til at spille 90 minutter for fuldt blus. Messi er han trods alt ikke. Viser det sig, at han ikke formår bedre rent fysisk, ja, så har han bare ikke eliteniveau.

Iøvrigt: Gad vide, hvor meget Pelle faldt i pris i går? Historisk elendigt spark, kun stodderens attitude før sparket var ringere.
Skrevet af Paz
Det er muligt, Yobo.

Jeg var bare overrasket over at se at en mand der har været indbegrebet af middelmådighed i et par år i United skulle vække så meget begejstring. Jeg kan forstå man synes det er spændende, fordi han måske godt kan vise sig at være bedre i Koeman´ system end han har været Van Gaal, men jeg det er ikke noget jeg føler mig overbevist om.
Skrevet af Yobo
Det er såmænd mere end bare muligt, det er sandt.
Skrevet af Sten_H
Hvis både Mata og Witsel ender i Everton, så er jeg spændt på at se hvordan Koeman får plads til både Barkley og Mata samtidig. Witsel er afløseren for Barry

Min idealopstilling på midten, hvis der stadig spilles 4-2-3-1 er så:

Barkley, Witsel
Deulofeu, Mata, Mirallas

med Witsel som 6´er, Barkley som 8´er og Mata som 10´er.
KENWRIGHT OUT, VAR OUT
Skrevet af Maldinini
Men er Barkley disciplineret nok til at skulle spille 8er? Bliver der ikke et stort problem med tilbageløbene?
Skrevet af Hænning
Nu er der heller ikke ligefrem blevet spillet til Matas styrker i Man Utd. Hvis man kan huske længere end en sæson tilbage, så kan jeg godt forstå at en eventuel Mata transfer får mundene til at løbe i vand hos Evertonians. Dengang Mata spillede for et direkte Chelsea hold, var han en gud blandt bønder. Han er 28, så der bør stadig være et par gode år tilbage i ham. Men nu er han selvfølgelig ikke Everton spiller endnu. Så langt fra.
KROENKE RAUS!
Skrevet af vincevega
@Maldinini

Det var lige præcis også min tanke. Barkley er efter min overbevisning i identitetskrise ift. hvilken type spiller han skal være. Hans ´decision making´ er for dårlig til at være 10´er og han er for doven til at være 8´er.

Prøv lige at tjekke disse Barkley-highlights fra Martinez´ debutkamp imod Norwich her: https://www.youtube.com/watch?v=-Zu0rgLR11A

Ved 2:22 ser man et sideskift og derefter et højintensivt løb i boksen. Dengang var han ung og sulten, og kan han få det drive tilbage, så kan han blive en fantastisk 8´er. En 8´er ala Gascoigne.

Men under Martinez er Ross Barkley blevet doven, han ser bestemt ikke ud til at være i topform, og uden bold er han decideret ubrugelig. Disse ting skal Koeman nok få påpeget, og så er der bestemt plads tiæ både Barkley og Mata.

Målet er i øvrigt fantastisk sat ind med venstreskøjten. Han skal til at pløkke noget mere udefra igen, for der er han nok allerbedst.
Skrevet af Sten_H
Maldinini:

Godt spørgsmål, jeg tror på han relativt hurtigt kan lære den disciplin, med Koeman som manager i stedet for Martinez. Hvis Koeman samtidig kan få Barklet og resten af holdet i fysisk god form, er der nok også mere overskud til tilbageløbene.
KENWRIGHT OUT, VAR OUT
Skrevet af Fribytter
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Lynild
Undskyld mig, men er det Evertons nye plan at splashe ud på has-beens?

Det er ikke - og har aldrig været - en del af klubbens eller Koemans filosofi, så jeg har svært ved at se, at man smider 100 mill på rejects fra andre klubber (minus Carvalho, men jeg tvivler på, at han vil til nordvest England). Hvad med nogle talenter man kan forme?
Skrevet af Bosse1983
Has-beens? Der er vel nærmere bare tale om det færdige produkt. Mata har selvfølgelig haft et par vanskelige sæsoner, men han er stadig kun 28. Witsel er i sin bedste alder. Økonomien er det der har begrænset Everton til ofte at udvikle eller færdigudvikle. Under nye ejere og med større økonomisk råderum, er det ret normalt at man ser mere på færdige spillere. Everton er desuden ikke større, end at gode reserver og profiler ude i kulden hos større klubber er et oplagt mål, hvis man vil have kvalitet her og nu.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af vincevega
"Undskyld mig, men er det Evertons nye plan at splashe ud på has-beens?

Det er ikke - og har aldrig været - en del af klubbens eller Koemans filosofi, så jeg har svært ved at se, at man smider 100 mill på rejects fra andre klubber (minus Carvalho, men jeg tvivler på, at han vil til nordvest England). Hvad med nogle talenter man kan forme?"


Jøsses, en omgang vrøvl fra ende til anden.
Skrevet af Lynild
Bosse og vince,

Det er lidt gas på en vild rygtestrøm.

Mata er ingen dårlig spiller, ser bare, at han presser Barkley ud af position, med mindre Koeman kan forme Ross til en god 8´er.

Witsel er jeg på ingen måde imponeret af! En anonym tilværelse i Rusland og en ligeså anonym slutrunde, kan ikke se fornuften i det, desværre.

Everton som jeg ser dem har profilerne. De derimod mangler kvalitet i bredden, så 2-3 solide Prl signings til forsvaret og midtbanen, evt. en Davis fra Southampton, der var rigtig stærk i sidste sæson? Den type signings. Plus en større offensiv profil (Mata er ikke et dårligt bud, synes bare ikke han har fart nok), måske en af de russere man har sværmet for og en ung striker.
Skrevet af Bosse1983
Det må næsten være dit Liverpool-hjerte som taler. Davis, en mand lavet 100% af rugbrød, en østeuropæisk lotto-kupon og et udviklingsprojekt. Det er jo nærmest klassisk Everton og den tilgang en kapitalindsprøjtning gerne skulle ændre.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
annonce
0