"Jeg frygter virkelig at Everton scorer for lidt mål til at undgå nedrykning. Det er mig en gåde at man ikke for længe siden har hentet en målfarlig angriber PLUS en ung, talentfuld angriber til at bygge videre på."
Det giver sig selv, at vi savner mål når DCL er langtidsskadet og vi har solgt Richarlison. Det var et kæmpe blow at DCL blev skadet, for vi skal jo lige huske på, at den skade intet havde med hans forrige langvarige skade at gøre. Og jeg ser det egentlig som en styrke, at klubben ikke går ud og betaler overpris for en panikløsning (Brereton Diaz fx.), når vinduet trods alt er åbent igen om 4 måneder.
Vi har hentet Maupay. Lad os ikke undervurdere ham. Nej, det er ikke en angriber med 20 kasser i sig, men hans spillestil vil komme Gray og Gordon til gode, for han vil skabe en masse plads for dem med hans arbejdsraseri. Og lad os nu heller ikke glemme, at han er skarp i boksen og nok skal komme til chancer og score de der 7-9 kasser for os over sæsonen.
McNeil skal vi nok også se udvikle sig roligt i de kommende måneder, og med tilgangen af Onana, Gueye og Garner, så forventer jeg også, at Iwobi får en mere offensiv rolle og bringer flere assists og kasser til bordet.
Jeg tror vi skal vænne os til, at målene skal fordeles bredere. Vi har stort set kun været båret af Richy/DCL og dødboldskasser, men jeg tror det er en del af strategien, at vi skal forvente flere forskellige mål fra flere forskellige spillere.
Det er sikkert korrekt at vi er blevet sværre at score i mod, men vi har altså endnu ikke holdt nullet i denne sæson alligevel, og når vi stort set INGEN målscorere har i truppen så er det altså en farlig "leg" man har gang i.
Igen, holdet er i udvikling. Jeg tænker ikke, at der er nogen herinde som sidder med en fornemmelse af, at det bare pisser ind med mål? Selvfølgelig kan Liverpool give os en snitter, for en klub som Everton vil altid være sårbare overfor verdensklasse.
Men jeg er altså meget mere tryg ved voresdefensive organisation i år end sidste år. Lad os ikke glemme hvor håbløst Godfrey, Holgate og særligt Keane spillede og hvor mange point de individuelt var skyld i. Hvilket skyldes ingen tillid i organisationen.
Pickford vokser i anførerrollen, og det tror jeg skyldes, at han er tryg ved dem foran sig. Vi har fået tiltrængt lederskab i Coady og Tarky (for ingen penge!), Myko fastholder sit stabile niveau, og så er jeg altså svært begejstret for Patterson som virkelig tager store skridt og har startet sæsonen godt.
Vi har nu Gana og Onana til at beskytte forsvaret til 6´er-rollen, og så skal det nok kaste nogle clean sheets af sig i løbet af sæsonen.
"Jeg håber at jeg tager fejl, men jeg synes det er en skændsel at klubben ikke har prioriteret flere offensive spillere/angribere i dette transfer vindue som efter min mening har været ALT for defensivt fokuseret."
Jeg tror da bestemt også, at klubben gerne ville have hentet Joao Pedro eller Chukwueze. Men enhver ved, at et godt fodboldhold først og fremmest skal bygges op om en stærk defensiv organisation, og det har klubben altså performet til topkarakter. Vi har allerede fået tre store skader, men det berører os jo på ingen måde. Tænk sig, hvordan det havde set ud i sidste sæson.
Frank var i øvrigt også nødt til at spille 5-3-2 for at holde os oppe i rækken. Der var ikke tid til ideologi, for det var kun resultater det handlede om. Nu har vi fået sat skik på de hårdest ramte områder, og nu er vi klar til at gå over i en 4-3-3, hvor vi nok kommer til at se et mere positivt udtryk og mere af den "Lampard-bold" som han blev ansat til at praktisere.
Kan vi over de næste 4 måneder fortsætte de positive takter ift. sidste år, så kan vi også udvikle en mere åben og flydende spillestil og deraf komme til flere målchancer. Jeg tror bestemt vi kan forvente en rolig opadgående kurve ift. mål, og jeg foretrækker at bygge holdet på den måde, fremfor at have en organisation som en schweizerost, og kun få pointene reddet ved enkeltmandspræstationer som vi har været vant til sidste år med Richy.
Jeg er med Yobo. Jeg har helt ro i maven og en 14. plads lyder ganske fint. Det er bare virkelig rart at se holdet spille fodbold, for man kan mærke at der hersker en ro og den spillemæssige retning er til at se. Vi har fået erfarne ledere som brænder for klubben og ikke mindst unge spillere der bringer energi og tro på tingene.
Tålmodighed er nok den helt store udfordring for os fans som jeg ser det.