Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af L'Imperatore
Kæft hvor jeg iøvrigt glad for vi ikke skulle igennem en omgang mere som dette fra sidste år mod empoli : https://m.youtube.com/watch?v=JuKmWuRZHVY
Pazza Inter Amala
Skrevet af alexanderdenstoreinterfan
Er D´Ambrosio vores mest målfarlige spiller for tiden? Og spiller D´Ambrosio nogensinde en dårlig kamp? Giv ham anførerbindet!
3'erne og FCK - altid elsket Internazionale
Skrevet af Rossoneri
@l´imperatore
Den økonomiske dimension? Hvis jeg læser korrekt, ligner det et driftunderskud i nærheden af €100m.

Har jeg misset noget?
Skrevet af Rossoneri
Conte er ude med riven efter mere eller mindre den samlede ledelse.
Man er nærmest ikke overrasket, da det jo efterhånden er en Conte Classic at hænge vasketøjet til tørre i fuld offentlighed.

Jeg kender dog ikke nok til samspillet med ledelsen. Har han reelt ret i det han siger?
Skrevet af Urban
Jeg har selv lige læst det - jeg er noget overrasket over hvad han fortæller. Ikke at han fortæller det, det er næsten typisk ham - men i min verden, er det SLET ikke okay. Han bør holde det internt.

Men det han fortæller, dybest set, er vel at han havde forventet mere opbakning, i medierne, fra ledelsen?
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Rossoneri
Ja, det må være essensen af det. Samtidig med, at han også lige får påpeget, at Juves organisation (ledelse) er dygtigere.

Jeg har ærligt talt svært ved at se hvad Conte skulle få ud af den slags adfærd. Men det er jo, som sagt, nærmest blevet et kendetegn.

Og hvad er det egentlig han forventer? Det er vel ikke en ledelses job, at lave offentligt egopleje af en træner (?)

Conte (klubben) har handlet spillere for €185m i indeværende sæson - ikke medregnet hvad det vil koste at hente Sensi og Sanchez på permanente aftaler. Han kan vel næppe påstå, at klubben ikke støtter ham
(?)
Skrevet af Nickdkinter
Pyha conte! Hva sker der lige. Lyder helt sikkert også til at CE ikke er hans køb overhovedet.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Men han ikke ret i det han siger? flere af vores trænere er kommet med lignende sure opstød. Det må give grund til bekymring.

Jeg syntes også vores ledelse til tider er nærmest usynlige, det faktum at Eriksen var mere eller mindre ladt i stikken og træne i en kælder for mig indikere ledelses problemer og at man som Conte pointere ikke giver nok beskyttelse, man har haft hele misseren med Brozovic der heller ikke blev håndteret synderligt imponerende og man har været ekstrem vag når man endelig har sagt noget, ros og anerkendelse har der nærmest intet været af, det er enormt vigtigt for enhver arbejdstager at ens arbejde bliver set og anerkendt.

Conte skal selvfølgelig tage den internt, men Conte er en passioneret mand hvor alting hænger lidt ude på tøjet og han reagere lidt for ofte før han tænker. Men den passion er også det der gør Conte speciel.

Forstår egentligt godt hans frustrationer, når man ser på udmeldinger fra klubben eller mangel på samme. M
Skrevet af Rossoneri
Jo mere jeg læser af det interview, jo mere overrasket bliver jeg.

Et par udvalgte citater (oversat);

My problem is that I have a vision, I see the path we have to take and I know what we need to do.

I saw the other day an interview that Luciano Spalletti gave at Inter in 2017. We´re now in 2020 and nothing has changed.

I can be a lightning rod for the first year, but if you don´t learn and keep making the same mistakes, then that´s just crazy.

I bund og grund er det jo en kæmpe sviner til ledelsen for ikke at gøre som han siger.
Skrevet af Rossoneri
...ros og anerkendelse har der nærmest intet været af, det er enormt vigtigt for enhver arbejdstager at ens arbejde bliver set og anerkendt.

Det skulle Conte så nok have sat sig lidt bedre ind i, inden han takkede ja til en kinesisk arbejdsgiver.

Ikke at jeg ikke overordnet set er enig med dig. Jeg tænker blot, at det er præmisserne. Og så tvivler jeg på at Conte kommer nærmere sit ønske, ved at svine den samlede ledelse i fuld offentlighed.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Ros

Jeg er som sådan enig med dig i at det sjældent føre noget godt med sig eller er synderligt konstruktivt, samt at han selvfølgelig burde tage den internt. Men vi er i Italien, man er generelt lidt mere åbenmundet dernede, Conte er hverken den første eller sidste italienske træner der lufter sit beskidte vasketøj i al offentlighed.

Man kan også sige det omvendt man vidste hvad man fik da man hyrede Conte, en der er passioneret og siger hvad han har på hjertet uden filter. Det virker lidt som et mismatch i forhold til en Kinesisk ledelse der ikke har lært om ordet varme og anerkendelse.
Skrevet af Flying Dutchman
Det skulle ellers være en glædens dag.

Sølv! En opløftende, solid og overbevisende præstation mod ét af sæsonens bedste hold! Sølle én point fra Rube. Bedste pointtal siden 2010!

Men næh nej. I stedet for skal Conte i fokus.

Jeg stempler ud af den her. Jeg er i gang med at være glad.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Men næh nej. I stedet for skal Conte i fokus.

Det tænker jeg dog umiddelbart, at man kan takke Conte for med gårsdagens interview. Det er trods alt ikke hverdag, at man ser den slags udtalelser (heldigvis).
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg klandrer ikke dig eller andre for at tage emnet op. Jeg klandrer Conte for hans manglende situationsfornemmelse og evne til at kaste skår i glæden.

I skal selvfølgelig helt ærligt være hjertelig velkommen til at diskutere emnet. Giv den gas! Det er jo det, en debatside er til for. Jeg vil bruge dagen på at fejre den bedste Intersæson siden 2011.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Jeg ser faktisk slet ikke så kritisk på Contes udtalelser som I andre tilsyneladende gør.

Det er da slet ikke umuligt at det Conte savner netop er det der vil kunne ændre på vores årlige nedsmeltninger. Uden at vide hvad det præcis er han efterlyser (selvom jeg er sikker på at noget af det du påpeger, Z4E, er right on the money), så kan jeg da sagtens forestille mig at Conte har fat i den lange ende i.e. at de ting han efterlyser er væsentlige hvis vi skal bide skeer med de helt store.

Og ja, selvfølgelig bør man tage sådan noget internt. Men hvem siger at Conte ikke allerede har gjort det, og at hans udtalelser her så netop er et resultat af at han ikke ser nogle forandringer - eller måske endnu værre nogen vilje til forandringer - hos ledelsen?

At sølvet ikke er noget han fejrer, kan jeg i øvrigt også godt lide.
Skrevet af Gustenv@rius
"Har jeg misset noget?"

Ja, salget af Icardi til PSG.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Flying Dutchman
Nå, mens Conte damper af, vil jeg - som skrevet - hellere fokusere lidt på det positive.

Hermed min helt egen, aldeles subjektive, komplet ligegyldige årlige opgørelse af Inters Serie A sæson 2019/20. Hvis jeg kunne indsætte en fanfare, havde jeg gjort det.

Sæsonen som helhed:
I vanlig Inter-stil, har vi endnu en gang praktiseret vores velkendte, dog ikke særligt velfungerende, to sæsoner i én stil. Vi startede som lyn og torden, med seks sejre i streg (deriblandt over Lazio), inden vi rendte ind i et nederlag mod Juventus. Modsat tidligere sæsoner, blev vi dog ikke slået ud af kurs af den årsag, hvor det ikke blev til noget pointtab igen, før vi mødte Lazio i februar.

Dermed ikke skrevet, vi ikke havde vores vanlige nedgangsperiode, hvor drengene tilsyneladende glemmer alt om at spille fodbold, og smider dumme point. Tre uafgjorte kampe i streg, mod hhv. Atalanta, Lecce og Cagliari, knækkede os s´gu - og i retrospekt kunne de seks yderligere point virkelig have lunet nu. Ah well... Positivt er dog, at vi ikke på noget tidspunkt var ud af top fire og faktisk kun i én runde var ud af top tre.

Set over det hele, er sølle fire nederlag (hvoraf kun én (den mod Bologna) kan betegnes som decideret unødvendigt) selvfølgelig ganske, ganske positiv. Det er i øvrigt også færrest i ligaen. At vi så med 10 uafgjorte kampe er det hold af topholdene der har gjort det mest, er straks mindre positiv - men trods alt et skridt i den rigtige retning.

Vi ender også med den klart bedste defensiv, med kun 36 mål lukket ind i 38 runder. At det så er en stigning i forhold til sidste sæson, glemmer vi bare lige... Vi scorer til gengæld mere, end vi har siden Serie A blev udvidet til 20 hold. 81 mål - andenbedst i ligaen - blev det til, hvilket er 24 mål mere end i sidste sæson. Det er selvfølgelig også enormt opløftende.

Lukaku bliver klubtopscorer, med 23 mål i Serie A. Det er faktisk Big Roms bedste sæson, siden han bankede 25 ind for Everton i 16/17 - han har i den grad levet op til forventningerne. Det der dog næsten er mest opløftende er, at resten af holdet har taget deres del af målscoringsbyrden til sig. Lautaro og især midtbanen er trådt i karakter og er begyndt at lave basser, når Lukaku (og Lautaro) ikke kan. Faktisk har alle markspillere, bortset fra Ranocchia, Moses, Asamoah og Skriniar, scoret mest ét mål - hvor kun sidstnævnte kan betegnes som fast spillende.

Så alt i alt har det været en mere end bare godkendt Serie A sæson. Det smagte selvsagt af mere i efteråret og i retrospekt smed vi stadigvæk for mange dumme point - men vi er kun to point fra et mesterskab, har den bedste defensiv, det næstbedste angreb, er ikke længere afhængige af én eller to spillere til at score mål og ender på et pointtal, som matcher det vi fik i 2010.

Det er s´gu lækkert efter otte år i ørkenen og tegner enormt godt for fremtiden.

Sæsonens spiller:
Lad mig med det samme få min kandidat af vejen. For mig er Stefan de Vrij sæsonens Interspiller. Han har været intet mindre end fænomenal og har måske spillet én eller to kampe under vant standard. Fire mål og tre assists er også mere end bare godt gået af en midterforsvarer - men han bedømmes selvfølgelig mest på sine evner i forsvaret. De Vrij har fra dag ét (ikke overraskende) været særdeles komfortabel i tremandsforsvaret og har udstrålet en ro og autoritet, vi ikke kunne have været foruden. Han vælger nærmest konsekvent den rigtige løsning, og selvom han ikke er den hurtigste spiller på banen, opvejer han for dette ved at være enormt godt placeret. Hans sikre pasningsspil (91,8% i Serie A) har også været fundamental i, at vi kan bygge op bagfra, frem for at losse bolden frem og håbe, der er en Interspiller der kan få fat i den.

Honorable mentions:

Samir Handanovic: Er begyndt at vise enkelte tegn på en nedadgående kurve, men er stadigvæk rækkens bedste målmand.
Alessandro Bastoni: Sikke en "debutsæson" for den unge mand! Har stort set fortrængt erfarne Godín fra starteren og er vel egentlig efterhånden andetvalg, efter De Vrij. Har hvilepuls som en 30-årig og er endda en trussel fremadrettet, qua sine gode løb. Er tilmed overraskende hurtig. Laver selvfølgelig stadigvæk enkelte små fejl, men alt i alt en fantastisk sæson.
Danilo D´Ambrosio: Vores eneste big-game spiller? Går altid op i niveau, når modstanderen er det. Fire mål blev det til, og tre af dem var afgørende. Kan spille samtlige pladser i forsvaret.
Stefano Sensi: Måske vores bedste i efteråret, hvor han var her, der og alle vegne. Løste i lang tid vores hidtidige problemer på midten. Når han kommer tilbage, bliver det for alvor sjovt på vores midtbane.
Nicolò Barella: Sikke et arbejdsiver og -raseri. Knokler for halvanden på den midtbane og gør sine medspillere bedre af den årsag. Heller ikke dum med bolden. Med ham og Sensi, har vi en fantastisk midtbanekonstellation de næste mange sæsoner.
Romelu Lukaku: Kom ind til stor fanfare og levede op til det. Scorer målene selv og er allerede nu så enormt vigtigt for vores opspil, at han ikke kan tænkes væk fra startopstillingen. Rækkens fysisk stærkeste spiller? Eneste lille anke er, at han ikke scorer nok mod topholdene - kun Roma, Milan og Napoli har haft fornøjelsen. Kan han bygge på sit spil og begynde at score mod Juventus og Lazio også, ser det enormt godt ud.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Fine betragtninger man nærmest kun kan være enig i FD.

Men hold op jeg godt kunne have været foruden al den drama og spekulation om at Conte overvejer at smutte hvis ikke han får hans vilje.

Skrevet af Rossoneri
Jeg klandrer ikke dig eller andre for at tage emnet op. Jeg klandrer Conte for hans manglende situationsfornemmelse og evne til at kaste skår i glæden.

Sowwy Gwingo! Jeg misforstod det du skrev.

Og tillykke med 2. pladsen - det synes jeg helt klart I skal være stolte af.
Skrevet af Rossoneri
Ja, salget af Icardi til PSG.

Tallet inkluderer ikke omkostninger ved corona. Derudover skal man ophed €50m for at hente Sensi og Sanchez permanent. Dermed må tallet reelt blive højere.
annonce
0