Du svarer på indlægget:
Enig, men dygtige trænere kan også få vendt skuden.

Enig. Men skal vi ikke lige give Mancini lidt mere tid, end de lidt mere end seks måneder han havde i sidste sæson? Det var trods alt ikke en jolle der skulle vendes - det var et hangarskib, if you catch my drift.

Som skrevet tidligere, er det i den her sæson, at Mancini skal vise om han er manden der kan få Inter tilbage i toppen af italiensk fodbold, samt fast bestanddel af Champions League, eller om du får ret.

Og som sagt han har været elendig på europæisk plan i de klubber han har været, så nej han hører heller ikke på nogen måder blandt sub-top trænere, der er langt flere trænere, der har skabt bedre resultater med et ikke et så godt hold.

Og som jeg skrev, så er det lige nu lige meget, om manden kan præstere i Europa eller ej. Fuldstændig, komplet og aldeles ligegyldigt. Endvidere er han selvfølgelig hvad angår nationale titler mindst en subtop-træner: tolv titler i snart fjorten år som træner er vist mere end bare godkendt.

I de år han var hos Inter havde han så Zlatan og den bedste trup i Italien og hvor mange af de andre tophold var svage, så de to mesterskaber kommer lidt på en billig baggrund.

Men sådan fungerer fodbold jo bare ikke - som jeg tidligere skrev, er det her ikke Manager eller FIFA. Det kan godt være, at Mancini i City og den første post-Calciopoli sæson i Inter, havde de bedste trupper på papir, men han skulle stadigvæk få det til at fungere på banen. I England skulle han endvidere dyste mod ikke helt uefne Manchester United og Arsenal, der begge to havde langt mere erfarne trænere.

Desuden bliver du ved med at se bort fra de to Coppa Italia titler, der, ifølge din logik, omvendt er super præstationer, da de begge blev vundet med undertippede hold. Var det også skidt trænerarbejde eller er det fordi, de ikke passer ind i dit billede af Mancini?

I City var han bare heldig at vinde mesterskabet med de to mål til sidst imod Queen Park Rangers.

Igen, sådan fungerer fodbold ikke. City fik flest point, og blev af samme grund mestre, over 38 kampe, og ikke kun fordi Agüero og Dzeko scorede i de sidste fire minutter af den sidste kamp. Man bliver ikke mestre på baggrund af én eller to kampe - guldmedaljer er udtryk for hele sæsonen. Det bliver desuden glemt, at der i netop det sæson var et imponerende parløb, hvor både City og United fik 89 point - det er mere, end mestrene i de efterfølgende sæsoner kunne samle sammen. Man skal faktisk tilbage til 2009, hvor United vandt ligaen med 90 point. Rekorden tilhører i øvrigt Chelsea, der under Mou fik 95 point i 2005.

89 point er under alle omstændigheder imponerende.
0