Du svarer på indlægget:
@OC
Start med at læse de tidligere indlæg, for der er nogle ting, du overser. Ting som at jeg ser transferrygtet pragmatisk an – som i hvad passer ind her og nu (Parades i Contes 3-5-2 system), ikke hvad kunne det blive til (Eriksen under de rette rammer). Det er forskellen på at forholde sig til hvad der sker, og hvad man ønsker der sker. For er jeg udpræget fan af Conte? Slet, slet ikke! Men han er nu vores manager, får klubbens opbakning og vi skal nu engang bruge spillere til hans system.

Det du begynder at diskutere, er klubbens vision kontra Contes – og det er selvsagt en helt anden debat end et transferrygte. Jovist kan du anskue dem i et større perspektiv, og spurgte du mig, om jeg helst ville:
A) Beholde Conte og få spillere til systemet
B) Få ny træner og se Eriksen eller andre offensive spillere trives – samtidig med at klubbens langsigtede transferstrategi blev bibeholdt.
Ja, så kunne du nok gætte svaret. Det er ikke A.

Dertil siger jeg, at købet af Parades giver MULIGHED for at vores træner (som jeg tilmed kalder stædig) kan rykke Vidal længere frem. Blot som en bonus, ikke for et afgørende for/imod argument ift. parades. For tror du ærlig talt, han ryger ud af start 11’eren? Det er igen anskuet ud fra, at vi skal have mandens brikker til at falde i hak, så vi for søtan kan vinde nogle kampe snart.

Så jo, der er bestemt en grænse, men det var ikke hvad vi diskuterede.

” Skridtet under Cannavaro for Carini.”. Den gider jeg slet ikke gribe efter.

Edit: og med klubbens vision kontra Contes mener jeg i øvrigt den vision, vi gerne fans ser klubben have, da de to andre parter ser ud til at have en vis enighed.
0