Du svarer på indlægget:
Lidt en blandet landhandel, den her halvleg.

Positivt er, at vi er totalt dominerende. Udover et enkelt halvtfarligt langskud fra Nainggolan, har Cagliari intet haft. Vores forsvar har styr på det, når nu Cagliari endelig får bolden forbi midtbanen. Vores midtbane spiller også godt til fremragende, hvor Sensi, Eriksen og især Brozovic er nogenlunde fejlfrie. Eriksen har også haft kampens farligste afslutning, mens det er blevet til et par stykker mere, plus en lille håndfuld muligheder. Derudover spiller Alexis virkelig en fin kamp, hvor han er over det hele og gør livet surt for især Rugani.

Negativt er, at det går for langsomt i de fleste tilfælde. Cagliari får lov til at komme på plads, fordi tempoet er ret lavt og de fleste spillere (Brozovic fraregnet) ikke tør at slå en mand over. Lukaku ligner derudover ikke en mand der gider i dag og skal lige hanke op i sig selv. Vi får heller ikke nok ud af især Young og i mindre grad Darmian.

Den er svær for Conte. På den ene side fungerer det jo så godt som det kan, når man ser bort fra vi ikke har scoret endnu, men på den anden side skal vi lige have et mål eller to for ligesom at vinde. Jeg tror og håber, at han i første omgang bedre spillerne om at sætte tempoet i vejret og overrumple Cagliari fra anden halvlegs første fløjte. Vi har spillerne til det og så er Cagliari forsvar ikke bedre og/eller hurtigere. En mulighed derudover kunne være, at pille Young ud og sætte Lautaro ind, når der mangler en time og der stadigvæk står 0-0. Bastoni kan sagtens varetage den venstrewing uden de store diggedarer så længe presset er så lavt, mens en ekstra angriber vil sætte Cagliari under endnu mere pres, end de er i forvejen.
0