Du svarer på indlægget:
Forskellen ligger dog i at Inter i denne aftale med Cagliari, har sikret sig tilbagekøbsklausuler på Miangue. Dermed flugter handlen altså nogenlunde overens med FD’s pointe. Jeg mindes ikke at Inter førhen har lavet en aftale på en ung spiller, hvori man udlejer spilleren med en frikøbsklausul, men sikre sig at der er tilbagekøbsklausul, hvis alt går godt og Miangue slår igennem.

Mest af alt har, som også er udtalt af Ausilio, man brugt talentafdelingen som bargain chip eller salgsvare til andre klubber for at generere økonomisk købekraft til det man gerne vil hente udenfor klubben. Men man har aldrig sikret sig tilbagekøbsklausuler, og det synes jeg er en signifikant ændring som peger imod en anden retning.

Suning er i øvrigt i gang med at opkøbe Gil Vicente og Mouscron. De har ingen værdi, idet jeg betvivler at Suning skulle have interesse i at gøre disse to klubber til europæiske storklubber. Det ligner helt klart satellitklubber, og kan meget vel anvendes til unge Prima-spillere, som skal finde et niveau efter Primavera, men som er bedre end røven af Serie B eller yderste bænkplads i en Serie A-klub. Og man kan tilmed, i stor grad i hvert fald, sikre spilletid til sine unge spillere på et nogenlunde anstændigt niveau.

Så det kunne godt tyde på at man giver et ekstra skud til talentafdelingen. Det skal man også idet FIGCs regler omkring egne opfostrede talenter(er det 4?) registreret i truppen vil være dumt at negligere. Det betyder jo heller ikke at man skal skrotte den gamle strategi som Ausilio har udtalt sig om, men man vil i højere grad kunne påvirke udviklingen af sine unge spillere ved at have de to føromtalte satellitklubber med unge spillere, hvor man er i tvivl om hvor langt talentet rækker.

Så Hollænderen er trods alt ikke helt bedugget af for mange Grolsch..
0