Du svarer på indlægget:
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det bare noget helt andet at være spiller end at være træner - så at Pirlo har noget erfaring fra for fem år siden, tillægger jeg meget lidt værdi. Det kommer måske, måske ikke til at hjælpe ham på det ren taktiske, men når det kommer til mandskabspleje, udvalg at ønskede spillere, motivation, det store billede og en hulens masse andre elementer, er Pirlo et ubeskrevet blad.

Det er et kæmpe sats af Juventus.

Tilføj dertil, at Juventus - som eksempelvis Gusten nok også vil give mig ret i - reelt set trænger til en større udrensning af spillertruppen (vel at mærke i en periode, hvor også de er ramt af Corona-relaterede økonomiske tømmermænd), og så har vi umiddelbart et temmeligt shaky Juventus hold.

Slutteligt peger pilen opad for os, mens den har peget nedad for Juventus i det forgangne år. Vi endte som bekendt tæt på Juventus og har i den kommende sæson endda kontinuitet at bryste os af.

Vinder vi Scudettoen? Selvfølgelig for tidligt at skrive. Er vi favoritter? Måske, måske ikke - vi deler umiddelbart nok den værdighed med Juventus. Men I4L har jo ét-hund-re-de procent ret i, at vores muligheder for en scudetto umiddelbart ikke har været større end de har været siden 2010/11.

Angående resten af udfordrerne, så tror jeg, der bliver flere om buddet. Atalanta risikerer selvfølgelig at blive solgt til atomer, men hvis de kan holde på kernen, er de med i opløbet igen. Lazio mister formentlig ingen spillere, nu deres fesne plan om at smide EL og fokusere på Serie A endelig har kastet frugt af sig, og de kan begynde at handle lidt til bredden. Milan ligner en dark horse - dog mangler de lidt bredde. Roma og Napoli er desuden også gode outsidere til top fire.
0