Du svarer på indlægget:
@ Duck

Det er rigtigt nok - men han var brandgod i Palermo, og har været (efter hvad jeg kan læse mig frem til) ligeledes stabil i både Lille og Fenerbahce. Anyway, jeg vil til enhver tid hellere beholde Murillo, så jeg håber, det er en omsonst diskussion.

@ Interforlivet

Vi er enige. Vi er ud af Europa og skal kun fokusere på maks to turneringer. Der er ingen pointe i at spendere vildt igen - hvis alene for kontinuitetens skyld. At vi skal sælge et par stykker af overskudsmaterialet, har jeg straks mere forståelse for.

Jeg er generelt træt af den her "det fungerer ikke, flere spillere" mentalitet. Vi har ikke brug for nye spillere, vi har brug for en klokkeklar og ensrettet fremtidig strategi, ro i kulisserne og ikke mindst en træner, der får noget opbakning. Navnet på denne træner kan i det henseende så være lige meget. Vi ser gang på gang at indkøbene ikke slår til, og det skyldes jo for det meste, at vi skifter trænere oftere, end franskmænd skifter undertøj.
0