Du svarer på indlægget:
En novelle - novra!

Realiteten er den der ikke er noget krav om at der skal være Italienere på holdet.

Nej. Men når nu du påstår, du hele tiden havde i baghovedet, at de pågældende spillere skal være trænet i Italien i tre år fra de var 15 til 21, så kan du (forhåbentligt!) selv godt se, at vi nok kommer længst med italienere, ikke? Teoretisk set, kan det være folk fra Haiti - men nu fungerer det sjældent i teori. Så selv hvis du skulle have fordelen af tvivlen, så er sætningen "Jeg kunne for i øvrigt ikke være mere ligeglad hvad angår nationaliteten, som om det skulle være et kvalitetsstempel i sig selv." mildest talt uheldigt formuleret.

Det er fair nok du ikke er enig, men at påstå at du har en mere sandfærdig udlægning, viser jo igen hvad det er jeg tidligere understregede. Der eksistere ikke sådan noget som en objektiv udlægning af en kamp, udover det en statistik kan vise, men alt udover dette er subjektiv, hele debatten er bygget på individuelle subjektive holdninger og vurderinger, hvilket jeg har udpenslet for dig flere gange.

Jeps jeps, problemet er så bare, at du bruger din subjektive mening om det italienske landshold (der i øvrigt kan modbevises med kolde fakta, men hey...!) til at retfærdiggøre din holdning om Candreva, når nu de to ting intet forhold har til hinanden. Det giver ikke mening. Faktum er, at Candreva er fast mand på et af Europa´s (påviseligt!!) stærkeste landshold, der tilmed for tiden har succes. Det er et faktum. At du så synes, det er det svageste landshold i mands minde, at resultaterne er hentet på en billig baggrund, at modstanderne ikke var gode nok, jadi-jadi-bla-bla og alt det andet, du bare lige hiver ud af røven, for endnu en gang at få det til at passe din virkelighed, er så anset ligegyldigt med hensyn til debatten.

Igen har jeg intet tidspunkt nævnt noget med Candrevas fodboldmæssige evner, jeg skrev at man ikke kan sige at det at spille på en offensiv plads på det Italienske landshold er et kvalitetsstempel i sig selv. Der skal ses på noget helt andet skal man vurdere hans fodboldmæssige evner.

Man mangler da godt en god dosis realitetssans, hvis man mener, at spille fast kant på det italienske landshold, ikke er en kvalitetstempel.

Igen fair nok du ikke er enig, men så skriv det, i stedet for at smide rundt med din historieløse udsagn igen og igen.

Men det er jo historieløst? Det er jo fuldstændigt VANVITTIGT at se på en 29-årig spiller, og skrive, at han er for gammel og at han ikke er det værd - hvad >det< så end er - samt at videresalgsværdien (!!) formentlig ikke er god nok. Kan du ikke selv se, det komplet idiotiske i det? Candreva kan præstere her og nu, og så er han i sin bedste alder. For en der er fan af en klub, hvor spillere som Samuel, Cambiasso, Milito og selvfølgelig Zanetti i nyere tid har bevist, at man ikke behøver at være 25 år gammel for at præstere, er det håbløst historieløst.

Hvor har jeg skrevet, jeg ikke vil have Candreva i de foregående indlæg

"Det ville "redde" min dag, hvis det sker, kan simpelthen ikke se hvad vi skal med endnu en dyr 29+ årig spiller." Her, måske? Eller ved tidligere lejligheder. Jeg sætter sikkert endnu en gang rygsvømning i gang nu, men din mening om Candreva har været ganske tydelig og klar.

16 mio. € er ganske fint for en spiller i sin bedste alder, der præsterer på et konstant højt niveau. At du så mener, han er 10 mio. € værd, gør det ikke just lettere at tage din mening om Candreva seriøs.

igen beskylder du mig for at være modsigende, men samtidigt brokker du dig over at klubben ikke satser på talenter, men samtidigt synes det er fint man henter en Candreva. Det hænger jo ikke helt sammen.

Jep, det gør jeg, fordi du modsiger dig selv. Ved talent-diskussionen synes du, at de skal spille på merit og at du hellere vil have en spiller der kan fungere her og nu og berige holdet med det sammen; i denne diskussion er du ligeglad med netop sådan en spiller, der tilmed spiller på en plads, hvor vi er svagt besat. Det er det, der er så frustrerende ved dig: du debatterer for debattens skyld, men glemmer at jeg ikke glemmer, hvad du tidligere har skrevet - du nægter dog konsekvent at stå ved det.

Selvfølgelig hænger mit sammen. Lige nu har vi ingen åbenlyse talenter til højrekanten, ej heller er der nogle på vej, i hvert fald de næste to sæsoner. Candreva kommer ikke til at tage spilletid fra Gnoukouri, Manaj, Popa, Gyamfi, Della Giovanna og Baldini, som er dem, der (lige nu og efter min mening) kan drive det langt. I skrivende stund, har vi kun Biabiany, plus et hav af nødløsninger, til højrekanten.

Vi er svagt besatte der. Candreva er god. Han vil gerne til Inter. Det bør være en no-brainer, det her.
0